Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2010

Puslespil

Puslespil

En uges ferie betyder heldigvis tid i atelieret, så farver gror nu frem på den sydlandske bjergside. Jeg opdager, at der går lidt puslespil i det lige nu. Om det giver det rigtige resultat, når jeg er færdig, ved jeg ikke, men det giver en god, renset fornemmelse i hjernen, når man har siddet i et par timer og prøvet at få de små farvede kasser til at passe sammen. Så lige nu giver jeg bare mig selv lov til at være detaljerytter og flytte kasser to millimeter til højre og senere to millimeter tilbage igen, indtil de er placeret, hvor de skal i det store mønster.

Mit nuværende atelier er på gulvet, hvor jeg placerer maleriet på klaverbænken. Dér er det bedste lys, og så må jeg jo finde mig at mine ben dør med jævne mellemrum:o) Jeg har desuden for 117. gang lært at man ikke skal tage sit bedste tøj på, når man maler, især ikke når det har store flagrende flowerpower-ærmer. Det var kun ved hjælp af fortvivlet arbejde med terpentin, shampoo og vand, at jeg reddede min blå og hvide romantiske skjorte fra også at blive rød og gul. (På billedet har jeg fået malertøj på) Det er ellers meget sjældent at jeg får maling på mit tøj, så jeg skal snart glemme det igen.

Read Full Post »