For kunstnere og kunsthåndværkere er påsken en travl tid. Måske er det med interessen for kunst som med interessen for boliger, at den folder sig ud med forårets komme, og derfor skal alle større byer og udstillingssteder have en påskeudstilling. I dag har jeg for første gang haft “åbent” i mit atelier som en del af Randers Artweek. Jeg har været spændt på, om jeg overhovedet ville få besøgende i min lille udestue, og om jeg kunne få “formen” til at fungere. Der var the og kaffe parat, postkort til salg, dæmpet musik, ild i brændeovnen og et rent lærred parat på staffeliet, da jeg åbnede. Og faktisk fik jeg besøg. Pænt fordelt over dagen var der rare mennesker, der stak hovedet indenfor og kiggede og snakkede lidt. Jeg kom ikke langt med mit nye lærred, både fordi det var et svært motiv at tegne op, men også fordi jeg skulle samle mine tanker om arbejdet igen efter hvert besøg. Hvis hver dag forløb sådan, ville jeg ikke få malet meget, men for to dage er det mægtigt hyggeligt. I morgen har jeg mand og børn hjemme, så det bliver måske en ny oplevelse.
I går hængte jeg fire malerier op til Påskeudstillingen i Det røde Pakhus i Hobro, hvor der er fernisering på lørdag kl. tolv. Det er nærmest en lille serie af motiver fra den samme dag, en efterårsdag på landet. Serien omfatter de to allerede offentliggjorte malerier af spidslønnen og så to nymalede portrætter af mine børn. Til samme serie hører også et portræt/figurmaleri af min søn og en kat, men det var ikke helt tørt nok til at blive transporteret til Hobro. Jeg har ikke kørekort og rejser derfor med malerierne under armen.
Mit arbejde med de tre portrætter/figurmalerier af børnene har været hårdt arbejde. Billedet af Bjørk viste sig at være nemt at male, modsat normalen med portrætter, men de to af Asger var hårde nødder, som jeg desværre aldrig fik knækket helt, men som dog er hæderlige forsøg nu. Mit ønske var at male et portræt af Asgers figur og holdning og ikke hans ansigt. Jeg synes, at en krop kan udtrykke lige så meget personlighed og historie som et ansigt, så det var det, jeg gik efter at fange. Men eftersom hans ansigt jo også var synligt på forlægget, kunne jeg ikke lade være med at prøve at få det til at ligne så nogenlunde, på trods af at ansigtet var så lillebitte. Nå, men det var jo også tænkt mere som øvelse end salgsmateriale, og øvet fik jeg da. Mit mål var til dels også at øve op til et bestilt figurmaleri, som jeg lige har gjort færdigt og som I får at se her på bloggen, når jeg får lov til at vise det om et par uger 🙂