Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘At starte en blog…’ Category

Kodehoved

Det har været mere besværligt end jeg troede at få alle mine malerier uploadet og lagt i korrekt orden og udseende på de enkelte sider. Nogle gange sætter bloggen automatisk streger og mellemrum ind, hvor jeg ikke bevidst har bedt om dem, og jeg har ikke altid kunnet ændre det. Det har bla. involveret, at jeg har måttet lære at sidde og kigge i HTML-koden og flytte rundt, sætte ind og fjerne kode. Ikke fordi jeg forstår noget af det, men jeg kan heldigvis sammenligne de steder, hvor koden er rigtig med de steder, hvor den er forkert og så ændre det forkerte. Det er faktisk en lille succesoplevelse, når man kan se, at det volapyk, man lige har siddet og skrevet i næste øjeblik medfører de rigtige ændringer i udseendet af bloggen. Nu mangler jeg bare at få denne blog ud til omverdenen!

Read Full Post »

Jeg har indtil nu haft en hjemmeside om mine malerier, men jeg har længe ønsket at skabe mere liv på siden, og har nu besluttet mig for at ændre det hele til en blog, hvor det er nemt at lægge indlæg om mit maler-liv på. Nu er det første skridt taget, men jeg tumler endnu rundt i det hav af design-valgmuligheder, man har her. Lige præcis når man gerne vil vise sine malerier frem er design vel ekstra vigtigt. Det skal både passe til min malerstil, men heller ikke være for dominerende i forhold til de fotos af mine malerier, som jeg vil uploade. Lige nu har jeg valgt et design, som er dejligt enkelt, men jeg kan vist ikke vise mine malerier i særlig stor størrelse, så jeg må sikkert ændre det alligevel…

Read Full Post »