Mælebøttemarken har stået i fuld blomst et stykke tid nu, men efterårsferien har distraheret mig fra at vise den frem. Den har dog ikke nogen synlig indbygger i form af et rådyr, sådan som der var lagt an til på skitsen, jeg viste frem for nogle uger siden. Bestilleren og jeg blev nemlig enige om, at jeg skulle starte forfra på et andet mælkebøttemaleri, som passer bedre til hendes ønsker. Vi syntes begge, at dette første mælkebøtte-maleri er alt for godt til bare at blive malet over, så her står det altså færdigt, dog uden rådyret, som var et ret bestiller-specifikt ønske.
Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have kastet mig ud i at male mælkebøtter af mig selv, så jeg er taknemmelig for dette “bestillingspuf”, som har udfordret mine maler-øjne til at studere de helt særegne mælkebøtte-signaturer. Bladenes fligede form og blomsternes skiftende udtryk i de forskellige stadier af blomstring og afblomstring og stilkenes sprøde opstregning af alt det grønne. For ikke at tale om udviklingen, når blomsterne længere tilbage på marken opgiver deres individualiter og samler sig grupper og til sidst bliver en gul flade. Og ovenover lyser en for mig klassisk dansk sommerhimmel, som får skovbrynets endnu lidt sparsomt udsprungne trætoppe til at stå i silhouet.
Jeg er i fuld sving med næste mælkebøtte-maleri, så det her bliver ikke de sidste gule blomsterhoveder på siden i dette efterår.
Marie Fredborgs Malerier 