Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2021

Som lovet melder jeg her, at jeg endelig har fået “rettet” mit valmue-maleri (som har fået navnet “Ukrudt”) ud. Det er nu forbilledligt ret i ryggen og er lige klar til ophængning eller indsætning i en ramme, og til at bringe sommer-mylder ind i et rum. Så derfor er det også kommet på min “Til salg”-side. Der står endnu et maleri i kø til samme “kiropraktor-behandling :), og jeg skal også nok sige til, når det er klar 🙂

Read Full Post »

Maleriernes hjem 21

Her er endnu et af de kig ind i mine maleriers videre liv, som jeg holder så meget af. Dette er et af de malerier, som jeg malede for laaang tid siden, men som jeg alligevel føler, at jeg lige har taget ned af staffeliet. Måske har det noget med motivet og dets farver at gøre. Det ser så klart og morgenagtigt og lidt nyforelsket ud (det sidste er min egen fortolkning:) Eller også er det bare sådan man har det med nogle malerier. Under alle omstændigheder er jeg glad for at se det igen og her bringe en lille tekst fra dets ejer:

“I 2012 købte jeg et billede af Marie, det var en specialbestilling af et privat billede, som skulle være til min mand i morgengave. Billedet har lige siden hængt i hjertet af vores hjem først i stuen i vores lejlighed og siden hen her i vores køkken-alrum. Vi har tit snakket om hvilken ramme, der ville passe til billedet men har aldrig fået en sat på, fordi det virkede så bart på væggen, hvis vi skulle pille det ned og undvære det for en stund. Vi holder utrolig meget af billedet både de minder, der er forbundet med det, men ligeså meget Maries fortolkning og udførelse af det oprindelige billede, hvor hun har skabt et panoramisk perspektiv med nogle smukke blå farver, der vækker glæde og refleksion hver gang vi ser på det, og derfor hænger det også, der hvor vores hverdag udspiller sig og hvor vi færdes mest.”

Read Full Post »

Jeg er med i en bog!

Jeg er blevet inviteret med i en bog, som nu er udkommet. Den hedder “101 kunstnere”, så jeg er bestemt ikke alene i den 🙂 Det er kunsthistoriker og kunstanmelder på Jyllands-posten Tom Jørgensen, der er redaktør, og det er en årbog, der hvert år præsenterer bredden i det danske kunstliv. Således er der også mindre kunstnere fra provinsen med, såsom mig 🙂

Tom Jørgensen skriver på forlaget Frydenlunds hjemmeside “En af hensigterne med 101 kunstnere er at give glimrende kunstnere en platform over for læserne til at vise, hvad de dur til, for et publikum, der er ligeglade med cv’et, men som bare vil se noget god kunst. 101 kunstnere 2021/22 er som de andre årgange skabt med præcis dette formål.”

Jeg har selv skrevet teksten om mig selv, så det er muligt, at det ikke er nyt for dem, der kender mig, men om ikke andet er det interessant at se mine malerier i selskab med denne rigdom af andre kunstværker, og det er første gang, at jeg på den måde ser mit navn og mine malerier på glittet papir. Så det føles lidt stort 🙂

Read Full Post »

Så har endnu et maleri fundet hjem. Maleriet “Den røde spand” har ellers ikke været til salg, fordi det jo faktisk, på trods af sin titel, er et portræt af mine børn. Men da min svigermor fornyligt holdt en af de store fødselsdage, gav det pludselig helt mening, at hun skulle have maleriet af sine børnebørn hjem til sig. Så hendes nærmeste familie, inkl. mig, gik sammen om at skænke hende maleriet, og det bragte heldigvis stor glæde. Der var godt nok ikke en tom væg, der lige stod og ventede, men med lidt logistik fik maleriet en smuk plads over chatollet, med sidelys fra vinduet og som nabo en grønmalet dør i nuancer, der taler smukt sammen med skoven i baggrunden af maleriet. Således er maleriet kommet hjem, og jeg kan stadig se det “live” med jævne mellemrum. En rigtigt god ordning, synes jeg 🙂

Og nu vi er ved portrætter af mine børn, så har jeg blandt andet brugt den sidste tid i atelieret på at øve mig i min yndlingsportræt-form, som er en indirekte vinkel på “ofrene”, hvor de er optagede af noget andet. Igen er det mine børn, der må holde for, for det er jo dem, jeg har flest billeder af. Det er et gammelt foto, som jeg har gået og skævet til flere gange, fordi der er noget mere i det end “bare” et par personer. Der er en koncentration og optagethed, ligesom på maleriet af den røde spand, men bare mere udadvendt og interagerende. Derfor har jeg også kaldt maleriet for “Firhændigt”. Ligesom den røde spand er klaveret repræsentant for “det tredie” i motivet. Og derfor synes jeg faktisk også, at det er passende, at figurerne virker en lille smule yderligt placeret på lærredet, bundet sammen af klaverets tangenter og spejbilleder. De to børn mødes igennem klaveret på en måde, som i hvert fald virker rørende på moderen 🙂

Read Full Post »