Godt at man har en kæreste med kamera i sin mobiltelfon. På den måde kan jeg alligevel gennemføre et lille forsøg. Det er et før-og efter-eksperiment, og her får I før-delen: Billeder af to halvfærdige bestillingsværker. “Halvfærdige?” ville nogen måske sige, “Lærredet er da dækket med maling, og det ligner noget. De er da omtrent færdige.” Men nej, sådan foregår det ikke i Maries grundige verden, hvor ethvert maleri bliver arbejdet igennem to gange. Denne første-udgave svarer til en detaljeret skitse. Ovenpå den maler jeg så det endelige maleri, som efter min mening er det niveau, hvor det “Marieske” ved malerierne kommer til verden. En procedure, der sætter min timeløn væsentligt ned, men som jeg betragter som nødvendig.
På det sidste har jeg dog fået en mistanke om, at der er blevet mindre forskel mellem første og anden udgave, så nu har jeg taget billeder før anden gennemarbejdning, og så tager jeg billeder igen efter, de er færdige. Så må vi se, om der er sket en make-over, og malerierne har tabt sig ti kilo og smidt brillerne. Ofrene for disse forvandlinger er et sæt malerier af “del og helhed” ved vores smukke hvide baggårdsroser. Et varmt minde fra i sommers, men faktisk er rosen jo ikke et fremmed billede i julen, i hvert fald ikke i lyrikken, så jeg føler mig ikke egentlig ude af trit med årstiden.
