Og så endte dette maleri med at blive mit krigs-maleri. Selvom jeg jo også var i gang med det, da min familie arbejdede sig igennem corona-smitte, så vil jeg nu altid huske det som maleriet, der blev malet til lyden af radio-beretninger om invasionen af Ukraine. Lige så stille og næsten stivnede disse træer står i deres blomstring, lige så voldsom og dramatisk er den historiske situation, som de er blevet til i. Jeg lagde ud med en idé om at male en strålende blomstring ud fra min erindring og et lidt gråligt foto-forlæg, og selvom jeg har gjort det til en vis grad, så vil dette motiv altid have noget tvetydigt i sig. Himlen der ikke helt ved, om den vil være blå eller grå. Træerne der gør sig denne overvældende kraftanstrengelse, men underligt ubemærket og anonymt.
Jeg har flere gange set en slags gyserfilm, som vist ikke er noget stort kunstværk, for jeg har aldrig hørt den berømmet nogen steder, men den har gjort stort indtryk på mig. Den hedder “The Happening” og beskriver, hvordan planterne en dag gør oprør og begynder at sprede en form for nervegift med vinden, som får mennesker til at tage livet af sig selv. Noget af det fascinerende og skræmmende ved filmen er, at der ikke optræder en farlig skurk eller hidsig, advarende musik. Livsfaren varsles ved en stille vislen i det lange græs og en svag brise i trætoppene, og midt i natur-idyllen risler det én koldt ned af ryggen.
Dette maleri er ikke tænkt som en gyserfilm, men endnu engang har et af mine malerier vist sig at rumme flere spørgsmål end jeg havde forudset. Hvor er mennesker henne? … Nu er det jo mig selv, der har valgt ikke at male den blå Suzuki og cyklisten fra foto-forlægget med, så jeg burde vel kende svaret, men malerier får ofte deres eget liv, så jeg ved det faktisk ikke og forstår det ikke.
Marie Fredborgs Malerier 
Skriv et svar