Jeg skriver dette i et gammelt sommerhus ved vestkysten, og det føles fuldstændigt i tråd med motivet på mit nyeste maleri. Da jeg blev præsenteret for det, tog jeg for givet, at det var et vestkyst-landskab, men det viste sig at stamme fra så eksotiske himmelstrøg som New Zealand. Sådan kan det vise sig, at man pludselig føler sig hjemme på den anden side af kloden 🙂
Dette maleri har været længe undervejs. Jeg tog især work-in-progress-billeder under først gennemmaling. Nogle af dem indlejrer jeg her, så man kan få et indtryk af malingens fremmarch 🙂 Enhver bestilling er sin egen, og dette værk har været et samarbejde, hvor bestillerne er kommet med et meget malerisk motiv fra starten og en tydelig æstetisk fornemmelse for balance i kompositionen og prioritering af motivets elementer. Det stiller nogle krav til præcis kommunikation, som jeg faktisk ikke har tænkt over før, og hvis jeg havde været IT-haj, så havde jeg nu været i gang med at udvikle et eller andet visuelt værktøj til formålet… hm, måske findes det allerede. Men jeg synes nu, at vi klarede det rimeligt godt med de kommunikationsformer, vi havde, og det var en stor tilfredsstillelse, da vi nåede frem til det færdige resultat, som det står nu.
Det har den blanding af landskab og portræt i sig, som jeg holder meget af. Mennesker, som er genkendelige i kraft af deres krop og udstråling fremfor ansigt, og så deres forholden sig til de omgivelser og den natur, de befinder sig i. Vi ser børnene udefra og bliver samtidig inviteret til at leve os ind i, hvordan det må være at sidde dér på en solvarm sten og kigge ud over verden. Ganske vist er der meget, vi ikke ved om dem, for de har jo ikke travlt med at udstille sig, faldet hen i selvforglemmende tanker og måske indbyrdes snak, som de virker til at være. Men det er lige præcis denne åbenhed for at forestille sig noget om de portrætterede og deres situation, som jeg søger. Ligesom man næsten altid kan finde væsner og figurer i mine landskaber, som man nu selv synes, ikke fordi jeg har malet dem dér, men fordi jeg åbner muligheden for, at de er der. Måske er det new zealandsk troldtøj, måske er det en vestjysk klit-nisse, måske er det forblæst marehalm, det sidder i øjet på beskueren 🙂
Marie Fredborgs Malerier 