Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2012

Limfjordsmalerier

Den sidste tid har jeg arbejdet på et bestilt maleri fra området ved Handbjerg, ud mod Limfjorden. Den slags fjordlandskaber er et hjemligt og smukt syn for en tidligere Hannæs-bo, selvom vi jo oplever naturherlighederne fra den modsatte “bred”.

Så det endte med, at jeg lod mig friste til at male hele to motiver derfra. På det ene kan man se Struers fabriksbygninger i det fjerne, men man er i sikkerhed i en hvislende sivskov.På det andet har de lokale detaljer fortabt sig i skygger mod det kraftige solnedgangslys.

Hvert maleri har sin farvecharme for mig. Det ene har sine glødende, himmelske farver, der får det “jordiske” til at stå i skygger, og det andet har en appetitlig kontrast imellem sivgult og dybt blåt, som jeg ikke kan huske, at jeg har brugt før. Jeg ved endnu ikke, hvilket af malerierne, der vil være til salg, for bestilleren skal lige bestemme sig for ét først, men derefter vil jeg sætte en pris på.

Read Full Post »

Sidst varslede jeg et nyt maleri, og her er det så. Denne gang er efterårsmotivet hentet ved søen i Københavns Botaniske have. De røde blade er da også mere eksotiske, end de plejer at være på mine løvfaldsbilleder. De provokerende farver og grenenes fletværk fristede mig, og imens jeg malede blev jeg også glad for den gule farve på den modsatte bred og de små forskydninger i spejlbilledet. Jeg er glad for traditionel japansk kunst, og her var endelig et motiv, hvor jeg kunne forfølge den genre lidt. Detaljer findes ved at klikke på billedet.

En veninde stillede mig fornyligt et par spørgsmål, der fik det til at gå op for mig, at der er maleteknik, som jeg tager for givet, men som mit “publikum” måske ikke kender. Her er derfor et par ord om, hvordan jeg rent praktisk bruger min maling.

På min palet finder man aldrig mere end de tre grundfarver rød, blå og gul og så hvid. Sort bruger jeg uhyre sjældent, fordi min billedkunstlærer på efterskolen lærte mig, at det var forbudt. Ren sort har en meget definitiv og lukkende effekt i et maleri, som jeg sjældent søger. Det vil sige, at jeg blander alle farver, også de næsten sorte, ud fra grundfarverne. Jeg har læst i en artikel om Dronning Margrethes billedkunst, at hun gør det samme, men ifølge intervieweren er det en ret forældet fremgangsmåde, så nu ved I, hvor håbløst gammeldags jeg er.

Jeg blander ikke én stor portion f.eks. grøn inden jeg går i gang med et maleri, som jeg så bruger til alt løv. Ved hvert penselstrøg blander jeg farven forfra på paletten. Det vil mange nok mene, er ret omstændeligt, men alt andet ville for mig være en ufleksibel og kedelig måde at male på. Før hvert penselstrøg kigger jeg på mit billedforlæg, genfortolker farven og blander den farve, jeg lige har set. Farver er for mig i konstant bevægelse i en slags svingninger imellem nuancer af sig selv, så man må være parat til at svinge med. Hvis man ikke gør det og tror, at en farve kan “grejes” én gang for alle, kan farven let finde på bare at lægge sig ned og miste bevidstheden, og det ville være kedeligt at male, synes jeg. Derfor blander jeg tit videre på farven, selvom den er kommet på lærredet. Det er hele tiden en forhandling med pigmenterne på lærredet. F.eks. :”Hvis jeg giver dig lidt mere blå, vil du så give mig den rigtige virkning?” Og ja, det er en besværlig og omstændelig proces, og det kan da undre mig af og til, at jeg ikke forlader forhandlingsbordet, men det gør jeg altså ikke:)

Read Full Post »