Tivoliidyl

I virkeligheden hedder dette nye maleri bare “Idyl”, så ethvert publikum kan placere det i den sammenhæng, de lyster. Tivoliidyl slog mig bare lige som en sjov alternativ titel, fordi der indgår en Iih-lyd, som man tit bruger om et syn som dette. Det var en af de mange undere, som mødte mig for flere år siden, da jeg for første gang siden mine tidlige teenage-år trådte ind i den københavnske have. Jeg var helt solgt til alle farverne, detaljerne og fantasien, og det er jeg stadig, så jeg besøger haven, når jeg kan og tager billeder med mig hjem. Dette er hverken det første eller sidste derfra.

I sommer har jeg set mange af denne slags blomst, Solhat, mener jeg den hedder. Det er vist også den, man bruger til Echinamin-dråber. Det kan være, at disse dråber kun er berømte for hippie-børn som mig, der under begyndende forkølelser måtte drikke dem i spandevis. Heldigvis smagte de ikke så ringe. Smukke er de også. Deres struttende farveiver charmerer mig, især på motivet ovenover, hvor Tivolis gartnere lader dem vælte frem som af et frodigt overflødighedshorn. Det bliver så mit lille varme farvel og på gensyn til sommeren.

Read Full Post »

Det første fuldtidskunstværk

Jeg er så heldig, at jeg har haft mulighed for at spare op af min bibliotekarløn, og at jeg har fået lov til, at bruge disse penge på, at tage et års orlov for at pusle med oliemaling dagen lang. Denne orlov startede for to uger siden, og jeg føler mig helt utroligt privilegeret.

I går satte jeg så sidste penselstrøg på orlovens første værk. Et motiv fra skoven omkring Ordrupgaard, hvor jeg et efterår for mange år siden, så en smuk udstilling om kunstmaleren Vilhelm Hammershøi og instruktøren Carl Th. Dreyer. Lige uden for udstillingsbygningen mødtes jeg af dette hvide hav af høstanemoner, som jeg lige siden ikke har kunnet opgive ideen om at male. Jeg har flere gange uden held prøvet at fange indtrykket af “mange små” i én stor, lidt overnaturlig helhed, som slog mig dengang. Nu er jeg nået frem til et bud, som jeg godt vil kendes ved.

Måske skulle jeg bare kalde maleriet for “Anemoner”, eftersom det vist lige så meget ligner forårsanemoner. Høstanemoner er store blomster på lange stilke som på fotografiet til højre, og det er lidt svært at se fra den vinkel, maleriet har på blomsterne. Men det betyder noget for min oplevelse af maleriet, at der er tale om sensommerblomster. Det taler til min kærlighed til det lidt vemodige, drømmende efterår. Tror I ikke elverpiger danser på enge som denne? Derfor døber jeg det “Høstanemoner”. Det er dog ganske fortræffeligt, hvis andre kan få en forårsoplevelse ud af maleriet. Der findes ikke nogen facitliste for oplevelsen af mine malerier.

Det skal så lige siges, at jeg har snydt lidt med dette maleri, ligesom tv-kokke snyder med maden. Jeg har bestemt ikke malet dette maleri på de to ugers orlov. Det var næsten færdigt inden, men jeg er allerede langt med et nyt blomstermaleri i en helt anden varm palet, som I også snart får at se.

Read Full Post »

International Fredborg-kunst

Jeg lovede vist et billede af vinterens malerier, og her er et af dem i sine hjemlige omgivelser i Kina. Det er vist den længste rejse, noget af min kunst har været på. Det blev malet på bestilling fra en veninde, som lige var flyttet til Kina med sin lille familie, og jeg fik meget frie hænder. Jeg vidste dog, at det gerne måtte være noget med det møde mellem natur og civilisation, som jeg er så fascineret af. Derefter gik jeg på opdagelse i min by og fandt dette solskinshjørne i en aalborgensisk gågade med et noget så oldnordisk civilisationstegn som en telefonboks. Selvom det altså er et ærkedansk motiv, tror jeg måske, at jeg har ladet mig smitte af tanken om, at det skulle hænge under østlige himmelstrøg, for jeg synes, at klatreplanten godt kunne se lidt ornamental og asiatisk ud. Dejligt maleri at male og sjovt at se, at det nu har tilbagelagt sin lange rejse og indtaget sin plads på den anden side af jorden. Jeg regner med snart at lægge et større billede af maleriet på bloggen under landskaber.

Jeg har faktisk også engang solgt og sendt et lille maleri af en fyrreskov ved Tømmerby Å til en hollænder og må gå ud fra, at det nu hænger et sted derude. Jeg kendte ikke køberen, der simpelthen havde søgt efter kunst fra Tømmerby, hvor hans forfædre stammede fra, og på den måde havde fundet mine malerier. En herlig oplevelse. Måske skulle jeg til at opsøge udvandrede danskere med malerier af deres slægtsgårde. Det ville måske være lukrativt. Jeg ved, at nogle kunstnere for cirka 150 år siden vandrede rundt og tilbød bøndergårde at portrættere deres gårde for en god betaling. Jeg har altid været lidt tiltrukket af vagabondlivet om sommeren. Det kunne måske være en idé.

Read Full Post »