Maleriernes hjem 17

Sidste uges hurtige glimt af et maleri-hjem har fået mig til at tage den gamle serie op igen. Så her får vi et kig ind i tilværelsen for et af mine nyere malerier. Farverne og formerne i “På vej væk” kommer virkelig til sin ret iblandt disse smukke møbler, synes jeg.

Salget foregik kort tid efter begyndelsen på min udstilling på Randers Sundhedscenter, hvor jeg sådan set stadig har mine malerier hængende. Få dage efter at jeg havde hængt maleriet op, var jeg derfor inde og tage det ned igen og overdrage det, så personalet derinde ikke troede, at en tilfældig mand bare hev det ned fra væggen og løb ind i elevatoren med det. Det var så meningen, at jeg ville hænge et nymalet maleri op på den væg istedet, når maleriet var tørret, men da dette maleri så også blev solgt, har det været den vægs skæbne at stå tom.

Eftersom det var en vigtig forudsætning for købet, at det passede ind på sit bestemmelsessted, blev det afhentet til “prøve-ophængning” og “besigtiget” i nogle dage, før det bestod prøven og blev købt. Så nu lever det sit liv i smukke, nordjyske omgivelser.

Read Full Post »

“Hold dit hjerte blødt”

Her bringer jeg en lille særudgave af min “Maleriernes nye hjem”-serie. For mange år siden købte min veninde Annette maleriet “Plads” af mig. Hvis man vil have et hurtigt glimt af, hvordan det lever sit liv hos hende, så kan man gøre sig selv den tjeneste at se musikvideoen til “Hold dit hjerte blødt” af Nana Jacobi https://www.youtube.com/watch?v=g96IsI7HQSs Her er der nemlig et klip med Annette, hvor maleriet hænger i baggrunden, og når man ikke lige spejder efter glimtet af mit maleri, så kan man nyde den smukke og intense musik, som jeg gerne ser mine malerier associeret med, hvor kort øjeblikket end er 😉 Min fireårige datter har taget sangen til sig og er ved at lære den udenad, ligesom alle de andre i musikvideoen, der holder hjertet blødt.

Read Full Post »

Udråbstegn!

Endelig! Kan jeg signere dette noget anderledes værk fra min hånd. Det er usædvanligt, både fordi jeg vist aldrig har malet industri-områder før, og fordi farverne bevæger sig indenfor en så begrænset blå palette. Motivet er som titlen antyder, Randers Havn, og er set fra fjordsiden og op mod Gudenåen en sensommer-eftermiddag. Skorstenen er byen Randers’ uofficielle vartegn, fordi det er det første, man kan se af byen, på afstand. Den tilhører byens fjernvarme-anlæg.

Jeg har cirklet om dette motiv nogen tid, før jeg valgte at male det, for det er bare … så vildt. Det er som om det tager de to elementer, som jeg ofte bygger mine malerier op om, nemlig de organiske former og de mere firkantede civilisationstegn, og så lige drejer volumenknappen adskillige streger op på dem begge. Det menneskeskabte bygningsværk er så tungt og ufortyndet til stede og alligevel er det jo faktisk kun et tyndt dige imellem himmel og hav, der folder hele sin ubændige vælde ud over og under det. Det virker dommedagsagtigt og idyllisk på én gang. Derfor havde jeg lidt svært ved at se, hvem der mon kunne finde på at hænge det op i sin stue.

Jeg er glad for, at jeg så besluttede mig for at male det alligevel og endda skrue op på endnu en knap, nemlig størrelsen. Når man beslutter sig for at spille Wagner, bliver man nødt til at gøre det med overbevisning. Jeg har i mine tanker om maleriet flirtet lidt med ideen om Hammershøj-arven i den blå-grå, monokrome farveholdning og i at han også var forbi havnemotivet i sine malerier. Men nu hvor det er færdigt, synes jeg, at der er for mange “udråbstegn” i det her maleri til at jeg kan lægge det i en tradition efter ham, antydningens mester. Hvad udråbstegnene i maleriet så handler om, er jeg som sædvanlig usikker på. Er det naturen eller civilisationen, der er truende, og måske er det slet ikke truende men i harmoni?

Read Full Post »

Bølger, krusninger og reflektioner

I det maleri, jeg arbejder på for tiden, er verden delt op imellem himmel og vand. At bo i det danske landskab minder tit om at gå på en tynd snor jord imellem de to elementer. Sidst bragte jeg “klip” med nogle af mine himle, så her kommer også nogle af mit vand. Vand kan ligesom himlen være en flade og et slags baggrundstæppe for resten af motivet, men ligesom himlen har sine indbyggere i skyerne, så har vandet bølgerne og reflektionerne. Tilstedeværelsen af de to gør det straks meget mere besværligt end baggrundstæppe-vandet, men også interessant. Jeg tror, at jeg ubevidst har holdt mig lidt tilbage fra den udfordring tidligere, men f.eks. Bulbjerg har flere gange lokket mig ud i at forholde mig til skumsprøjt og bølgekamme. I nyere tid er jeg blevet lidt mere modig og har ladet mig friste af forvredne spejlbilleder i vand, der bevæger sig. Det er også noget, jeg udforsker i mit nuværende arbejde, som man kan se et udsnit af herunder. Blanke spejlbilleder, der snor sig ud i fremmede Medusa-lignende væsner, når vandets krusninger forstyrrer billederne. Fascinerende at arbejde med. Snart får I himlen med også 🙂

Read Full Post »