Valmue-dramatik

Sommerferien er forbi, men sommeren er ikke, og det lader jeg lærredet mærke med endnu en omgang valmuer. Jeg kan godt lide denne første fase af valmue-malerier, hvor de røde blomster vokser frem alene. Det er så dramatisk. Det minder mig om Peter Madsens brug af valmuen i sin tegneserie “Menneskesønnen”. Valmuen optræder som et meget simpelt, smukt og voldsomt symbol i de få billeder, hvor Jesus forudser sin egen død. Så på en måde får jeg lyst til bare at lade det være et færdigt værk, men så alligevel ikke, for det er nu engang ikke mig 🙂 Så arbejdet fortsætter. Jeg skal desuden i gang med at male mælkebøtter. Mere om det senere.