Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En langsom proces pga. helligdage og børne-lægebesøg osv. men afstemnings-vinderen tager da langsomt form på staffeliet. Jeg forsøger mig med et skilt, som I bad om. For mig bærer “heste-skiltet” den særlige betydning, at jeg i denne allé var vidne til et lille drama, hvor to heste stak af fra deres ejer og med flyvende man og hale galoperede op igennem alleen. Selvom det var synd for ejeren, var jeg bjergtaget af beundring over den ædle og vilde styrke, som de to dyr repræsenterede midt i den kontrollerede række af træer. Skiltet er i lys af denne historie en ironisk, lille kommentar. Som sædvanlig har jeg ikke gennemtænkt alle mulige fortolkninger af mit motiv. Kommentarer er velkomne, for jeg er ikke færdig endnu 😉IMG_20190615_002806_160

Med cirka dobbelt så mange stemmer som sølvvinderen (Hvidtjørnen) blev det denne grønne alle, jeg skal i gang med at male i dag. Jeg er kommet lidt sent i gang, fordi jeg liiiige glemte, at datteren skulle have kager med i børnehave, så de skulle liiiige bages først. Jeg skal også lige overveje, om jeg kan presse et vejskilt ind i maleriet, for det var der to stemmer på, men som det er nu, kan jeg ikke se det for mig. Jeg vil dog have det med i mit baghovede. Så lad os se, om der ikke toner noget frem på et lærred i løbet af ugen. Jeg havde dog også en rigtigt god foto-session med børnene i den blomstrende have i går, så det kan være, at jeg vil jonglere med flere lærreder. Ind til videre vil jeg sige mange, mange tak for at at I ville lege med. Det var rigtigt sjovt for mig at prøve noget demokrati og høre nogle stemmer! Jeg skal nok lægge work-in-progress-billeder på, så følg med 🙂

Jeg vil prøve noget nyt. Noget vi er trænede i for tiden: En afstemning, jubii 😉 I dag cyklede jeg en skøn tur til Ørum Kirke og tog en masse grøftekantsbilleder på vejen. Jeg har valgt ti af dem ud og nu går jeres opgave ud på at stemme på det foto, som I tror I gerne ville have hængende i malet udgave. Afstemningen har meget få regler: man må godt vælge flere, forklare sine valg og komme med ønsker til beskæring osv. for det er kun en leg. Man får ikke et maleri og man skal ikke købe et. Men jeg maler det motiv, som har fået flest stemmer på mandag! Vil I være med, så skriv en kommentar.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Er det ikke som om Poul Reichardt godt kunne ligge og synge med et strå i mundvigen et sted i dette maleri? Hvis det ikke var for de bittesmå, moderne indslag, så kunne det være et stillbillede fra en Morten Korch-film. Hjørnet af et hegn og et trafikskilt i det fjerne lod jeg dog som sædvanlig stå og minde om, at motivet er ganske nutidigt og fundet på en gammel fabriksgrund langs med cykelstien fra Vorup til Randers. Husene ligger tæt omkring og tagene kan skelnes igennem læbæltet i baggrunden. Det er dog naturen, der får det altovervældende sidste ord i dette maleri. Jeg har badet i grøn maling (dvs. blå og gul;) Ren fornøjelse! Det er forholdsvist stort. Tjek størrelse og pris ved at klikke på maleriet.

En dør lukkes og en anden åbner sig for mine malerier. I går klokken fem lukkede den smukke forårsudstilling på Ulstrup Slot, og i dag klokken fem åbner udstillingen ved Langå Kunstforening i de noget mere moderne omgivelser 🙂 Det historiske vingesus fortager sig, men nymodens bekvemmeligheder som galleriskinner og radiator-varme vinder frem. Stole og vinduer findes dog begge steder, og heldigvis befinder mine malerier sig vist godt med både gamle og nye. Malerierne bliver hængende i Langå Kulturhus indtil den 14. juni og kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid.

Så udstiller jeg snart i riddersalen på Ulstrup Slot sammen med keramiker Jakob Stig Isaksen. Der er fernisering kl. 11 på lørdag og udstillingen er åben til kl. 17. Det samme gælder dagen efter. Jeg vil være der til ferniseringen om lørdagen. Jeg håber, at nogen af jer har tid og lyst til at se mine malerier i så grandiose omgivelser. Jeg er selv spændt på det. Kan I ikke nå det i weekenden, så udstiller jeg fra på mandag den 6. maj i Kulturhuset i Langå. Der er fernisering kl. 17. Og dér bliver malerierne hængende i et par måneder, så der er lidt bedre tid til at se dem her end på slottet, men ikke på så tykke mure 🙂

Min hverdag er lidt fragmenteret for tiden pga. et barn, der skal starte i børnehave og udstillinger, der skal planlægges, men ind imellem får jeg da lidt tid ved lærredet. Jeg eksperimenterer igen med det store men langstrakte format og er gået helt tæt på en smuk grøftekant, som jeg fangede sidste sommer. Normalt maler jeg fra den ene ende af lærredet til den anden, men denne gang startede jeg med at “drysse blomsterne ud”, som man kan se på det første foto, og nu breder græsstråene sig så. Jeg elsker at male 🙂

Jeg har været lidt gnaven på mig selv på det sidste, fordi jeg har glemt at bestille nye lærreder i god tid. Op til påsken er der altid lang ventetid på lærreder, fordi hele Danmark vil male, når foråret kommer, tror jeg. Så nu har jeg ikke haft nye lærreder at male på i to uger. Det er noget af en udgift for et lille firma at betale løn til den ansatte uden at have reservedele til at holde produktionen i gang 😉 For at arbejdsmoralen ikke skulle fordampe helt, fandt jeg et gammelt, gammelt lærred, hvorpå jeg havde tegnet skitse til et portræt, og så arbejdede jeg videre med det.

For cirka 15 år siden holdt jeg et halvt års pause mellem to uddannelser og opdagede i den forbindelse, at jeg ved megen omhu faktisk kunne male noget, der lignede portrætter. Flere af mine forlæg fandt jeg i still-billeder fra filmatiseringen af “Sense and Sensibility”, som jeg var og er dybt fascineret af. Så skitsen til dette portræt af den ene hovedperson Marianne, må stamme fra den tid. Jeg synes stadig, at Kate Winslet spiller den unge, stormfulde kvinde så enestående godt. Og da hun så “brænder sig”, styrter, og kun rejser sig halvt igen, resignerende og vingeskudt, virker det også så ægte og troværdigt. Dette still-billede er fra én af de sidste scener, hvor Marianne stilfærdigt lytter til “den forkerte bejler” og langsomt vænner sig til at elske ham istedet.

Jeg vil ikke trætte jer længe med at beskrive, hvor frustreret og utilfreds, jeg bliver, når jeg maler portrætter. Jeg har jo øjne i hovedet og en almindelig social intelligens til at afkode ansigtstræk, så på et billede af Marianne kan jeg jo se lige præcis den blanding af sårethed, bitterhed og håb og styrke, som hun udstråler. Jeg kender hele historien i de ansigtstræk, og det kan gøre mig rundtosset af skuffelse, når jeg i min arbejdsiver ikke formår at ramme dette. Jeg nusser og nusser og flytter rundt og kæmper, men kan ikke se, hvor det går galt. På et tidspunkt må jeg så resignere, ligesom Marianne 🙂 Om ikke andet har jeg da øvet mig og brugt ventetiden lidt fornuftigt.

Og jeg kan trøste mig med, at jeg blev bedt om at deltage i “Danmarks bedste portrætmaler”, har jeg mon fortalt det? Jeg sagde nej tak, for jeg ved jo selv, hvor lang tid jeg bruger på bare at nå det niveau, jeg er på nu, og jeg fungerer slet ikke i konkurrencer, men bare det at blive spurgt, kan da trøste i portræt-depressionens mørke stunder 😉