Den fattige, brystsyge kunstner i sit utætte atelier :)

Tiden for sommerbrise og insektsummen i min lille, utætte udestue er slut og brændeovnstiden er oprunden. Samtidig er jeg ramt af en vedblivende, udmattende hoste, så jeg føler mig forbunden med ældre tiders hensygnende, armodige kunstnere. For det meste bruger jeg dog morgenen foran computeren et varmere sted, imens jeg venter på at brændeovnen gør sit arbejde. “Kontortiden” bliver brugt på en blanding af jobsøgning og små reklame-forsøg.

Jeg har fået trykt en hel del postkort med et par af mine randrusianske motiver, har skrevet hilsner bag på dem alle og så cyklet ud til motivets “åsted” og fordelt dem i de nærmeste postkasser. Det har været interessant at blive tvunget til at tage stilling til min “målgruppe”. Baseret på udseende af hus, have og accessories beslutter jeg, om postkassen er et postkort værd. Jeg har en tendens til at vælge store villaer, gerne med et lille kunstnerisk twist i haven og med kun to navne på postkassen, ud fra en tanke om, at det skal være et sted med plads på væggene, interesse for smukke ting og med råd til kunst (hvilket familier med små børn og stort, dyrt hus sjældent har). Men jeg er i tvivl, om jeg tager fejl, for måske er det i virkeligheden i en lejlighed, hvor der ikke allerede er fyldt op med loft til gulv-malerier af Kvium, at der er plads og råd og interesse for mine malerier?

Når jeg ikke er på “kontor” eller ude at “stemme dørklokker” maler jeg for tiden et lunende  sommermotiv på et stort lærred, som jeg forhåbentlig snart kan reklamere for her 🙂

Read Full Post »

Den røde spand

Nyeste maleri er et eksempel på, at jeg godt kan lide at bevæge mig på grænsen imellem portræt og landskab. I dette tilfælde er jeg måske tættere på portræt, fordi der er ansigt på det ene barn. Det gør det sværere og mere tidskrævende og ikke nødvendigvis bedre med et ansigt, men i dette tilfælde valgte jeg at tage det med, fordi det ikke stirrer ind i kameraet men er et af flere tegn på børnenes selvforglemmende koncentration om spanden og vandet. På den måde bliver det mere til et billede af en stemning, et øjeblik og en tilstand, hvor kropssprog og natur og lys og opmærksomhed cirkler om vandets fascinerende fald.

Motivet er mine egne børn, da vi i sommerferien sidste år besøgte Fosdalen og pjaskede med vand i den lille bæk. Jeg har i sagens natur været svært glad for at arbejde med motivet og ville ønske, at mit kamera ydede originalen lidt mere retfærdighed, for jeg synes ikke at originalen er helt så gullig, men det er hvad mine ringe fotograf-evner formår. Da maleriet på trods af egentlig at være et stemningsbillede ikke kan komme udenom at forestille mine børn, så går jeg ikke ud fra, at det kan have interesse for nogen at købe det, men jeg kan oplyse, at et maleri af denne størrelse og med den grad af detalje (og ansigt) ville komme op omkring de 6000 kr. i pris, hvilket er mere end mine rene landskaber. Portræt-islættet gør det mere arbejdstime-tungt, men menneskelig tilstedeværelse i motivet giver også et fokus og en “involvering” af beskueren i maleriet, hvilket har sin egen styrke.

Read Full Post »