Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Evighedsværk

I TivoliDette maleri er nærmest blevet et smertensbarn for mig. Jeg begyndte på det lige efter sommerferien i en lidt forvirret tilstand, fordi min datter blev passet hjemme i den uge, og samtidig havde jeg ikke fået købt materialer til de næste bestillingsprojekter, så jeg stod med tomme hænder. Derfor valgte jeg naturligt nok et motiv og et lærred, som jeg bare lige kunne lide og hoppede ud i det. Det betød, at jeg startede ud med en del fejl, så jeg måtte starte så godt som forfra et par gange, og i mellemtiden kom andre opgaver til, så lærredet bare hang og tørrede. Når jeg endelige tog mig lidt tid til det, kom jeg til at sidde og fedte med detaljerne på en fuldstændigt urentabel måde. Det har medført, at dette er et virkeligt gennemarbejdet værk, som ingen dog har råd til (tror jeg).

Motivet er af gammel dato. Min søster tog nogle smukke billeder under en Tivoli-tur for mange år siden, og jeg har gået og kigget længselsfuldt på dem siden, både fordi jeg ønskede at male dem, og fordi de minder mig om en ungdomstid, hvor vi svælgede i verden som ét stort kunstværk. Vi elskede Tivoli, ikke for forlystelserne men for blomsterne og lamperne og hele fornemmelsen. Og her står altså undertegnede og skuer forslugent ud over sø, lamper og blomstrende blåregn. Selvom vi (typisk for os) har fundet et hjørne af Tivoli uden andre mennesker, så er der rigeligt af aktivitet i billedet i form af detaljerede planter, spejlinger og lamper og huse oveni i hinanden. I mine øjne er det et kontrastfyldt billede, fordi det virker som om eftertænksom ro slås med et larmende mylder af sanseindtryk. Da jeg startede på maleriet, så jeg kun idyllen og den lækre frodighed, men imens jeg malede for jeg lidt vild i det hele, så nu ser jeg Tivoli-ramasjanget i det også. Hvis nogen skal købe det, skal de kunne rumme denne spænding i maleriet, tror jeg.

Bulbjerg og hø

20170920_125400“Jeg kan ikke li’ høet, mor” og “Marie, er det med vilje, at himlen former sig efter Bulbjerg? Det kan jeg ikke helt vænne mig til”. Det er de to talende fjerdedele af min families reaktioner på mit nyeste Bulbjerg-maleri. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den et-årige ville sige, hvis hun blev spurgt, men hun nøjes med at sidde under staffeliet og sige motorlyde. Ak, en kunstners kår er trange og anerkendelsen sparsom 🙂

Ikke desto mindre præsenterer jeg her et Bulbjerg-motiv på lidt længere afstand end de forrige, og i et format, der tenderer det panoramiske. Og ja, der er en hel del hø, også kaldet marehalm, på dette maleri, og jeg har faktisk nydt at male det. Der er noget ved det gyldne mod det blå hav, der bare ligger godt i mine øjne og på penslen. Men mærkelige, måske urovækkende skygger og mønstre er der i det. Og ja, himlen former sig ganske unaturligt efter landskabet. Hvis det skulle være rigtigt virkningsfuldt, skulle jeg jo dyrke og fremhæve det på en helt anden måde ligesom Van Gogh, men alligevel får en eller anden fornemmelse mig til at lade det stå på denne antydende måde.

Dette maleri er blevet en lille glæde for mig, fordi det i begyndelsen tegnede til at blive et noget tandløst indslag i min serie, og det sætter da heller ikke emner til debat med sine blanke blå flader, men hvor er Bulbjerg nu også malerisk i skarp sol, ja, jeg fristes til at tænke skarp septembersol.

Naturmystik i storbyen

Et nyt bestillingsværk har set dagens lys. Resultatet har en interessant mystik over sig, selvom motivet i sig selv er jordbundet nok: Et højhus, træer og børn ved Langenæs. Kontrasten mellem det moderne, menneskeskabte og den besjælede natur, som ofte kommer ud af min pensel er på en eller anden måde blevet understreget i dette maleri. Måske på grund af børnenes rygvendte tilstedeværelse og tilsyneladende afskårethed fra huset. Naturen kiler sig ret kompromisløst tværs over lærredet, men børnene betragter scenariet roligt eller er måske optaget af noget helt andet? Jeg har desuden ladet græsset i forgrunden stå forholdsvist råt, fordi det giver en for mig lidt interessant virkning af at børnene står på tærsklen imellem to måder at sanse verden på. Jeg har heldigvis ikke nogen færdig forklaring eller “løsning” på dette maleri, men jeg synes, at det er faldet udefinerbart tankevækkende ud, sådan som jeg godt kan lide det, og det kan man jo ikke regne med, når man ikke selv har valgt motivet.

Som en lille krølle viser jeg her også det maleri, som bestilleren købte først og som har trækket med den rygvendte, lidt uudgrundelige menneskefigur til fælles med det nye motiv.

“Bulbjergene”

Bulbjerg er et naturfænomen og en turistattraktion, som de fleste kender og husker, fordi stedet er et sjældent syn i Danmark. Da jeg selv kommer fra egnen, kender jeg også flere, som knytter mange minder og følelser til stedet. Eftersom landskabet samtidig er utroligt malerisk, er jeg forståeligt nok ofte blev opfordret til at male motiver derfra, og har da også gjort det. Nu gør jeg det så igen og er gået i gang med en hel lille serie af små “Bulbjerge”, så hold øje med min blog, hvis I drømmer om et Bulbjerg-scenarium i stuen. Jeg har to til salg ind til videre, og der vil komme flere til her i sensommeren.

Jeg har været tavs her på bloggen af arbejdsomhed og ikke af stilstand. I min begejstring for mit nye kunstnerliv tog jeg det største lærred, jeg havde på lager, og det sværeste men mest tillokkende motiv og gik så ellers i gang for fuld skrue. Efter en uge måtte jeg dog indse, at jeg kun knap var halvt færdig, og jeg havde regnet med at være tæt på færdig. Min begejstring og tro på mit eget projekt vaklede allerede et par uger inde i mit nye liv. En uge efter kom jeg dog i mål. Trappen ud i ingenting, som I så i mit forrige indlæg, var blevet omgivet af klassisk Marie Fredborg-efterårsløv-former. Hvor trappen fører hen er dog stadig en smule åbent, synes jeg.

Det næste maleri gik som en leg. Et på én gang smukt og mystificerende motiv fra mine dage i Aalborg, som jeg længe har drømt om at male, og nu gik det i opfyldelse på en dejligt legende måde.

Så med hjælp fra en bestiller, der udsætter at få sit maleri af Aalborg Havnefront”udleveret”, har jeg tre nymalede værker klar til udstilling på “Den Censurfri” i Randers-ugen. Her kan man altså se mine malerier “live” og måske endda købe et, hvis mine nye priser kan rummes i budgettet 🙂 (For priser – klik på billederne)

 

Det foregår fra den 12. aug. til og med den 20. aug. kl. 10-17 på Fritidscentret, Vestergade 15 i Randers C. Fernisering om lørdagen kl. 11. Her kan man også se min søster Julie Fredborgs smukke malerier.

 

 

Billede af maleriDet er nu to uger siden, at mit liv som selvstændig billedkunstner begyndte, og i løbet af den tid har jeg lært en del om livet som hjemmearbejdende mor med hyppigt syge børn. Ikke fordi jeg har fundet løsningen, men efter en uges stilstand  i atelieret  pga. på skift syge børn har jeg i hvert fald lært ikke at ignorere problemet 🙂

 

Billede af nyt maleriI fredags kunne jeg dog fatte penslen igen og i dag lagde jeg omtrent sidste strøg på et stort bestillingsværk med Aalborg havnefront som motiv (der kommer et rigtigt billede af det, når der er signatur på), og samtidig gik jeg i gang med et andet stort lærred med et motiv, jeg helt selv har bestemt. Ind til videre skimtes en trappe 🙂 Det er meningen at jeg vil deltage i Censurfri i Randers Ugen fra 12. august med tre nye malerier, så jeg har travlt. Og det er med vilje, for jeg vil gerne øve mig i at være mere produktiv. Jeg fortsætter selvfølgelig også med bestillingskøen snart.

Når der ikke er syge børn, er hverdagen i udestue-atelieret fredsommelig. Her om sommeren kan jeg stå med åbne døre og vinduer. Så der er lys, luft og fuglefløjt (ja, faktisk lå der to fugleklatter under mit staffeli her til morgen) Jeg kan arbejde i underkanten af et par timer af gangen. Så har mit hoved og min krop brug for forandring, så enten varierer jeg så med lidt rygøvelser, et måltid eller lidt “kontorarbejde”, for der skal jo findes forlæg, bestilles lærreder osv. Og så kalder maleriet igen. På den måde kan jeg på en god arbejdsdag nå tre “malesessions” på en dag, før børnene skal hentes. Det er et godt liv, som jeg håber kan komme til at fortsætte.

 

Postkort

I anledning af, at jeg i dag er blevet fuldtidskunstner (næsten i hvert fald) og skal forsøge at leve af mine malerier (næsten i hvert fald:), vil jeg markere det med et lille åbningstilbud. Jeg har et begrænset parti postkort med nogle af mine værker til salg. De ses herunder. Enkeltvis koster de 14 kr plus forsendelse og køber man et samlet sæt på 8 postkort får man dem til 10 kr pr.stk plus forsendelse. Det er ganske almindelige postkort ca. 10×15 cm. Jeg kommer sikkert til at udforske denne merchandise-verden mere senere, men i første omgang er det nu meningen, at jeg skal i gang ved staffeliet igen efter et års total barselsstilstand. Jeg glæder mig!