Jeg har færdiggjort en bestilling, som jeg rigtigt har hygget mig med i den sidste tid. Der er nogle skønne spejlinger i bølgerne, som har været legeplads for mig og min hang til at finde og male levende former og mønstre. Samtidig har jeg dvælet ved fiskesnørens ornamentale signatur i luften. Hvis der ikke var så meget her i verden, som jeg også skal male, så kunne jeg godt blive fisker-maler. Jeg aner intet om at fiske og har faktisk ikke skænket lystfiskerne mange tanker, når jeg cykler forbi dem ved Gudenåen, men imens jeg malede dette maleri, følte jeg et vist slægtskab med lystfiskerens fordybelse i at kaste snøren ud med den helt rigtige bevægelse. Er det ikke faktisk kunst, den bevægelse?… Måske ikke, jeg ved faktisk ikke, hvad kunst er, men noget æstetisk er der i hvert fald i handlingen. Immiterer snøren et insekts bevægelse over vandet, lidt ligesom jeg immiterer med min pensel? Som sagt ved jeg intet om at fiske 🙂 Jeg undrede mig f.eks. også over at linen tilsyneladende skifter farve og har en rødlig nuance nederst på fiskestangen, men jeg har fået den forklaring, at denne line åbenbart changerer i den farve. På den måde må man med et bestillingsværk nogle gange bevæge sig ud på lidt gyngende grund og simpelthen stole på sine øjne. Den næste bestilling er allerede ved at tage form på staffeliet. Fortsættelse følger 🙂
Marie Fredborgs Malerier 