Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Vinterforetagsomhed

Der gror spindelvæv på mit atelier men ikke indenfor, for jeg arbejder på livet løs. Jeg har to større lærreder i gang som forberedelse til en påskeudstilling på Fussingø Slot, hvis nu miraklet skulle ske, at vi bliver sluppet ud i marts. De to store malerier er dog sat på pause, imens jeg maler en mindre bestilling. Her en detalje fra første lag på det. Gad vide hvilken årstid, vi befinder os i? 🤔😉

 

Første strøg

Et for mig atypisk motiv vokser ud af det hvide lærred. På den etablerede kunstscene vil dette motiv ikke blive beskrevet som eksperimenterende, men indenfor grænserne af mit lille male-kongerige udfordrer jeg normen en smule her. Jeg maler ikke så tit aften-motiver. I sagens natur mørknes farver og glider i ét, når solen går ned, så der er ikke så mange nuancer at boltre sig i for en maler. Men vi mennesker har jo fundet på kunstige lyskilder af den ene eller anden slags, og fokuserer man på dem som maler, så får man alligevel nogle virkningsfulde og interessante kontraster. Man kan f.eks. tænke på Krøyers store Sct. Hans-maleri.

Jeg bruger fotos som forlæg, og kameraer kan godt have det svært med mørke, men nogle gange fanger eller tilfører de noget drømmende “otherworldliness” vha. de tågede og udtværede effekter fra lang lukketid. Det er dette, jeg har kastet mig over i dette maleri, der eksploderer i rødt midt i mørket. I hvor høj grad maleriet skal eftergøre kamera-effekterne, ved jeg ikke endnu,

Forlægget er tapet fast midt på lærredet. Efter at min bedre halvdel udtrykte forundring over, at jeg ikke rykkede det efterhånden, som jeg malede tættere på, er det blevet en sport at vente så længe som muligt med at flytte det 😉

Syrener i morgensol

Første maleri i 2021 bliver i det lidt specielle panel-format og er en pendant til close-up-maleriet af syrener, som jeg gjorde færdigt før ferien. Jeg synes, at motiv og format klæder hinanden overraskende godt. Motivet er fra denne sommer og er fanget på vej hjem fra aflevering af min søn i skole, dvs. ved otte-tiden. I denne mørkegrå tid kan det gøre mig nærmest grædefærdig at se, hvor lyst og lunt og duftende og summende det kan være på et fortov en sommermorgen. Men det ville nu også være mærkeligt, hvis det var sådan året rundt. Jeg er taknemmelig for, at der er husejere, der lader deres haver stå som frodige, maleriske vildnis til glæde for forbipasserende malere 🙂

Del og helhed

Imens jeg maler, opdager jeg tit paralleller til noget, jeg har malet tidligere, hvilket nok afspejler, at jeg ikke er en maler eller et menneske, der er vildt proaktiv, omstillingsparat og vækstende, men istedet godt kan lide at dvæle ved og cirkle omkring de samme fascinerende fænomener. Når jeg spiller klaver, er det de samme ti smukke stykker, jeg spiller igen og igen, både på grund af perfektionisme og manglende evner/tid men også fordi jeg aldrig bliver træt af at gå på opdagelse i dem og genkende dem. Selvom jeg bruger meget mere tid på at male end at spille, så finder jeg på samme måde de samme temaer i forskellig form, når jeg ser tilbage på mine malerier. Gad vide om ikke selv de mest nytænkende og ekspanderende kunstnere kan se sådan en rød tråd, når de ser tilbage, om de vil eller ej?

Nå, men mit nyeste “panel-maleri” minder mig i hvert fald om to malerier, jeg malede til Kommunikationscenter Thisted (tror jeg nok det hedder:) især når man sætter det ved siden af det næste panel, som jeg har malet første omgang på. Del og helhed kan man måske kalde temaet 🙂 For her er jeg gået i gang med en hel syren-busk. På den måde føler jeg næsten ikke, at jeg kan melde dette detalje-maleri helt færdigt, før jeg har malet helheds-maleriet også. Det er dog meningen, at det skal kunne fungere som et værk for sig selv, og som man nok kan se, har jeg siden skitse-stadiet arbejdet meget på balancen i detaljegraden i forhold til afstandsvirkning. Jeg synes, at jeg har famlet lidt i forhold til det, også fordi jeg har arbejdet mere ukoncentreret med børn omkring mig i atelieret, så jeg ved ikke, om der dukker en trang op til at runde det af på en ny måde, når det andet maleri bliver færdigt i det nye år. Men som værk i sig selv er det i hvert fald færdigt nu. Og dermed ønsker jeg glædelig jul og godt nytår fra mit atelier!

En portal til maj?

Jeg købte for et års tid siden to smalle lærreder med en idé om at skulle bruge dem til helfigursportrætter af mine to børn, der står og kigger op i luften, men da jeg modtog lærrederne, fornemmede jeg, at de ville være for klaustrofobiske for mine børn og kom aldrig i gang. Nu er mit december-projekt blevet at finde andre måder at bruge dem på. Det aflange format får mig til at tænke på et panel, og uden at jeg har researchet på panel-kunst, så har jeg en idé om at det skal minde mere om tapet, hvor der ikke er et fokuseret motiv. Men måske kan et panel være ligesom et slags vindue eller en “sprække” ind eller ud? I dette tilfælde prøver jeg med en “sprække” hen til foråret og ind i en syren-busk. På billedet her er blomsterne i første omgang vokset frem. Og jeg eksperimenterer med alligevel at have et slags fokus ligesom et kamera, hvor de nærmeste blomsterklaser træder frem i detaljer og de bageste er samlede former. Vi må se, hvordan det udvikler sig 🙂

Drikkende børn

Jeg kom til at love, at dette maleri ville være færdigt i sidste uge, men i min sædvanlige langsommelighed lå der en hel del flere timer i arbejdet med at gøre det færdigt, end jeg regnede med. Nu er de sidste mystiske vandløbs-mønstre dog malet op. Har man lyst, kan man sammenligne med skitse-udsnittet, som jeg delte i sidste indlæg.

Ligesom med mit sidst færdiggjorte maleri af de gule tulipaner er vi her havnet i en slags jungle, eller på en savanne, hvor “dyrene” samles ved vandløbet for at drikke. Et usædvanligt og måske lidt surrealistisk motiv for danske breddegrader og i en moderne verden, men ikke desto mindre var det helt virkeligt denne sommer, da jeg sammen med min familie besøgte vores elskede Fosdalen og kildevældet dér.

Som sædvanlig er der flere lag for mig i maleriet. Der er det maleriske i vandets glid over stenene og børnenes “nedsunkethed” i det grønne. Og imens jeg malede, dukkede følelsen af uro op. Alt ånder fred, men virker børnene ikke lidt sårbare i deres uskyldige opslugthed og nydelse af det friske, kolde vand? Er det rovdyr eller pesticid-forgiftning, der lurer på vores børn i sivene? Det var sol og rislende vand, jeg satte afsted for at male, og jeg håber, at det er det, man ser i dette maleri. At der så for det meste følger en lille foruroligende ælling med i mine malerier, kan man vælge til eller fra med sit blik og sin indstilling, tænker jeg. Der er i hvert fald håb og ønsker for mine børn og menneskets fremtid i maleriet!

Motivet og min oplevelse med at male det, minder mig om “Lupiner og akkelejer”, et andet “urskovs-maleri”. Man kan se dem sammen, hvis man klikker på billedet.

Faldskærmsudspring

For nyligt blev jeg spurgt, om mine malerier har tydelige penselstrøg, for det kan jo være lidt svært at se den slags detaljer på et maleri på en skærm. Mit svar var, at det mente jeg ikke. Hvis man kigger efter, kan man ikke være i tvivl, om at mine malerier er malet med pensel, men tydeligt er det ikke.  At nogle kunstnere kan fange et skær eller en skygge med blot et enkelt, virtuost strøg, er mig til evig fornøjelse og forundring, så jeg forstår virkeligt godt, at det er et træk, som man vil efterspørge i et maleri. Så hvorfor forsøger jeg så ikke at mestre dette selv? Jeg kan faktisk ikke rigtigt forklare det, men det svarer lidt til, at jeg jo også beundrer faldskærmsudspringere, men kun i yderste nød selv kunne finde på at kaste mig ud fra en flyvemaskine.

Efter at jeg måtte skuffe den interesserede spørger, kom jeg dog til at tænke på, at mine skitser, altså det lag maling, som kommer før det sidste lag, faktisk har tydelige penselstrøg. Så lidt faldskærmsudspringer er der måske i mig, så længe det ikke gælder rigtigt og kun er en skitse 😉 Her er et udsnit af skitse-laget på et nyt maleri, der bliver færdigt i næste uge. Det skal forestille strømmende vand over sten. Svært.

Meget naturligt er der nogle af mine købere, der ønsker at se et eller flere af mine værker hjemme på deres egne vægge, før de binder sig til et køb. Der er ikke rigtigt noget, der kan erstatte sådan et “hjemmebesøg” fra mine malerier, men eftersom det jo giver en del bøvl eller udgifter (mest for køberen:) kan jeg alligevel anbefale at gemme nogle af mine malerier på sin computer og så gå ind i WallApp. Her kan man uploade et billede af sin egen væg, taget lige forfra, og så sætte mine malerier ind på væggen, for at få et indtryk af, hvordan de kunne se ud på det sted. For at få størrelsesforholdene rigtige vil det være en god idé at placere et mål på f.eks. en meter et synligt sted helt inde ved væggen, før man tager billedet af sin væg, for så har man noget at måle maleriet op imod, når man sætter det ind. Ellers ville man kunne forstørre et maleri på 30×40 til at fylde en hel væg, hvilket ville give et lidt forskruet indtryk 😉 Under alle omstændigheder vil det ikke kunne afsløre, hvordan lys og lysets påvirkning af farverne i forskelligt vejr og tidspunkter på døgnet vil opføre sig på lige præcis den væg, men det kan dog pege i en retning. Jeg har overvejet, om jeg kunne integrere app’en på min hjemmeside, men jeg har ikke den tekniske snilde til at gøre det, så det bliver ved dette tip 🙂

Maleriernes hjem 16

Jeg har flere gange malet motiver med Limfjorden. Og med naturlighed, for jeg boede som barn på nordsiden af fjorden og har været med vores nabo ude og tømme ruser for ål og samle blåmuslinger i vandkanten, og jeg har gået lange, labyrintiske ture i rørskovene med min skoleklasse og set på fugleliv i Vejlerne. For snart ti år siden malede jeg fjorden til min farbror, der er fuglekender og naturelsker. Han fortæller:

“Her i min stue/spisestue hænger Maries billede. Billedet tager sit udgangspunkt i udsigten fra mit Sommerhus, hen over Venøbugten mod Struer. Til højre for vandtårnet i venstre side af billedet blev min far, Maries farfar født i 1925. Hans far var ved DSB og hans morfar var lærer og medlem af kommunalbestyrelse og amtsråd i starten af 1900-tallet. Så billedet indeholder mindst 120 år dybe rødder for vores familie. Samtidig er Limfjorden og naturen omkring den vestlige ende med rørskov og rigt fugleliv et sted hvor jeg føler ro i sjælen. Alt dette synes jeg, Marie har formået at få med i maleriet. Så når jeg er i mit hjem i Viborg, kan bare et blik på maleriet få skuldrene ned i rette højde. Billedet hænger sammen med et dejligt billede af en lokal kunstner, Karin Olesen.”

Maleriernes hjem 15

For nogle uger siden delte jeg historien om et krokus-maleri og dets hjem. Det virker derfor naturligt nu at dele en historie om et andet krokus-maleri af samme park men i et andet hjem, hos en kær veninde:

“I vores hjem hænger et helt særligt af Maries malerier. Det er helt særligt for vores familie.

Den dag vores ældste datter, Rakel, kom til verden, havde Marie færdiggjort et smukt, stort forårsmaleri af et hav af lilla krokus foran Ridehuset i Århus. Jeg var helt forelsket og fortalte hende om min begejstring.
En anden veninde havde siddet i Rådhusparken i Århus på Rakels første dag i et bragende martssolskin, og havde taget et smukt billede af krokushavet. Dette billede delte hun i sin lykønskning for det lille nye barn, og Marie, som også kender min anden veninde lidt, fik fingre i billedet. Udfra det skabte Marie dette smukke maleri, som vi modtog i barselsgave, “Rakels Dag”.
Maleriet betyder så meget for mig udover denne historie, for i Århus mødte jeg både Marie og den fotograferende veninde, som har været nogle af mine tætteste veninder lige siden. På den måde knytter maleriet vores fortid og lette ungdom i Århus sammen med den nye fase i livet med børn i denne hyldest til både det nye barn og til det smukke forår. Og så synes jeg også at maleriet i sig selv er så smukt med sine lilla og grønne farver. Jeg bliver aldrig træt af det og jeg får en varm følelse af at se det hver dag, som et omsorgsfuldt og kærligt knus af nære veninder.”

Og her er et hyggeligt lille P.S. “Senere fik jeg anskaffet et gammelt klaver, som også er helt i tråd med Marie og hendes opvækst i klavermusik, og hendes eget klaver. Radioen spiller P6, som jeg er blevet inspireret til at lytte til af netop Marie, som kreerer mange af sine værker til lyden af P6. Så Marie og “Rakels Dag” er meget centralt i vores hjem på mange måder. Tusind tak endnu engang for det smukke maleri.”