Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2022

Malerier med puls

Jeg har tidligere “vist rundt” på mine vægge, men jeg har lige opdaget, at jeg ikke har fået opdateret denne “rundvisning” med mit nyeste køb fra Anders L. Hobergs atelier, og derfor er det nu slet ikke nyt mere, men stadig værd at dele. Man kan sagtens se forskel på mine og Hobergs malerier, men jeg har alligevel altid følt et slægtskab. Det er jo selvfølgelig ikke unormalt at opleve, at man har ting til fælles med en god ven. Men uden at jeg egentlig har spurgt ham om det, kunne jeg godt forestille mig, at vi nærmer os samme tilstand, når vi maler, og man kan se det i vores værker. Vi dyrker begge noget doodle-agtigt og meditativt i vores motiver. Som min far siger, så lægger jeg faktisk puslespil, når jeg maler. Måske har Hoberg det lidt på samme måde, og det smitter beskueren, så man ofte glemmer sig selv og tiden, der går, når øjnene falder på et af hans malerier. Der sker jo egentlig en masse i hans motiver og blikket bliver ført rundt og rundt i fantasiens spring, associerende eller paradoksale. Det er ikke på nogen måde søvndyssende eller idylliske motiver, men det er som om der er en rytme i “labyrinten”. En slags roligt hjerteslag, der får beskueren til at trække vejret roligere, måske i takt med maleren? Det giver god mening, at nogle af malerierne fornyligt var med på en kort udstilling med Mental Art i Herning. Jeg nåede desværre ikke at reklamere i tide, men man kan få sit eget Hobergske “terapi-maleri” ved at købe det (utroligt billigt, synes jeg) igennem kunstneren selv. Kig på hans hjemmeside og facebook-side!

Read Full Post »

Ofte er første gennemmaling en forholdvist “lukket” proces, hvor jeg angiver, hvordan det endelige værk skal se ud. Det er mere en konstatering end et forslag. Andre gange er det et forsøg, som sagtens kan føre til noget helt andet. Især når et maleri er en bestilling, er første gennemmaling næsten et spørgsmål.

På dette maleri skal der optræde et rådyr, og jeg havde tænkt, at det skulle stå i et skovbryn, så det ikke var for blottet, men samtidig har jeg ikke kunnet male skovbrynet for tæt på, fordi der også skal optræde en blå sommerhimmel. Nu hvor jeg er nået til at male rådyret, må jeg indse, at det på den måde bliver ret fjernt og lille. Det logistiske spørgsmål i kunstnerens hoved bliver derfor “Skal rådyret være lidt modigere og bevæge sig ud på marken? Eller er vi ude i en omtænkning af skovbrynet? Kunne det mon nøjes med at være i den ene side, meget tættere på, så sommerhimlen blev fortrængt dér, men kun i den ene side af maleriet?” osv. 😊

Normalt vender jeg disse spørgsmål med bestilleren (og det gør jeg også denne gang) og skriver ikke om dem her, men jeg fik lyst til at give et indblik i de overvejelser og den midlertidighed, som et maleri kan svæve i i begyndelsen. Gad vide hvordan det bliver…

Read Full Post »

Er det mon titlen på mit næste maleri? Dog ikke 😊 Men nærmere titlen på min frokostpause. Udsigten fra sofaen går til et mælkebøtte-maleri, der så småt kigger frem på staffeliet. En af mine mæcener har bestilt en mælkebøttemark og et skovbryn, og sådan nogen fandt jeg på en lille gåtur i Hammel tilbage i forsommeren. Så nu prøver jeg at genkalde mig og formidle følelsen af at stå med fødderne i gule, saftige blomster med hele sommeren foran mig.

Read Full Post »