Folk lader græsset gro rundt omkring i Danmark, og det er jeg glad for (selvom jeg føler med allergikere). Selvfølgelig er jeg glad på dyrelivets vegne, men også fordi blomstrende græs er smukt, simpelthen. Jeg opdagede det vist første gang på mit maleri af lupiner og akkelejer i min have, hvor græsset også sniger sig med. Jeg fik det bekræftet i mit nyeste maleri (med valmuemarken) og nu igen i dette mark-motiv. Det var ellers den blomstrende tjørn, jeg tog billedet af, og jeg synes også stadig, at den er hovedpersonen. Men hvis den er elverdronningen, så er græsset floret af elverpiger omkring den. Tjørnen virker på en eller anden måde som et lidt beskedent træ, der sjældent bliver besunget, men det blomstrer smukt, sætter flotte bær og har noget stærkt og robust over sig. Dette specifikke træ minder mig lidt om min hjemstavn ved Vesterhavet, hvor træerne gror vandret, så selvom det er fanget på en cykletur i det frodige opland til Randers, så får jeg en svag duft af saltvand og klitter i mine indre næsebor. Og så er der hegnet. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om det prøver at sige mig/os noget? Er det en slags skråskrift? En ujævn hjerterytme? Måske bare et hegn.
