I denne weekend flyttede mine malerier hjem til mig igen efter at have været på en måneds sommerskøn ferie på Fur i Karolines Hus. Om en måned flytter de ud igen for at vise sig frem i Regionshuset i Viborg. Men mange andre af mine malerier er jo flyttet ud for bestandigt og endda for meget lang tid siden. F.eks. malede jeg i fordums tider hele tre malerier af Bulbjerg-landskabet til min faster, og her i weekenden genså jeg dem hos hende og tog et billede af deres hjem. De lever iblandt familie-fotos og katte-legetøj og bidrager med lidt vidder og blæst til de ellers utroligt hyggelige og rolige omgivelser. Selvom malerierne tydeligvis er i den stiliserede naturalisme, som kendetegner mig, så er det også sjovt for mig at se, hvordan jeg dengang havde en mere impressionistisk pensel eller i hvert fald lod penselstrøgene stå mere rå. Malerierne er ikke så gennemarbejdede men mere umiddelbare, og det passer godt til de forrevne skyer, rastløse bølger og ruskede klitter ved Bulbjerg. Det føles godt at kunne gense gamle malerier og stadig være lige stolt og tilfreds, selvom jeg ikke maler helt på samme måde mere.
