Det kan føles lidt trangt i atelieret, når det samtidig er husets juletræs-stue og når jeg så oven i købet maler på et lærred, der kræver plads. Men det går 🙂 Og det føles faktisk ret naturligt at have et grantræ til at prikke mig på skulderen, når nu jeg er ude i naturen på mine lærreder også. Når brændeovnen buldrer og radioen spiller Bing Crosby, så indfinder julestemningen sig på trods af sommermotiver, så jeg vil sende lidt af stemningen videre ud til jer, der læser med: Glædelig jul og godt nytår fra atelieret! Tak for jeres positive opmærksomhed i 2018. Jeg vil gøre mit bedste for, at der også bliver noget at kigge på i 19.
Til information, så slutter min udstilling i Jahanneskirken den 28. dec, hvor malerierne rejser ned mod Gudenåen til gangarealerne i Dansk Revisions hjemsted på Tronholmen. Dér vil de være svære at komme til for offentlige øjne i et par måneder, så hvis nogen ønsker at se dem snart, så smut forbi Johanneskirken i løbet af den næste uge.