Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2021

Himle

Oftest er himlen en næsten ensfarvet baggrund for træer og andre vækster i mine malerier, men jeg ved, at der er kunstnere, som vier hele deres virke til at studere himlen og vel nok især himlens forunderlige væsener, skyerne. Når de er der, tildeler jeg skyerne samme opmærksomhed som trækroner og opfatter dem vel på samme måde som levende ting, der helst undslipper penslen, ligesom løv. Alligevel har de jo en meget mere flydende overgang til luften (de er jo selv luft), så jeg kan ikke fange dem med en tydelig kontur, som jeg kan med planter. Det kan faktisk være virkeligt frustrerende og give mig følelsen af ikke helt at kunne fokusere, for hvor starter og stopper de, men de kan også belønne indsatsen med majestætisk dybde og højde og overvældende lys og skygge-virkninger. Her er nogle eksempler på himle i mine malerier – de er selvfølgelig mest til stede, når jeg maler vidder, gerne hen over vand eller andre flade steder. I øjeblikket maler jeg på et panorama-maleri, hvor lige præcis vand og himmel, med en truende skyformation er altdominerende i motivet. Derfor dette tilbageskuende blik på himle.

Read Full Post »

“Snart lysner kronens bladenet og hvert et løv må briste”. Den tekst har været med mig, imens jeg har malet denne bestilling. Det er jo den diametrale modsætning til vores årstid nu, men paradoksalt nok kan bøgetræernes gulgrønne “flyvende tallerkener” her godt minde en smule om dem, der vil tone frem om en måneds tid. Men at lyset, der falder imellem stammerne og ind over skovvejen har en mere “mæt” og stoflig kvalitet end forårsluftens klare, spidse “vågn-op”, det synes jeg er tydeligt. Så vidt jeg forstår er motivet her fra omegnen af Vejle, men det er også indbegrebet af en arketypisk østjysk bøgeskov. Krydret duftende katedraler med ekko af sommerens fugle og insekter. Jeg tror, at alle vil kunne forestille sig, at det her motiv stammer fra et sted, som de har stået i og kender.

Read Full Post »

Tusmørke i Tivoli

For mange år siden tog min søster og jeg i Tivoli i København, ikke så meget for at køre med rutsjebane som for at vandre rundt i haven og suge motiver til os. Hele dagen og aftenen flanerede vi rundt og tog billeder og kiggede, for Tivoli er jo én stor pittoresk opsats af blomster og lys og vand osv. Det er en inspirationskilde, som jeg stadig “drikker af” i dag, og således har jeg altid kastet interesserede blikke på dette motiv, der på en måde er et mislykket fotografi, hvor kameraet og mine fotograferingsevner ikke har kunnet arbejde med det svigtende dagslys og de voldsomme elektriske lys. Men som det ofte sker, så fremkalder eller afslører den slags “uheld” noget smukt og overnaturligt og ja, jeg vil næsten sige sandt. Pelargoniernes ufokuserede blomsterliv og lysenes alfe-vinger er på en eller anden måde tættere på sandheden om den tivoli-sommeraften, jeg var i dengang, end hvis jeg havde taget et blitz-oplyst og præcist fotografi. Jeg elsker kontrasten mellem den voldsomt røde verden i pavilioner og under parasoller og så den blånende aftenhimmel. Og midt imellem går en “Edvard Hoppersk” kvinde, uigennemskuelig og hverken inde eller ude, på vej mod nogle smukke, klare farvede lys i mørket. Måske kan man genkende min søsters skikkelse fra maleriet “Dukkehus”, der har sin oprindelse på samme hovedstads-tur. Om hun kan forklare, hvad der foregår i de bortvendte skikkelser, ved jeg ikke, men jeg kan da måske bringe et interview med musen her på et tidspunkt 😉

Read Full Post »