Spidsløn

Jeg måtte lige male det lyserøde træ én gang til. Min svoger har fortalt mig, at det hedder en spidsløn. Kunne man tænke sig at se spidslønnen “live” på lærred, så kommer de to malerier og et par fremtidige værker på udstilling i tre dage på Påskeudstillingen i Det røde Pakhus i Hobro fra den 31. marts kl. 12 indtil anden påskedag kl. 16. Det er gratis at komme ind. Jeg vil være der til åbningen og henimod slutningen den sidste dag.

Jeg har ved dette maleri intensiveret min indsats for at reducere tidsforbruget på maleriet. Jeg har udregnet hvor meget lærred, jeg skal male på et par timer og må helst ikke male videre på den del af lærredet, når timerne er gået. Det betyder, at jeg især i den afsluttende fase, hvor maleriet træder frem som mere end en skitse, må så godt som lægge foto-forlægget fra mig, for ellers fortaber jeg mig simpelthen i at få det til at ligne virkeligheden i alle detaljer, og det tager tid. Så min forsøgsvise effektivisering fører altså til en højere grad af forsimpling/stilisering, men det er jo faktisk også det, jeg stiler imod med mine malerier, og er derfor ikke en slem bivirkning. Jeg synes, at det har givet et fint resultat med dette smukke skovbrynsmotiv, og jeg har holdt mig indenfor den tidsbegrænsning, jeg satte mig (som stadig ikke er meget stram). Hvis jeg bliver ved at øve mig, bliver jeg måske lynmaler en dag 🙂

Read Full Post »

Nyt maleri og økonomiske overvejelser

Efterårstræer holder aldrig op med at overraske og slå mig med beundring. Dette efterår var der pludselig et træ lige så lyserødt som en rose ved min svogers gårdsplads. Det har jeg med stor fornøjelse placeret på et kvadratisk lærred. Jeg maler ellers altid rektangulære malerier, simpelthen fordi det kvadratiske for mig udstråler en stoisk balance, lukket om sig selv. Jeg tiltrækkes mere af skønhed med en anelse ubalance, et twist eller en lille usikkerhed, og det kan bedre udtrykkes i det rektangulære, synes jeg. Men dette motiv er udover farve-dramaet meget tæt på idyl, så det kvadratiske passer fint. Jeg har tænkt mig, at male lidt flere idyl-billeder dette forår og også med flere figurer på.

Maleriet er forholdsvist stort. Det måler 70 cm på hver led, og har taget 37 effektive timer at male. Mit tidsforbrug pr. maleri er én af de ting, som jeg har tænkt mest over, da jeg besluttede mig for at gøre min “malebiks” rentabel. Hvis jeg skal tjene 150 kr. i timen, som det er mit mål, så bliver jeg jo nødt til at begrænse antallet af timer pr. maleri, hvis malerierne ikke skal blive for dyre. Derfor har jeg gjort en del for at vælge motiver og lærredsstørrelser, der ikke ville kræve så mange timer at male. Jeg vil fortsætte mine eksperimenter i den retning, men er så småt begyndt at indse, at så længe jeg maler i min stil, så vil et maleri tage den tid det tager, og dermed bevæge sig op i et prisleje, som folk ikke vil/kan betale. Det fører selvfølgelig til det store spørgsmål, om jeg skal ændre stil eller opgive at tjene penge med penslen. Jeg har endnu ikke fundet et svar på dette spørgsmål, så det må lige stå og svæve her ind til videre 🙂

Read Full Post »