En sang til tjørnen.

Folk lader græsset gro rundt omkring i Danmark, og det er jeg glad for (selvom jeg føler med allergikere). Selvfølgelig er jeg glad på dyrelivets vegne, men også fordi blomstrende græs er smukt, simpelthen. Jeg opdagede det vist første gang på mit maleri af lupiner og akkelejer i min have, hvor græsset også sniger sig med. Jeg fik det bekræftet i mit nyeste maleri (med valmuemarken) og nu igen i dette mark-motiv. Det var ellers den blomstrende tjørn, jeg tog billedet af, og jeg synes også stadig, at den er hovedpersonen. Men hvis den er elverdronningen, så er græsset floret af elverpiger omkring den. Tjørnen virker på en eller anden måde som et lidt beskedent træ, der sjældent bliver besunget, men det blomstrer smukt, sætter flotte bær og har noget stærkt og robust over sig. Dette specifikke træ minder mig lidt om min hjemstavn ved Vesterhavet, hvor træerne gror vandret, så selvom det er fanget på en cykletur i det frodige opland til Randers, så får jeg en svag duft af saltvand og klitter i mine indre næsebor. Og så er der hegnet. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om det prøver at sige mig/os noget? Er det en slags skråskrift? En ujævn hjerterytme? Måske bare et hegn.

Read Full Post »

Udstilling i Viborg

Min sommerferie har fået ende og i går hængte jeg malerier op i Regionshuset i Viborg. Husets kunstforening råder over en lang, lys gang, der fører ned til kantinen. Her var masser af plads, så jeg kunne rigtigt fråse og f.eks. undvige radiatorer og andre installationer, som kan gøre en ophængning lidt tricky. Det er ikke en åben udstilling, så man skal have et ærinde i huset for at se den. Derfor offentliggør jeg lige et par billeder her. Begge er et blik mod kantinen, det første er fra den anden ende af gangen, og det sidste er helt nede ved kantine-indgangen. Hvis man er lidt årvågen, kan man se et spejlbillede af fotografen på det sidste 😉 Malerierne hænger i Viborg hele august.

Read Full Post »