Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Begyndelser’ Category

For kunstnere og kunsthåndværkere er påsken en travl tid. Måske er det med interessen for kunst som med interessen for boliger, at den folder sig ud med forårets komme, og derfor skal alle større byer og udstillingssteder have en påskeudstilling. I dag har jeg for første gang haft “åbent” i mit atelier som en del af Randers Artweek. Jeg har været spændt på, om jeg overhovedet ville få besøgende i min lille udestue, og om jeg kunne få “formen” til at fungere. Der var the og kaffe parat, postkort til salg, dæmpet musik, ild i brændeovnen og et rent lærred parat på staffeliet, da jeg åbnede. Og faktisk fik jeg besøg. Pænt fordelt over dagen var der rare mennesker, der stak hovedet indenfor og kiggede og snakkede lidt. Jeg kom ikke langt med mit nye lærred, både fordi det var et svært motiv at tegne op, men også fordi jeg skulle samle mine tanker om arbejdet igen efter hvert besøg. Hvis hver dag forløb sådan, ville jeg ikke få malet meget, men for to dage er det mægtigt hyggeligt. I morgen har jeg mand og børn hjemme, så det bliver måske en ny oplevelse.

I går hængte jeg fire malerier op til Påskeudstillingen i Det røde Pakhus i Hobro, hvor der er fernisering på lørdag kl. tolv. Det er nærmest en lille serie af motiver fra den samme dag, en efterårsdag på landet. Serien omfatter de to allerede offentliggjorte malerier af spidslønnen og så to nymalede portrætter af mine børn. Til samme serie hører også et portræt/figurmaleri af min søn og en kat, men det var ikke helt tørt nok til at blive transporteret til Hobro. Jeg har ikke kørekort og rejser derfor med malerierne under armen.

Mit arbejde med de tre portrætter/figurmalerier af børnene har været hårdt arbejde. Billedet af Bjørk viste sig at være nemt at male, modsat normalen med portrætter, men de to af Asger var hårde nødder, som jeg desværre aldrig fik knækket helt, men som dog er hæderlige forsøg nu. Mit ønske var at male et portræt af Asgers figur og holdning og ikke hans ansigt. Jeg synes, at en krop kan udtrykke lige så meget personlighed og historie som et ansigt, så det var det, jeg gik efter at fange. Men eftersom hans ansigt jo også var synligt på forlægget, kunne jeg ikke lade være med at prøve at få det til at ligne så nogenlunde, på trods af at ansigtet var så lillebitte. Nå, men det var jo også tænkt mere som øvelse end salgsmateriale, og øvet fik jeg da. Mit mål var til dels også at øve op til et bestilt figurmaleri, som jeg lige har gjort færdigt og som I får at se her på bloggen, når jeg får lov til at vise det om et par uger 🙂

Read Full Post »

Billede af maleriDet er nu to uger siden, at mit liv som selvstændig billedkunstner begyndte, og i løbet af den tid har jeg lært en del om livet som hjemmearbejdende mor med hyppigt syge børn. Ikke fordi jeg har fundet løsningen, men efter en uges stilstand  i atelieret  pga. på skift syge børn har jeg i hvert fald lært ikke at ignorere problemet 🙂

 

Billede af nyt maleriI fredags kunne jeg dog fatte penslen igen og i dag lagde jeg omtrent sidste strøg på et stort bestillingsværk med Aalborg havnefront som motiv (der kommer et rigtigt billede af det, når der er signatur på), og samtidig gik jeg i gang med et andet stort lærred med et motiv, jeg helt selv har bestemt. Ind til videre skimtes en trappe 🙂 Det er meningen at jeg vil deltage i Censurfri i Randers Ugen fra 12. august med tre nye malerier, så jeg har travlt. Og det er med vilje, for jeg vil gerne øve mig i at være mere produktiv. Jeg fortsætter selvfølgelig også med bestillingskøen snart.

Når der ikke er syge børn, er hverdagen i udestue-atelieret fredsommelig. Her om sommeren kan jeg stå med åbne døre og vinduer. Så der er lys, luft og fuglefløjt (ja, faktisk lå der to fugleklatter under mit staffeli her til morgen) Jeg kan arbejde i underkanten af et par timer af gangen. Så har mit hoved og min krop brug for forandring, så enten varierer jeg så med lidt rygøvelser, et måltid eller lidt “kontorarbejde”, for der skal jo findes forlæg, bestilles lærreder osv. Og så kalder maleriet igen. På den måde kan jeg på en god arbejdsdag nå tre “malesessions” på en dag, før børnene skal hentes. Det er et godt liv, som jeg håber kan komme til at fortsætte.

 

Read Full Post »

Der går et stykke tid, før jeg igen kan fremvise et færdigt værk. Til gengæld er her et øjebliksbillede fra starten af arbejdet på mit nu næsten færdige værk (den tidligere omtalte morgengave, som jeg ikke kan offentliggøre:) Jeg måtte slå mig ned på gulvet, fordi mit staffeli ikke er bygget til at balancere med så stort et panorama-format.

Med tiden er målebåndet og lommeregneren blevet en vigtig del af den indledende skitsering til mine malerier. Især når det er et stort lærred, kan det være ret uoverskueligt at få placeret alt i det rigtige forhold til hinanden. Det er frustrerende at være i gang med at male fra den ene ende af lærredet til den anden, sådan som jeg gør, og så opdage, at der ikke er plads til halvdelen af motivet, fordi jeg er kommet til at give alt for meget plads til den første halvdel af motivet! Derfor omregner jeg fra det lille foto til de større forhold på lærredet og sætter nogle markører ind, sådan cirka, så jeg har nogle pejlemærker i det store hvide. Det kan nu sagtens rykke sig ganske eftertrykkeligt alligevel, så selvom redskaberne på dette foto lægger op til matematisk præcision, så skal der meget skrappere midler til at få Maries pensler rettet ind:)

Read Full Post »

Før…

Godt at man har en kæreste med kamera i sin mobiltelfon. På den måde kan jeg alligevel gennemføre et lille forsøg. Det er et før-og efter-eksperiment, og her får I før-delen: Billeder af to halvfærdige bestillingsværker. “Halvfærdige?” ville nogen måske sige, “Lærredet er da dækket med maling, og det ligner noget. De er da omtrent færdige.” Men nej, sådan foregår det ikke i Maries grundige verden, hvor ethvert maleri bliver arbejdet igennem to gange. Denne første-udgave svarer til en detaljeret skitse. Ovenpå den maler jeg så det endelige maleri, som efter min mening er det niveau, hvor det “Marieske” ved malerierne kommer til verden. En procedure, der sætter min timeløn væsentligt ned, men som jeg betragter som nødvendig.

På det sidste har jeg dog fået en mistanke om, at der er blevet mindre forskel mellem første og anden udgave, så nu har jeg taget billeder før anden gennemarbejdning, og så tager jeg billeder igen efter, de er færdige. Så må vi se, om der er sket en make-over, og malerierne har tabt sig ti kilo og smidt brillerne. Ofrene for disse forvandlinger er et sæt malerier af “del og helhed” ved vores smukke hvide baggårdsroser. Et varmt minde fra i sommers, men faktisk er rosen jo ikke et fremmed billede i julen, i hvert fald ikke i lyrikken, så jeg føler mig ikke egentlig ude af trit med årstiden.

Read Full Post »

Perspektiv-træning

En bestilling på to malerier af nogle farverige, sydlandske klatrelandsbyer er nu endelig ved at se dagens lys. Det trak lidt ud med at få lærrederne købt, fordi jeg kun har en halv time at nå det på efter arbejde,og så skal man jo lige huske ikke bare at skynde sig hjem så snart man kommer ud af toget, men tage den lille omvej før man kan hvile sig. Da jeg så havde købt dem, skulle jeg vente på en dag, hvor jeg havde fri, imens der er dagslys, hvilket jo kun er i weekenden, når jeg altså ikke også skal noget dér. Men i dag var mine trængsler forbi, og jeg kunne sætte mig til lærrederne og tegne skitserne. De blev lidt af en øvelse i perspektivtegning. Jeg er ikke vant til at skulle forholde mig til så mange små kasser fra forskellige vinkler. Det blev ikke helt vellykket, men jeg regner med at kunne rette op på vinklerne med penslen, nu hvor jeg har øvet mig lidt og fået et overblik. Jeg blev helt grebet af puslespillet, så jeg nåede kun at male lidt himmel og hav, før tusmørket tog til. Motivet er nyt og fascinerende for mig, så det kribler i fingrene for at komme videre.

Read Full Post »