Malerier med puls

Jeg har tidligere “vist rundt” på mine vægge, men jeg har lige opdaget, at jeg ikke har fået opdateret denne “rundvisning” med mit nyeste køb fra Anders L. Hobergs atelier, og derfor er det nu slet ikke nyt mere, men stadig værd at dele. Man kan sagtens se forskel på mine og Hobergs malerier, men jeg har alligevel altid følt et slægtskab. Det er jo selvfølgelig ikke unormalt at opleve, at man har ting til fælles med en god ven. Men uden at jeg egentlig har spurgt ham om det, kunne jeg godt forestille mig, at vi nærmer os samme tilstand, når vi maler, og man kan se det i vores værker. Vi dyrker begge noget doodle-agtigt og meditativt i vores motiver. Som min far siger, så lægger jeg faktisk puslespil, når jeg maler. Måske har Hoberg det lidt på samme måde, og det smitter beskueren, så man ofte glemmer sig selv og tiden, der går, når øjnene falder på et af hans malerier. Der sker jo egentlig en masse i hans motiver og blikket bliver ført rundt og rundt i fantasiens spring, associerende eller paradoksale. Det er ikke på nogen måde søvndyssende eller idylliske motiver, men det er som om der er en rytme i “labyrinten”. En slags roligt hjerteslag, der får beskueren til at trække vejret roligere, måske i takt med maleren? Det giver god mening, at nogle af malerierne fornyligt var med på en kort udstilling med Mental Art i Herning. Jeg nåede desværre ikke at reklamere i tide, men man kan få sit eget Hobergske “terapi-maleri” ved at købe det (utroligt billigt, synes jeg) igennem kunstneren selv. Kig på hans hjemmeside og facebook-side!