Der går et stykke tid, før jeg igen kan fremvise et færdigt værk. Til gengæld er her et øjebliksbillede fra starten af arbejdet på mit nu næsten færdige værk (den tidligere omtalte morgengave, som jeg ikke kan offentliggøre:) Jeg måtte slå mig ned på gulvet, fordi mit staffeli ikke er bygget til at balancere med så stort et panorama-format.
Med tiden er målebåndet og lommeregneren blevet en vigtig del af den indledende skitsering til mine malerier. Især når det er et stort lærred, kan det være ret uoverskueligt at få placeret alt i det rigtige forhold til hinanden. Det er frustrerende at være i gang med at male fra den ene ende af lærredet til den anden, sådan som jeg gør, og så opdage, at der ikke er plads til halvdelen af motivet, fordi jeg er kommet til at give alt for meget plads til den første halvdel af motivet! Derfor omregner jeg fra det lille foto til de større forhold på lærredet og sætter nogle markører ind, sådan cirka, så jeg har nogle pejlemærker i det store hvide. Det kan nu sagtens rykke sig ganske eftertrykkeligt alligevel, så selvom redskaberne på dette foto lægger op til matematisk præcision, så skal der meget skrappere midler til at få Maries pensler rettet ind:)
