Forbudt.

Med den overskrift burde jeg nu følge op med en neglebidende True Crime-historie eller noget i den retning, men det følgende er vist kun et lokalt tabu i mit atelier. Normalt er mine malerier færdige, når jeg har sagt, at de er færdige. Det er slet ikke sådan, at jeg oplever mine malerier som perfekte, men jeg når til et punkt, hvor jeg “ikke kan gøre mere for dem” 😉 Det gælder også for de malerier, som jeg ikke er tilfreds med, at på et tidspunkt må jeg indse, at det er sådan de blev. Og det føles forbudt at vende tilbage til et maleri, som jeg har meldt færdig. Hvis man har købt et maleri af mig, kan man regne med at det er, som det skulle og kunne blive, og jeg står ved det. Men nu har jeg simpelthen gjort en undtagelse alligevel! Gys! Maleriet “Hest i allé”, som jeg malede for to år siden, fik jeg aldrig den rigtige “fornemmelse” af. Og som om det kunne mærke det, så gik rammen i det også af led, så det var helt skævt. Alligevel var der noget i det, som jeg ikke bare kunne kassere, så i første omgang gik jeg i gang med at prøve at rette rammen ud selv.

• 

• 

Det lykkedes ikke, så der måtte en hel ny ramme bagpå, og så malede jeg simpelthen om på det. Derfor hedder det nu ikke mere “Hest i allé”. Jeg har nemlig malet hesteskiltet over, som jeg havde sat ind i motivet for at mindes den hest, som løb løbsk i alléen, da jeg var der. Det kom aldrig til at virke naturligt. Og den detaljerede træstamme, som hang som et gardin i vesntre side af motivet malede jeg over med en forlængelse af marken og grøftekanten. Dermed har maleriet godt nok mistet sin spænding eller mærkværdighed, men det er faldet på plads i sig selv og minder mig om skønne, fredfyldte cykelture over solplettet asfalt, i skyggefulde alleer, imellem saftigtgrønne marker og igennem lokkende sving, der gemte nye skatte i form af dufte, lyde og udsigter. I dette tilfælde fører svingene op til Ørum Kirke, der på toppen af bakken, bag træerne, er endemålet eller udgangspunktet for hele fire veje mod hvert sit verdenshjørne. Så her er et både nyt og gammelt og lidt forbudt maleri. Så er det prøvet, men det kommer nu ikke til at gentage sig ofte i mit atelier!

Read Full Post »

I ukendt land.

• 

• 

• 

For tiden arbejder jeg på et større bestillingsarbejde. Selvom man ikke kan sige om mig, at jeg normalt arbejder med afdæmpede farver, så er der alligevel mere gang i hele paletten her, end jeg plejer at have. Det er en af de gode bivirkninger ved bestillinger, at man kan blive skubbet ud af komfort-zonen og ud i spændende, nyt land.

I dette tilfælde havde bestilleren ret konkrete forestillinger, så vi brugte lang tid på at kredse os ind på et motiv, der passede, og jeg har vist været lidt “mimose-agtig”, fordi jeg undervejs blev i tvivl, om jeg nu også var den rette til opgaven, men heldigvis holdt bestilleren fokus. Jeg er halvvejs i arbejdet og er optimistisk. Den smalle, men detaljerede bred giver en god kontrast til de store linjer og farver i “himlene”, og træernes spejlbilleder, der skal glide ud i abstraktion forneden er interessante at eksperimentere med. Lige nu minder de mig om en hel masse røgsignaler 🙂

Nu skal jeg bare lige få tid til at male det sidste og afgørende lag. Jeg er begyndt at afløse som bibliotekar på Syddjurs Bibliotek, så det kræver nogle timer. Samme sted hænger jeg nogle af mine malerier op i den kommende weekend. Mere om det senere.

Read Full Post »