Valmueskrænt

Nu blev valmuerne også færdige, så der er både gule og røde blomster-marker at vælge imellem i mit værk-repertoire i øjeblikket. Det er selvølgelig ikke helt korrekt at kalde dette for en mark, for det er reelt en bunke i kanten af en grusgrav. En blomster-bunke? Det var en plet, jeg cyklede forbi på motiv-jagt for et par år siden, og jeg har været lidt fristet af en anden udgave, hvor man ser toppen af en slags sorterings-maskine stikke op bag bunken. Men jeg besluttede mig for, at det ville være for uklart, hvad situationen egentlig var, så istedet valgte jeg dette motiv, hvor valmue-engens gavmilde frodighed er i fokus. Så kan man selv vælge, om man vil opdage skrænten af grus og småt brændbart imellem stilkene. Det er altid imponerende og håbefuldt, når man ser, hvad græsser og vilde blomster kan spire i og dække til. Det kan selvfølgelig også forlede os til at tro, at så er vores forurening af jord, vand og luft væk. Den er der selvfølgelig stadig inde i hvert skrøbelige kronblad og hvert saftige aks, men det giver da en lille sørgmodig glæde at se, at selv når vi måske har fået ødelagt jorden så meget for størstedelen af arterne og os selv, at der kun vil være få af os tilbage, så vil livet stædigt insistere. Det er en udmattelseskrig, som livet tålmodigt vinder, heldigvis.