Det lysner

Det er næsten som sne på lærredet, og det passer godt til at jeg nu vil holde vinterferie. Maleriet af de blomstrende kirkegårdstræer, som ikke rigtigt kan bestemme sig for, om det skal være lys eller mørke, må vente en uges tid, imens jeg koncentrerer mig om familien, der både har ferie og corona. Men jeg føler mig faktisk også ret rolig ved at stille maleriet til side, som det er nu. Det har fået første lag maling, og selvom lysforholdene stadig er uafklarede, og der er udbredt grums på lærredet, så har jeg en fornemmelse af, at det nok skal gå, som det plejer. Det kommer til at være formerne, der holder styr på det, og så må jeg se, hvad jeg kan gøre med farverne indenfor de rammer. Det er en setting, jeg føler mig tryg i, så begyndelsens ængstelse er taget af. I det hele taget tager lyset til, både udenfor og måske også på lærredet, så selvom det hedder en vinterferie, så risler der en lille understrøm af forårsfornemmelse, igen både på lærredet og i verden udenfor. En forhåbentlig nem corona, en ferie og en omgang maling mere, så kommer foråret brusende!