
Jeg købte for et års tid siden to smalle lærreder med en idé om at skulle bruge dem til helfigursportrætter af mine to børn, der står og kigger op i luften, men da jeg modtog lærrederne, fornemmede jeg, at de ville være for klaustrofobiske for mine børn og kom aldrig i gang. Nu er mit december-projekt blevet at finde andre måder at bruge dem på. Det aflange format får mig til at tænke på et panel, og uden at jeg har researchet på panel-kunst, så har jeg en idé om at det skal minde mere om tapet, hvor der ikke er et fokuseret motiv. Men måske kan et panel være ligesom et slags vindue eller en “sprække” ind eller ud? I dette tilfælde prøver jeg med en “sprække” hen til foråret og ind i en syren-busk. På billedet her er blomsterne i første omgang vokset frem. Og jeg eksperimenterer med alligevel at have et slags fokus ligesom et kamera, hvor de nærmeste blomsterklaser træder frem i detaljer og de bageste er samlede former. Vi må se, hvordan det udvikler sig 🙂
Skriv et svar