Efterår efterår efterår. Det har altid været mit yndlingsmotiv, og jeg har udfordret mig selv i år ved at male så meget sommer, men nu er det fortryllende efterår her igen, så jeg har lov til at male det, synes jeg 🙂 Jeg har malet dette motiv før, da jeg malede mini-malerier, men jeg blev ikke mæt af det, så nu har det været under penslen igen på et noget større lærred. Der er noget med det vandfald af lysende efterårsløv, der som en malstrøm tumler ned mod skovbunden og over den måbende, lamslåede parkbænk, som jeg nok faktisk aldrig bliver færdig med at drikke ind med øjnene. Hvordan noget kan være så voldsomt og brændende og samtidig så fredeligt og i ro med sig selv, det er næsten ufatteligt. Er der ikke noget helligåndsagtigt, brændende tornebusk over dette motiv? Jeg er spændt på, om det når at blive tørt nok til udstillingen i Johanneskirken i Vorup, Randers, som jeg ferniserer efter 10-gudstjenesten på søndag.
Når jeg nu sidder og kigger på fotos af mini-maleriet og det store maleri, så ser jeg, at mørket har fået mere plads på den nyeste udgave af motivet og dermed er kontrasten mellem lys og mørke også stærkere. Det lille maleri er mildt og det store mere eksplosivt. Det lille er solgt. Ind til videre eksploderer det store i mit atelier 🙂
