Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2022

Det lysner

Det er næsten som sne på lærredet, og det passer godt til at jeg nu vil holde vinterferie. Maleriet af de blomstrende kirkegårdstræer, som ikke rigtigt kan bestemme sig for, om det skal være lys eller mørke, må vente en uges tid, imens jeg koncentrerer mig om familien, der både har ferie og corona. Men jeg føler mig faktisk også ret rolig ved at stille maleriet til side, som det er nu. Det har fået første lag maling, og selvom lysforholdene stadig er uafklarede, og der er udbredt grums på lærredet, så har jeg en fornemmelse af, at det nok skal gå, som det plejer. Det kommer til at være formerne, der holder styr på det, og så må jeg se, hvad jeg kan gøre med farverne indenfor de rammer. Det er en setting, jeg føler mig tryg i, så begyndelsens ængstelse er taget af. I det hele taget tager lyset til, både udenfor og måske også på lærredet, så selvom det hedder en vinterferie, så risler der en lille understrøm af forårsfornemmelse, igen både på lærredet og i verden udenfor. En forhåbentlig nem corona, en ferie og en omgang maling mere, så kommer foråret brusende!

Read Full Post »

Når et maleri er færdigt starter jeg på et nyt, sådan er den indiskutable cyklus i mit atelier. Når jeg er færdig med et maleri hænger jeg ikke ved det. Det bliver stillet til side og et nyt lærred taget frem. Så grubler jeg over mine forlæg og overvejer mulighederne. Denne gang er afvejningen faldet ud til fordel for endnu en randrusiansk kirkegård. I foråret lyser min lokale kirkegård op i et hvidt pur af ret unge, blomstrende træer, som jeg ikke kender navnet på. Muligvis en slags kirsebær. Da jeg tog dette foto-forlæg var lysforholdene ikke optimale, så jeg fangede ikke det lysende ved trækronerne, og de er istedet blevet ret “grumsede” i farven. Det bliver udfordringen ved dette motiv at male noget af det lysende frem ud fra min hukommelse, og helst uden at gå på kompromis med de flotte skyggevirkninger under kronerne. Normalt læner jeg mig ellers helt tillidsfuldt op af forlægget. I kan se “problemet” dér hvor den hvide del af kronerne møder skyggerne i venstre side af lærredet. I første omgang har jeg bare ladet dem mødes, og nu skal jeg så til at “forhandle” skyggerne ind i lyset (for dér findes de) og de hvide blomster ind i skyggen (for dér findes de også) uden at tilsmudse det hele. Det er et uroligt sted at befinde sig i processen. Jeg tvivler på udfaldet. Men udadtil er der nu ingen fare i atelieret, hvor radio og brændeovn stadig mumler stilfærdigt. Jeg vender tilbage med en fortsættelse af “dramaet”.

Read Full Post »