Et lærred bliver til

Jeg har altid været mere optaget af farver og former end kemi og sløjd, men jeg er bevidst om, at disse to discipliner altid har været en vigtig del af en kunstners værk og stadig er det, selvom Søstrene Greene og andre har bragt discount-maling og -lærreder ind i verden. For rigtigt at kunne håndværket skal en kunstner vel kunne blande sin egen maling og spænde sine egne lærreder op. At blande min egen maling har endnu lange udsigter, især fordi man kan købe så ganske glimrende oliemaling i dertil indrettede butikker, men selv jeg kan mærke på et fabriks-opspændt lærred, at det mangler noget. Takket være en kunstnerisk sjæls gavmildhed med lærredrester og små sorte søm, kunne jeg derfor i weekenden forsøge mig med at spænde mit eget lærred op. Som det kan ses på billedet, var jeg bestemt ikke ene om præstationen. En langhåret fyr blev også vældigt optaget af projektet.  Jeg bankede dog selv de mange små søm i, sikkert til underboens store fornøjelse. Jeg i hvert fald meget fornøjet med resultatet, men synes dog stadig, at det vigtigste mangler…

Fotokomik

Jeg forundres stadig over, hvad min maleglæde bringer mig af besynderlige oplevelser. Som f.eks. sidste efterår, da Mariagerfjord Bibliotekerne holdt Børnekulturnat, og jeg blev bedt om at male nogle børnebogs-figurer uden ansigter på en kæmpestor spånplade, så børnene kunne stikke deres runde barneansigter igennem og blive taget billeder af som Sten, Stoffer, Cirkeline eller en Flunk. Fotokomik hedder konceptet. Det var en uvant opgave, men nøj, hvor jeg hyggede mig et par arbejdsdage med musik i ørerne og pensler og malerbøtter i hænderne. Jeg har aldrig malet på så stor en plade før. Det krævede en del forenkling og prioriteringer. Desværre har jeg kun billeder fra før der blev savet huller i figurerne, men hvis jeg får nogle med børn på, bliver de også lagt på her!

Foruroligende kylling

Med fare for at forurolige den kommende ejer af dette endnu ikke helt færdige maleri, så vil jeg dog offentliggøre denne midlertidige påske-special-edition af værket. Jeg kalder det for “Den foruroligende kylling”. Det var indkøbet af et påskeæg med medfølgende kylling, der inspirerede mig til denne postmoderne nytænkning af værket. Påskeferien giver rig lejlighed til at male, og jeg er godt i gang med “søstermaleriet” til dette maleri, men det er endnu ikke nået til kyllinge-stadiet

Puslespil

Puslespil

En uges ferie betyder heldigvis tid i atelieret, så farver gror nu frem på den sydlandske bjergside. Jeg opdager, at der går lidt puslespil i det lige nu. Om det giver det rigtige resultat, når jeg er færdig, ved jeg ikke, men det giver en god, renset fornemmelse i hjernen, når man har siddet i et par timer og prøvet at få de små farvede kasser til at passe sammen. Så lige nu giver jeg bare mig selv lov til at være detaljerytter og flytte kasser to millimeter til højre og senere to millimeter tilbage igen, indtil de er placeret, hvor de skal i det store mønster.

Mit nuværende atelier er på gulvet, hvor jeg placerer maleriet på klaverbænken. Dér er det bedste lys, og så må jeg jo finde mig at mine ben dør med jævne mellemrum:o) Jeg har desuden for 117. gang lært at man ikke skal tage sit bedste tøj på, når man maler, især ikke når det har store flagrende flowerpower-ærmer. Det var kun ved hjælp af fortvivlet arbejde med terpentin, shampoo og vand, at jeg reddede min blå og hvide romantiske skjorte fra også at blive rød og gul. (På billedet har jeg fået malertøj på) Det er ellers meget sjældent at jeg får maling på mit tøj, så jeg skal snart glemme det igen.

Perspektiv-træning

En bestilling på to malerier af nogle farverige, sydlandske klatrelandsbyer er nu endelig ved at se dagens lys. Det trak lidt ud med at få lærrederne købt, fordi jeg kun har en halv time at nå det på efter arbejde,og så skal man jo lige huske ikke bare at skynde sig hjem så snart man kommer ud af toget, men tage den lille omvej før man kan hvile sig. Da jeg så havde købt dem, skulle jeg vente på en dag, hvor jeg havde fri, imens der er dagslys, hvilket jo kun er i weekenden, når jeg altså ikke også skal noget dér. Men i dag var mine trængsler forbi, og jeg kunne sætte mig til lærrederne og tegne skitserne. De blev lidt af en øvelse i perspektivtegning. Jeg er ikke vant til at skulle forholde mig til så mange små kasser fra forskellige vinkler. Det blev ikke helt vellykket, men jeg regner med at kunne rette op på vinklerne med penslen, nu hvor jeg har øvet mig lidt og fået et overblik. Jeg blev helt grebet af puslespillet, så jeg nåede kun at male lidt himmel og hav, før tusmørket tog til. Motivet er nyt og fascinerende for mig, så det kribler i fingrene for at komme videre.

Kodehoved

Det har været mere besværligt end jeg troede at få alle mine malerier uploadet og lagt i korrekt orden og udseende på de enkelte sider. Nogle gange sætter bloggen automatisk streger og mellemrum ind, hvor jeg ikke bevidst har bedt om dem, og jeg har ikke altid kunnet ændre det. Det har bla. involveret, at jeg har måttet lære at sidde og kigge i HTML-koden og flytte rundt, sætte ind og fjerne kode. Ikke fordi jeg forstår noget af det, men jeg kan heldigvis sammenligne de steder, hvor koden er rigtig med de steder, hvor den er forkert og så ændre det forkerte. Det er faktisk en lille succesoplevelse, når man kan se, at det volapyk, man lige har siddet og skrevet i næste øjeblik medfører de rigtige ændringer i udseendet af bloggen. Nu mangler jeg bare at få denne blog ud til omverdenen!

At vælge et design.

Jeg har indtil nu haft en hjemmeside om mine malerier, men jeg har længe ønsket at skabe mere liv på siden, og har nu besluttet mig for at ændre det hele til en blog, hvor det er nemt at lægge indlæg om mit maler-liv på. Nu er det første skridt taget, men jeg tumler endnu rundt i det hav af design-valgmuligheder, man har her. Lige præcis når man gerne vil vise sine malerier frem er design vel ekstra vigtigt. Det skal både passe til min malerstil, men heller ikke være for dominerende i forhold til de fotos af mine malerier, som jeg vil uploade. Lige nu har jeg valgt et design, som er dejligt enkelt, men jeg kan vist ikke vise mine malerier i særlig stor størrelse, så jeg må sikkert ændre det alligevel…