Rapport fra atelieret

Det er nu to uger siden, at mit liv som selvstændig billedkunstner begyndte, og i løbet af den tid har jeg lært en del om livet som hjemmearbejdende mor med hyppigt syge børn. Ikke fordi jeg har fundet løsningen, men efter en uges stilstand  i atelieret  pga. på skift syge børn har jeg i hvert fald lært ikke at ignorere problemet 🙂

 

I fredags kunne jeg dog fatte penslen igen og i dag lagde jeg omtrent sidste strøg på et stort bestillingsværk med Aalborg havnefront som motiv (der kommer et rigtigt billede af det, når der er signatur på), og samtidig gik jeg i gang med et andet stort lærred med et motiv, jeg helt selv har bestemt. Ind til videre skimtes en trappe 🙂 Det er meningen at jeg vil deltage i Censurfri i Randers Ugen fra 12. august med tre nye malerier, så jeg har travlt. Og det er med vilje, for jeg vil gerne øve mig i at være mere produktiv. Jeg fortsætter selvfølgelig også med bestillingskøen snart.

Når der ikke er syge børn, er hverdagen i udestue-atelieret fredsommelig. Her om sommeren kan jeg stå med åbne døre og vinduer. Så der er lys, luft og fuglefløjt (ja, faktisk lå der to fugleklatter under mit staffeli her til morgen) Jeg kan arbejde i underkanten af et par timer af gangen. Så har mit hoved og min krop brug for forandring, så enten varierer jeg så med lidt rygøvelser, et måltid eller lidt “kontorarbejde”, for der skal jo findes forlæg, bestilles lærreder osv. Og så kalder maleriet igen. På den måde kan jeg på en god arbejdsdag nå tre “malesessions” på en dag, før børnene skal hentes. Det er et godt liv, som jeg håber kan komme til at fortsætte.

 

Read Full Post »

Undervejs

Der går et stykke tid, før jeg igen kan fremvise et færdigt værk. Til gengæld er her et øjebliksbillede fra starten af arbejdet på mit nu næsten færdige værk (den tidligere omtalte morgengave, som jeg ikke kan offentliggøre:) Jeg måtte slå mig ned på gulvet, fordi mit staffeli ikke er bygget til at balancere med så stort et panorama-format.

Med tiden er målebåndet og lommeregneren blevet en vigtig del af den indledende skitsering til mine malerier. Især når det er et stort lærred, kan det være ret uoverskueligt at få placeret alt i det rigtige forhold til hinanden. Det er frustrerende at være i gang med at male fra den ene ende af lærredet til den anden, sådan som jeg gør, og så opdage, at der ikke er plads til halvdelen af motivet, fordi jeg er kommet til at give alt for meget plads til den første halvdel af motivet! Derfor omregner jeg fra det lille foto til de større forhold på lærredet og sætter nogle markører ind, sådan cirka, så jeg har nogle pejlemærker i det store hvide. Det kan nu sagtens rykke sig ganske eftertrykkeligt alligevel, så selvom redskaberne på dette foto lægger op til matematisk præcision, så skal der meget skrappere midler til at få Maries pensler rettet ind:)

Read Full Post »

Jeg har fået et atelier!

Det er ganske vist. September er gået med at flytte fra Aalborg til Randers i en lejlighed, der er stor nok til at jeg kan bruge et helt rum som atelier. På billederne kan det ses, at jeg nu også har indrettet det som bibliotek. Én af mine andre lidenskaber. Og for første gang har jeg kunnet hellige en hel weekend til min atelier-tilværelse, og det har været en nydelse. Endnu har jeg ikke fået mig et stort staffeli, så der males siddende på gulvet, men det er dejligt at have alle materialer lige ved hånden og at være omgivet af gode bøger, mulighed for at høre god musik og lyset fra hele to vinduer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I naborummet, som er herre/rygeværelset sidder så den kære Søren og leger ridder på sin computer. Hyggeligt at kunne være i hvert sit rum og alligevel sammen. Jeg er vild med mit atelier!

Read Full Post »

Et lærred bliver til

Jeg har altid været mere optaget af farver og former end kemi og sløjd, men jeg er bevidst om, at disse to discipliner altid har været en vigtig del af en kunstners værk og stadig er det, selvom Søstrene Greene og andre har bragt discount-maling og -lærreder ind i verden. For rigtigt at kunne håndværket skal en kunstner vel kunne blande sin egen maling og spænde sine egne lærreder op. At blande min egen maling har endnu lange udsigter, især fordi man kan købe så ganske glimrende oliemaling i dertil indrettede butikker, men selv jeg kan mærke på et fabriks-opspændt lærred, at det mangler noget. Takket være en kunstnerisk sjæls gavmildhed med lærredrester og små sorte søm, kunne jeg derfor i weekenden forsøge mig med at spænde mit eget lærred op. Som det kan ses på billedet, var jeg bestemt ikke ene om præstationen. En langhåret fyr blev også vældigt optaget af projektet.  Jeg bankede dog selv de mange små søm i, sikkert til underboens store fornøjelse. Jeg i hvert fald meget fornøjet med resultatet, men synes dog stadig, at det vigtigste mangler…

Read Full Post »

Puslespil

Puslespil

En uges ferie betyder heldigvis tid i atelieret, så farver gror nu frem på den sydlandske bjergside. Jeg opdager, at der går lidt puslespil i det lige nu. Om det giver det rigtige resultat, når jeg er færdig, ved jeg ikke, men det giver en god, renset fornemmelse i hjernen, når man har siddet i et par timer og prøvet at få de små farvede kasser til at passe sammen. Så lige nu giver jeg bare mig selv lov til at være detaljerytter og flytte kasser to millimeter til højre og senere to millimeter tilbage igen, indtil de er placeret, hvor de skal i det store mønster.

Mit nuværende atelier er på gulvet, hvor jeg placerer maleriet på klaverbænken. Dér er det bedste lys, og så må jeg jo finde mig at mine ben dør med jævne mellemrum:o) Jeg har desuden for 117. gang lært at man ikke skal tage sit bedste tøj på, når man maler, især ikke når det har store flagrende flowerpower-ærmer. Det var kun ved hjælp af fortvivlet arbejde med terpentin, shampoo og vand, at jeg reddede min blå og hvide romantiske skjorte fra også at blive rød og gul. (På billedet har jeg fået malertøj på) Det er ellers meget sjældent at jeg får maling på mit tøj, så jeg skal snart glemme det igen.

Read Full Post »