Jeg er egentlig i gang med to store bestilte sommermotiver, men i pauserne, hvor jeg venter på lærred eller på at noget tørrer, har jeg været i det nostalgiske efterårshjørne og malet et gammelt motiv fra min tid i Randers C. Som den vestjyde jeg er, vil min fascination af min “nye” hjemby Randers nok aldrig stoppe. Det er som om det går over mine sansers “forstand”, hvordan noget kan være så frodigt. Det slog mig igen, da jeg faldt over dette gamle foto fra min første tid i Randers, hvor jeg boede tæt på en stejl gade ved navn Vester Altanvej. Henover denne gade tårner der sig et anlæg, hvor stier hårnåle-svinger sig op imellem bugnende løvtræer. Maleriet forestiller dette sted en efterårsdag splittet imellem tåge og sol.
Maleriet er desuden et eksempel på, hvordan et foto eller et maleri ikke er et objektivt billede. Jeg faldt over forlægget i en kasse med lidt falmede fotos udskrevet på en gammel printer, så jeg besluttede mig for at printe fotografiet igen på en nyere printer, men det nye print havde ikke helt den samme charme som det slidte gamle print. Så maleriet forestiller altså ikke kun en tåget efterårsdag men også “et bestemt gammelt print” af en tåget efterårsdag 🙂
Som det ofte sker med malerier, som er “pausearbejde”, så har jeg lagt mange timer i dette maleri, og prisen er derefter. Til gengæld er detaljerne i bladene ret fine, hvis jeg selv skal sige det 😉 og er udført med langsom kærlighed til både motivets skønhed og malingens lækre formbarhed. Klik på billedet for at se størrelse og pris.
