Sporarbejde.

På dette nye maleri kan man næsten se mit hus, men også kun næsten, for det gemmer sig lidt i skyggerne i de fjerne hus-silhouetter. Det er selvfølgelig ikke mit parcelhus, jeg har sigtet efter på maleriet, men det isnende vintersolskin og banelegemet, der borer sig ind i et stivnet landskab. Faktisk er det den samme bane, der laver forsvindingsnumre i “På vej væk 2”, bare et andet sted på baneforløbet og på en helt anden årstid.

Det her må kaldes mit coronatids-værk. Jeg gik i gang med det midt i marts og har malet på det i spredt fægtning imellem udfærdigelse af bestillinger og pasning af børn. Jeg sluttede af med at opdage, at jeg havde lagt skinnerne en smule forkert, så jeg måtte male dem delvist over, vente på at det tørrede og male dem igen, før det var færdigt. Så det har taget mig noget tid, og har fulgt mig i en lidt “nedfrosset” periode, men nu er der “tøvejr”, og mit næste maleri bliver en stor forårseksplosion af lyserøde candyfloss-trækroner. Fra den ene yderlighed til den anden, men begge dele er lige smukke og maleriske! Det er da lige til at blive glad af 🙂

Read Full Post »

Maleriernes hjem 3

For et års tid siden fik jeg dette foto og disse ord fra Peter, efter at det bestilte maleri af en solopgang ved Nissum Bredning var nået frem til hans stue:

“Vi elsker dit maleri og ser på det hele tiden – det hænger i stuen på endevæggen. Den har været tom, siden vi flyttede ind i 2010, fordi vi hele tiden har ventet på netop det rigtige at hænge der. Det gør der nu!

Fantastisk, hvordan farverne skifter. Om morgenen, før det bliver lyst, og i skumringen og aftenen er farverne mørke og varme. I dagslyset stråler maleriet i de lyseste farver. Hvor er du en dygtig kunster!

Tak Marie for at have bragt Limfjorden ind i vores stue!”

Jeg bliver faktisk helt genert ved at dele så rosende ord om mig selv, men jeg synes også at ordene beskriver så smukt, hvad et maleri kan gøre i et rum. Siden er Peter, familie og maleri faktisk flyttet til Limfjorden, så fjorden er i hans stue som både maleri og udsigt 🙂

Read Full Post »

Maleriernes hjem 2

Andet afsnit i min serie om maleriernes nye hjem kommer fra Mette, der købte maleriet “Langs cykelstien” sidste sommer:

“Vi stiftede bekendtskab med Maries kunst gennem den lokale kunstforening, hvor Marie udstillede nogle fantastiske værker. Vi var især vilde med den måde, hun maler naturen og træernes løv på og var ikke meget i tvivl om, at vi ville købe værket på billedet, som gør enhver i godt humør med de friske og stærke farver. Det bor nu i hyggekrogen på vores kontor, hvor vi ønskede noget ekstra “pang”. Vi er meget glade for vores maleri og glædes over det hver eneste dag.”

Read Full Post »

Maleriernes hjem 1

Jeg vil lancere en “serie” her på min blog og min facebook-side, med billeder og historier af varierende længde fra de solgte maleriers liv. Som den første har en af mine trofaste mæcener Rikke skrevet om sine malerier:

“For år tilbage, søgte jeg på nettet efter et maleri i grønne farver, og fandt et af Maries malerier. Jeg fandt Maries blog, og skrev til hende, at jeg var vild med hendes malerier, og ærgrede mig over, at nogle af dem jeg bedst kunne lide var solgt.
En dag fik jeg en mail fra Marie, et af de malerier jeg havde nævnt, var blevet tilovers hos ejeren, og hun ville gerne sælge det til en favorabel pris, – og jeg ville gerne købe det, meeen….
Det var meget stort, og jeg kunne ikke finde pladsen til det, før min mand sagde; at det ville passe perfekt over spabadet på badeværelset! Sådan gik det til, at Maries maleri “Skovsø inspireret af Asferg Mose” hænger på mit badeværelse, til stor glæde for os der bor her, og til forundring for nye gæster i vores hjem.

Jeg er den heldige ejer af 2 af Maries malerier. Jeg er netop blevet 50 år, og var ikke i tvivl om, at jeg ønskede mig et maleri af Marie. Hun har malet et gammelt motiv fra et fotografi af min mand og vores piger, som er taget på vores ældste datters 5 års fødselsdag nytårsaften 2001, pigerne sidder i en slæde, som var mit eksamensprojekt, da jeg blev sløjdlærer. Familien har hun sat ind med en baggrund af vores vinterklædte have, udsigten fra vores køkkenvindue. Min fødselsdag blev Corona ramt, og vi stod i Maries have, med god afstand og håndsprit, da jeg fik mit livs bedste gave. Hold da op hvor er jeg glad for det!!! Det hænger over vores pejs, et centralt sted i huset, og jeg glæder mig hver gang jeg kigger på det. Når vi en gang sidder på plejehjemmet, så vil det få hæderspladsen.”

 

Read Full Post »

Tidsrejse

Mit nyeste maleri er nu blevet givet som fødselsdagsgave til sin ejer, så jeg kan godt offentliggøre det her på hjemmesiden uden at afsløre noget. Selvom jeg altid tager mange fotos af det samme motiv, når jeg er ude at fotografere, så jeg egentlig har mulighed for at male mange malerier på samme “fotosession”, så er det faktisk sjældent jeg gør det. Men denne gang har jeg på opfordring bevæget mig tilbage til en gammel succes, nemlig mit lille maleri af det dramatiske vejr over Bulbjerg og Lild Strand, som jeg malede for ti år siden, også på bestilling. Jeg har ikke brugt det samme forlæg, men har valgt et andet udsigtspunkt, hvor den bølgende marehalm i forgrunden er mere dominerende. Nu hvor jeg tager det første maleri frem og sætter det ind her ved siden af det nye, så overrasker det mig at se, hvor stor forskel der er, altså ikke kun pga. en anden vinkel osv. men også fordi jeg bare har ændret mig. Hverken til det bedre eller værre, bare ændret. Er det ikke som om man godt kan se, at det første maleri er malet af en ti år yngre person, der endnu ikke har fået familie? Kontraster og schwung dominerer og har på det andet bevæget sig over i nuancer og mildhed (så meget som der kan være i vild vesterhavsblæst). Men selvfølgelig kommer forskellen også af, at det første maleri er mere “nede” i marehalmen, hvor det andet distancerer sig mere. Marehalmen “pisker” i det første og “bølger” i det andet. Jeg er lige stolt af begge. Tænk at have malet så længe, at der ligefrem er en udvikling at se. Gad vide hvordan jeg maler om ti år?

Read Full Post »