Sommermåne

Her er et mindre landskabsmaleri efter et foto-motiv, som jeg længe har gået og kigget på. Billedet er taget en af de dér smukke, smukke, lyse, danske sommeraftener for et par år siden, da min familie og jeg var på cykeltur i det lollandske.

Motivet er utroligt simpelt, men den lille lysplet i alt det blå får simpelthen mine tænder til at løbe i vand. Jeg ville ønske, at det tog længere tid at male, så jeg rigtigt kunne svælge i det, men for en gangs skyld nåede jeg knap at opdage det, før det var malet. Det var det første maleri, jeg malede efter nytår, og det har stået og tørret i mit atelier i mange dage, så nu vil jeg dele det med jer. Klik på billedet for detaljer.

Mit næste projekt bliver også snart lagt ud: Endnu et efterårsmotiv fra København. Denne gang botanisk have. Men det mangler endnu at få lidt opmærksomhed, før det kan ses her.

Søsterportrætter

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg en fotogen lillesøster, som måske også har et vist skuespiltalent. På sine fotografier skifter hun i hvert fald udtryk og attitude på en spændende måde for en portrættør. Her er en lille kavalkade. Først en Astrid Lindgrensk blomsterpige.

 

 

 

Så en femme fatale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Amerikansk heltinde, måske i Pirates of the Caribbean?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Venligheden selv?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En kvindelig Curt Cobain?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En karakter fra et Bertholt Brecht-stykke?

Eller bare min eftertænksomme lillesøster.

 

 

…Efter

Efter et intermezzo af jul, nytår og flere forkølelser er jeg endelig blevet færdig med malerierne af de randrusianske baggårdsroser. Spørgsmålet er nu: Kan man se forskel på malerierne før og efter anden “gennem-maling”. “Før-billederne” findes nedenfor i et tidligere indlæg og her kommer “efter-billederne”. I er velkomne til at komme med en mening. Er der sket en ændring? Er der tale om et makeover her?

 

Damen med de små hænder

For det meste tager jeg selv fotos af mine motiver, men nogle gange bliver jeg også optaget af billeder fra nettet. Når mine yndlingsskuespillere spiller med i smukke film, er det en fristelse at male efter alle de lækre still-billeder, der findes fra filmen. Men ofte ligger de jo ikke ligefrem i en super opløsning derude, og så skulle man jo nok bare lade dem ligge. Men jeg har åbenbart lidt stædighed i mig, for jeg printer dem ud i mini-størrelse (hvor de dog stadig er pixelerede), og så går jeg ellers i gang med sammenknebne øjne og fotografiet helt oppe under næsen. Resultatet er et groft, pixeleret maleri, hvilket nogle gange kan være en fin effekt og andre gange kan være knap så vellykket. For eksempel passer den svære portrætkunst nok ikke så godt til den kornede effekt.

Men jeg har lige opdaget, at hvis man formindsker portrættet ned til størrelsen på det foto jeg malede efter, så ligner det mere. Formindske, forstørre, formindske…

Modellen her er forresten den smukke Rosamund Pike i rollen som den tankefulde Jane Bennet (Stolthed og fordom – 2005). Ikke min yndlingsfilm men helt klart en yndlingsskuespillerinde. Når maleriet har fået det mærkværdige navn “Damen med de små hænder”, så skyldes det, at min udgave af den kære Jane i begyndelsen af dette maleris skabelseshistorie virkelig havde endnu mere uforholdsmæssigt små hænder, end hun har i virkeligheden, og deraf fik hun i folkemunde (min familie) sit kælenavn. Det kunne selvølgelig også være blevet til “Damen med det kollosale hoved”, men det ville folkemunde altså ikke.

 

 

Her til sidst vil jeg lige dele et billede af en af mine ganske nye malerier “Plads” i sit nye hjem. Dér ser det ud til at have det godt.

 

Før…

Godt at man har en kæreste med kamera i sin mobiltelfon. På den måde kan jeg alligevel gennemføre et lille forsøg. Det er et før-og efter-eksperiment, og her får I før-delen: Billeder af to halvfærdige bestillingsværker. “Halvfærdige?” ville nogen måske sige, “Lærredet er da dækket med maling, og det ligner noget. De er da omtrent færdige.” Men nej, sådan foregår det ikke i Maries grundige verden, hvor ethvert maleri bliver arbejdet igennem to gange. Denne første-udgave svarer til en detaljeret skitse. Ovenpå den maler jeg så det endelige maleri, som efter min mening er det niveau, hvor det “Marieske” ved malerierne kommer til verden. En procedure, der sætter min timeløn væsentligt ned, men som jeg betragter som nødvendig.

På det sidste har jeg dog fået en mistanke om, at der er blevet mindre forskel mellem første og anden udgave, så nu har jeg taget billeder før anden gennemarbejdning, og så tager jeg billeder igen efter, de er færdige. Så må vi se, om der er sket en make-over, og malerierne har tabt sig ti kilo og smidt brillerne. Ofrene for disse forvandlinger er et sæt malerier af “del og helhed” ved vores smukke hvide baggårdsroser. Et varmt minde fra i sommers, men faktisk er rosen jo ikke et fremmed billede i julen, i hvert fald ikke i lyrikken, så jeg føler mig ikke egentlig ude af trit med årstiden.

Fortrolighed

Hukommelseskortet i mit kamera er gået bort sammen med en stor mængde efterårsmotiver og et par fotos af mit nuværende “work in progress”. Oh ve. Spildt mælk, må det vel kaldes, og jeg gør mit bedste for ikke at græde. Istedet tegner jeg ivrigt portrætter i mine fine rammer. F.eks. er her en tegning, som har en sær beskæring, der stammer fra foto-forlægget. Jeg kunne ikke stå for at prøve at tegne det, fordi det havde ramt en særlig varm fortrolighed mellem to mennesker. Det talte til min romantiske tilbøjelighed. Og jeg er faldet over flere af den slags motiver, så nu starter jeg måske en slags “fortroligheds”-serie.

Her er et lille diva-portræt af en veninde:

Rammen først

 

For en måneds tid siden fik jeg en sjov tegneblok af en veninde. Den har fortrykt forskellige rammer på alle siderne, så det giver en meget fornem effekt, når man tegner i midten. Det har jeg taget som en mulighed for at dyrke lidt portrættegning igen. Da jeg har en meget fotogen/malerisk lillesøster, der heldigvis tør posere, har jeg taget hul på en hel serie med hende.

 

 

 

 

Her har jeg forsøgt at tage billeder af tegningerne, men den slags svage toner er nu svære at fange med et kamera. Jeg maler i øjeblikket på to bestilte malerier, men det er hyggeligt at give sig selv lidt Jørgen Clevin-tid af og til.

O Randers

I min omgangskreds er der bestemt ikke altid skønsang om min nye hjemby Randers. Det betyder dog ikke, at de ikke synger om den, som f.eks. Skopofolia gør. Jeg selv er heller ikke sikker på, hvor meget jeg har lyst til at føle mig hjemme i kulturen, men at jeg bor her, skal ikke gå upåagtet hen.

Som “besøgende” fra Nordvestjylland er der en side af Randers, som “took my breath away” fra de allerførste gange, jeg var her. Overflødighedshornet af svulmende løvtræer og svimlende højdeforskelle kan tvinge en nøjsom vestjyde helt i knæ. For os, der er vant til at gå ture i små samlinger af skæve halvskaldede bjergfyr på flade marker af stridt græs, er Randers i sig selv en eksotisk regnskov, også uden at vi betaler entré ved drivhusene. Tænk, bakkerne er så stejle, at der er trappetrin i fortovene! Og kigger man op, læner store gamle bøgetræer sig kongeligt ud i en frodig jungledamp. Bare et lille stykke inde i en park er man opslugt, men oppe under kronerne er der stadig ekko af bylarm, som om fuglene har fået motorstemmer. De store veje dukker pludselig ud af dybe huler imellem bakkerne, så man føler sig hensat til Norge eller Færøernes tunneler.

Det siger sig selv, at en vestjysk naturmaler må hige efter at mætte sine malerier med den slags sansninger, så det har jeg forsøgt i ovenstående tidlig-efterårsudsigt fra parken ved Vester Altanvej.

Som et lille intermezzo eller en slags eksperiment har jeg de sidste par dage malet et mindre maleri af en rovfugl i et helt andet (for mig) hjemligt hedelandskab. Landskabet er dog malet ude af fokus i en effekt, der er lidt sjov og ny for mig. Jeg har heller aldrig malet fugle før, men jeg blev fascineret af formen og bevægelsen i dette motiv, så det måtte jeg lige prøve. Som et lille kuriosum er det malet på hjemmeopspændt lærred.

Gammelt guld

Der er blevet sagt pæne ord om mit maleri “Udsigt fra Bulbjerg mod Lild Strand”, men faktisk er det ikke første gang, jeg har brugt Bulbjerg som motiv. Jeg har malet hele tre malerier i et slags sæt, set fra stranden mod Bulbjerg fra tre vinkler. Tre malerier, som jeg holder meget af, men som ikke har været repræsenteret på min hjemmeside før nu pga. manglende fotos. I weekenden besøgte jeg min faster langt borte og fik endelig taget billeder. De er nemlig bestilt af hende og hænger derfor på hendes vægge. Jeg kan huske, at det var en spændende opgave at skulle male flere malerier fra det samme sted. Det gav mulighed for at dække flere aspekter af stemning og farver og former ved Bulbjerg, og samtidig skulle malerierne jo helst udgøre et hele. Den slags kunne jeg godt finde på igen, tror jeg.

Og så er der dukket et andet maleri af ældre dato op igen, og det har jeg endda fået mulighed for at sætte til salg. Det er et motiv fra skoven ved Tømmerby Å, hvor flere af mine yndlingsmalerier kommer fra. De har en kvalitet af mystisk men også hyggelig troldeskov, som jeg forbinder meget med noget centralt ved mine malerier. Klik på billedet herunder for detaljer

Plads – Nyt maleri

Et nyt maleri har set dagens lys. Jeg har kaldt det for “Plads”, fordi motivet er fra pladsen omkring domkirken i København, og fordi det er udtryk for, at jeg endelig har “plads” i mit liv til rigtigt at nyde og overgive mig til at male dag ud og dag ind.

Maleriet er det første i en slags efterårsserie. Det sjove ved det er, at jeg i lang tid troede, at det var et forårsbillede, jeg malede. Motivet er så gammelt, at jeg ikke kunne huske, hvornår jeg havde taget billede af det. Men så opdagede jeg, at der stod efterår på den mappe, som jeg havde gemt billedet i, og nu kan jeg da også se, at der ligger blade på jorden. Men det er egentlig tankevækkende, hvordan forår og efterår kan minde om hinanden. Løvet på træerne er tyndt og gulligt og solen står lavt. Jeg har tænkt over, at nogle fugle synger på samme måde forår og efterår, så jeg en råkold efterårsmorgen kan blive helt i tvivl, om vi mon er i marts, men tvivlen varer nu ikke længe. Der er så utroligt mange forskelle også. Jeg er uden diskussion efterårsmenneske, så jeg vil vride så mange malerier ud af årstiden som muligt. Det bliver dejligt. Det maleri, jeg er i gang med nu, er et tåget efterårsmotiv fra Randers, så det er mere hjemligt og nutidigt og med knap så meget plads:o)