For det meste tager jeg selv fotos af mine motiver, men nogle gange bliver jeg også optaget af billeder fra nettet. Når mine yndlingsskuespillere spiller med i smukke film, er det en fristelse at male efter alle de lækre still-billeder, der findes fra filmen. Men ofte ligger de jo ikke ligefrem i en super opløsning derude, og så skulle man jo nok bare lade dem ligge. Men jeg har åbenbart lidt stædighed i mig, for jeg printer dem ud i mini-størrelse (hvor de dog stadig er pixelerede), og så går jeg ellers i gang med sammenknebne øjne og fotografiet helt oppe under næsen. Resultatet er et groft, pixeleret maleri, hvilket nogle gange kan være en fin effekt og andre gange kan være knap så vellykket. For eksempel passer den svære portrætkunst nok ikke så godt til den kornede effekt.
Men jeg har lige opdaget, at hvis man formindsker portrættet ned til størrelsen på det foto jeg malede efter, så ligner det mere. Formindske, forstørre, formindske…
Modellen her er forresten den smukke Rosamund Pike i rollen som den tankefulde Jane Bennet (Stolthed og fordom – 2005). Ikke min yndlingsfilm men helt klart en yndlingsskuespillerinde. Når maleriet har fået det mærkværdige navn “Damen med de små hænder”, så skyldes det, at min udgave af den kære Jane i begyndelsen af dette maleris skabelseshistorie virkelig havde endnu mere uforholdsmæssigt små hænder, end hun har i virkeligheden, og deraf fik hun i folkemunde (min familie) sit kælenavn. Det kunne selvølgelig også være blevet til “Damen med det kollosale hoved”, men det ville folkemunde altså ikke.
Her til sidst vil jeg lige dele et billede af en af mine ganske nye malerier “Plads” i sit nye hjem. Dér ser det ud til at have det godt.