I hele september udstiller jeg mine malerier i Arden Kulturhus. Selvom Arden er en lille by, ligger den jo på banestrækningen imellem Aalborg og Århus og er derfor ikke umulig at nå frem til, hvis nogen skulle have lyst. Der er fernisering lørdag den 1. september kl. 11 til 12.30, hvor der også vil være god musik, komponeret og fremført til lejligheden af Astrid Holm Olsen. Alle er velkomne og jer, der læser dette, kan betragte det som en personlig invitation. Det ville glæde mig at se jer.
Allerede i august kan man dog også se tre malerier af mig på “Censurfri 2012” i Randersugen. Udstillingen kan opleves i Fritidscentret i Randers fra den 11. til den 19. aug (undtagen den 17. aug.) imellem kl. 10 og 17, og her får man også mange andre kunstnere med i købet:) Rigtig god sommer til jer alle!