Efter at have tilbragt nogle dage som jobsøgende for om muligt at finde en supplerende indtægtskilde, er jeg igen talstærkt (os alle én) tilbage i mit knirkende, utætte atelier. Jeg arbejder sideløbende på to større malerier. Det ene, som er endnu et motiv fra Færøerne, har udstået første gennemmaling og er nu ved at tørre, imens jeg starter på et efterårslærred, nu hvor den tid nærmer sig. I foråret eksperimenterede jeg med mini-malerier, og gjorde mig den erfaring, at det ikke er muligt at male mere effektivt og billigere på den måde. Derimod opdagede jeg, at et kæmpestort maleri godt nok i alt bliver dyrere, men jeg kan male det til en meget bedre kvadratcentimeter-pris. Det vil sige, at køberen får mere lærred for pengene ved at købe et stort maleri (varierende alt efter kompleksiteten i motivet), og samtidig tager mine malerier sig godt ud i stor størrelse. Så nu går jeg efter sofastykkerne! 🙂 I hvert fald i en periode. Og det er befriende at få mere schwung i penslen.
Jeg bliver nogen gange spurgt på udstillinger, hvilke farve-nuancer jeg har brugt til det ene eller andet maleri, og jeg har det med at blive lidt forlegen og svare undvigende, fordi jeg ikke kan huske det. Men hvis nogen af de spørgende /interesserede læser med her, så må jeg hellere sige sandheden, nemlig at jeg til hver en tid kun har én rød, én blå, én gul og én hvid på min arbejdshylde, og det er typisk den nuance, som jeg lige kunne få i butikken den dag, hvor jeg var løbet tør. Jeg er selvfølgelig ikke helt ligeglad med, hvad det er. F.eks. bruger jeg i øjeblikket en lakgul, som jeg fortryder at jeg købte, for selvom den har en fin balance mellem det varme og kolde, så er den umulig at få til at dække mine skitsestreger. Så den køber jeg ikke igen, men jeg køber ikke en ny gul, før den gamle er brugt op 🙂 Derudover bruger jeg i øjeblikket en mørk koboltblå og en lys permanentrød og altid titaniumhvid. Jeg ved ikke noget om, hvad disse navne betyder. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke interesserer mig for det eller ønsker at nørde på dette område, når jeg nu elsker at nørde om så meget andet, men måske kommer det senere i mit liv. Som jeg har det nu, maler jeg med det, jeg har ved hånden. Jeg er helt optaget af motivet og så må materialerne følge med så godt de kan. Jeg snakker tit med tilskuere om, at det alligevel er formen, der er vigtigst i mine malerier, så farverne er måske ikke så vigtige? Jeg kan i hvert fald aldrig huske andet end at jeg maler med rød, gul, blå og hvid, og det er det 🙂
