Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Der arbejdes…’ Category

Ofte er første gennemmaling en forholdvist “lukket” proces, hvor jeg angiver, hvordan det endelige værk skal se ud. Det er mere en konstatering end et forslag. Andre gange er det et forsøg, som sagtens kan føre til noget helt andet. Især når et maleri er en bestilling, er første gennemmaling næsten et spørgsmål.

På dette maleri skal der optræde et rådyr, og jeg havde tænkt, at det skulle stå i et skovbryn, så det ikke var for blottet, men samtidig har jeg ikke kunnet male skovbrynet for tæt på, fordi der også skal optræde en blå sommerhimmel. Nu hvor jeg er nået til at male rådyret, må jeg indse, at det på den måde bliver ret fjernt og lille. Det logistiske spørgsmål i kunstnerens hoved bliver derfor “Skal rådyret være lidt modigere og bevæge sig ud på marken? Eller er vi ude i en omtænkning af skovbrynet? Kunne det mon nøjes med at være i den ene side, meget tættere på, så sommerhimlen blev fortrængt dér, men kun i den ene side af maleriet?” osv. 😊

Normalt vender jeg disse spørgsmål med bestilleren (og det gør jeg også denne gang) og skriver ikke om dem her, men jeg fik lyst til at give et indblik i de overvejelser og den midlertidighed, som et maleri kan svæve i i begyndelsen. Gad vide hvordan det bliver…

Read Full Post »

Er det mon titlen på mit næste maleri? Dog ikke 😊 Men nærmere titlen på min frokostpause. Udsigten fra sofaen går til et mælkebøtte-maleri, der så småt kigger frem på staffeliet. En af mine mæcener har bestilt en mælkebøttemark og et skovbryn, og sådan nogen fandt jeg på en lille gåtur i Hammel tilbage i forsommeren. Så nu prøver jeg at genkalde mig og formidle følelsen af at stå med fødderne i gule, saftige blomster med hele sommeren foran mig.

Read Full Post »

Imens et græs-gardin langsomt trækker sig for på lærredet her, har mine andre malerier foretaget en rejse fra de høje, lysende himle ved Limfjorden til frodig, tordentung luft ved østkysten. Udstillingen på “Mississippi” på Thyholm sluttede i weekenden, og den 28. aug. er der fernisering på en udstilling med mine malerier i Hjortshøj Sognehus. De bliver hængt op allerede i morgen, og der er offentlig adgang til sognehuset i normal arbejdstid, hvis salen da ikke er optaget af et arrangement. Kirkens ansatte åbner gerne op, hvis der er låst. Udstillingen løber indtil november.

Read Full Post »

Sommerferien er forbi, men sommeren er ikke, og det lader jeg lærredet mærke med endnu en omgang valmuer. Jeg kan godt lide denne første fase af valmue-malerier, hvor de røde blomster vokser frem alene. Det er så dramatisk. Det minder mig om Peter Madsens brug af valmuen i sin tegneserie “Menneskesønnen”. Valmuen optræder som et meget simpelt, smukt og voldsomt symbol i de få billeder, hvor Jesus forudser sin egen død. Så på en måde får jeg lyst til bare at lade det være et færdigt værk, men så alligevel ikke, for det er nu engang ikke mig 🙂 Så arbejdet fortsætter. Jeg skal desuden i gang med at male mælkebøtter. Mere om det senere.

Read Full Post »

Det er forår. I denne halvdel af året bliver min arbejdsplads ud på eftermiddagen indtaget af solen. Dens stråler rammer lærredet bagfra og gør maleriet til et slags røntgenbillede af sig selv. Farver blegner og strøg træder frem, og det er i det hele taget umuligt at arbejde med. Det samme gælder, hvis jeg vender mig med ryggen mod solen, som så skinner blændende i den våde maling. Så i løbet af eftermiddagen kan man se mig rykke længere og længere ind i atelieret og halvskyggen. Alt for optaget af at male rykker jeg ikke det hele på én gang, men lader mig jage i små ryk, indtil udestuen er fuldstændigt gennemlyst og frygtelig varm, men så er arbejdsdagen også slut 🙂 Her er jeg halvvejs med endnu et af de blomstrende frugttræ-malerier, som er så fristende at male her om foråret. Måske kan man ane, hvordan solen skinner gennem lærredet og malingen 🙂

Read Full Post »

Det lysner

Det er næsten som sne på lærredet, og det passer godt til at jeg nu vil holde vinterferie. Maleriet af de blomstrende kirkegårdstræer, som ikke rigtigt kan bestemme sig for, om det skal være lys eller mørke, må vente en uges tid, imens jeg koncentrerer mig om familien, der både har ferie og corona. Men jeg føler mig faktisk også ret rolig ved at stille maleriet til side, som det er nu. Det har fået første lag maling, og selvom lysforholdene stadig er uafklarede, og der er udbredt grums på lærredet, så har jeg en fornemmelse af, at det nok skal gå, som det plejer. Det kommer til at være formerne, der holder styr på det, og så må jeg se, hvad jeg kan gøre med farverne indenfor de rammer. Det er en setting, jeg føler mig tryg i, så begyndelsens ængstelse er taget af. I det hele taget tager lyset til, både udenfor og måske også på lærredet, så selvom det hedder en vinterferie, så risler der en lille understrøm af forårsfornemmelse, igen både på lærredet og i verden udenfor. En forhåbentlig nem corona, en ferie og en omgang maling mere, så kommer foråret brusende!

Read Full Post »

Når et maleri er færdigt starter jeg på et nyt, sådan er den indiskutable cyklus i mit atelier. Når jeg er færdig med et maleri hænger jeg ikke ved det. Det bliver stillet til side og et nyt lærred taget frem. Så grubler jeg over mine forlæg og overvejer mulighederne. Denne gang er afvejningen faldet ud til fordel for endnu en randrusiansk kirkegård. I foråret lyser min lokale kirkegård op i et hvidt pur af ret unge, blomstrende træer, som jeg ikke kender navnet på. Muligvis en slags kirsebær. Da jeg tog dette foto-forlæg var lysforholdene ikke optimale, så jeg fangede ikke det lysende ved trækronerne, og de er istedet blevet ret “grumsede” i farven. Det bliver udfordringen ved dette motiv at male noget af det lysende frem ud fra min hukommelse, og helst uden at gå på kompromis med de flotte skyggevirkninger under kronerne. Normalt læner jeg mig ellers helt tillidsfuldt op af forlægget. I kan se “problemet” dér hvor den hvide del af kronerne møder skyggerne i venstre side af lærredet. I første omgang har jeg bare ladet dem mødes, og nu skal jeg så til at “forhandle” skyggerne ind i lyset (for dér findes de) og de hvide blomster ind i skyggen (for dér findes de også) uden at tilsmudse det hele. Det er et uroligt sted at befinde sig i processen. Jeg tvivler på udfaldet. Men udadtil er der nu ingen fare i atelieret, hvor radio og brændeovn stadig mumler stilfærdigt. Jeg vender tilbage med en fortsættelse af “dramaet”.

Read Full Post »

Vinter-udfordring

Årets første maleri tager form på staffeliet og er meget passende et vintermotiv, fundet på en løbetur en frostklar vintermorgen for et år siden. Vinterlandskaber kan være så ubegribeligt smukke, men de er svære at male, synes jeg. Jeg, der er så vant til at bruge farverne i al deres vælde, bliver udfordret af vinterens begrænsede palet. Og det på trods af at mange af mine store kunstner-idoler fremmaner fantastiske eventyr ved kun at bevæge sig ganske få skridt rundt indenfor den samme farve. Også i litteraturen beundrer jeg antydningens kunst. Men det er jo ikke uset, at man ofte beundrer det, som er anderledes end én selv. Lad mig nu se, om jeg før dette maleri bliver færdigt formår at fange noget af den skarpe frost-skønhed, som omgav mig den morgen. På billedet kan I se, at der også kan blive lidt køligt i mit atelier, for jeg har installeret en “fod-muffe” på mit staffeli 🙂

Jeg vil i denne måned male et par mindre malerier, fordi jeg til marts skal udstille i en kunstforening, der har et prisloft på de udstillede malerier. Så der er et par store malerier, der bliver udelukket, og jeg må forsøge at få noget andet at fylde på væggene 🙂 I får det færdige resultat af dette første værk i næste uge.

Read Full Post »

Der gror spindelvæv på mit atelier men ikke indenfor, for jeg arbejder på livet løs. Jeg har to større lærreder i gang som forberedelse til en påskeudstilling på Fussingø Slot, hvis nu miraklet skulle ske, at vi bliver sluppet ud i marts. De to store malerier er dog sat på pause, imens jeg maler en mindre bestilling. Her en detalje fra første lag på det. Gad vide hvilken årstid, vi befinder os i? 🤔😉

 

Read Full Post »

Jeg købte for et års tid siden to smalle lærreder med en idé om at skulle bruge dem til helfigursportrætter af mine to børn, der står og kigger op i luften, men da jeg modtog lærrederne, fornemmede jeg, at de ville være for klaustrofobiske for mine børn og kom aldrig i gang. Nu er mit december-projekt blevet at finde andre måder at bruge dem på. Det aflange format får mig til at tænke på et panel, og uden at jeg har researchet på panel-kunst, så har jeg en idé om at det skal minde mere om tapet, hvor der ikke er et fokuseret motiv. Men måske kan et panel være ligesom et slags vindue eller en “sprække” ind eller ud? I dette tilfælde prøver jeg med en “sprække” hen til foråret og ind i en syren-busk. På billedet her er blomsterne i første omgang vokset frem. Og jeg eksperimenterer med alligevel at have et slags fokus ligesom et kamera, hvor de nærmeste blomsterklaser træder frem i detaljer og de bageste er samlede former. Vi må se, hvordan det udvikler sig 🙂

Read Full Post »

Older Posts »