Den fattige, brystsyge kunstner i sit utætte atelier :)

Tiden for sommerbrise og insektsummen i min lille, utætte udestue er slut og brændeovnstiden er oprunden. Samtidig er jeg ramt af en vedblivende, udmattende hoste, så jeg føler mig forbunden med ældre tiders hensygnende, armodige kunstnere. For det meste bruger jeg dog morgenen foran computeren et varmere sted, imens jeg venter på at brændeovnen gør sit arbejde. “Kontortiden” bliver brugt på en blanding af jobsøgning og små reklame-forsøg.

Jeg har fået trykt en hel del postkort med et par af mine randrusianske motiver, har skrevet hilsner bag på dem alle og så cyklet ud til motivets “åsted” og fordelt dem i de nærmeste postkasser. Det har været interessant at blive tvunget til at tage stilling til min “målgruppe”. Baseret på udseende af hus, have og accessories beslutter jeg, om postkassen er et postkort værd. Jeg har en tendens til at vælge store villaer, gerne med et lille kunstnerisk twist i haven og med kun to navne på postkassen, ud fra en tanke om, at det skal være et sted med plads på væggene, interesse for smukke ting og med råd til kunst (hvilket familier med små børn og stort, dyrt hus sjældent har). Men jeg er i tvivl, om jeg tager fejl, for måske er det i virkeligheden i en lejlighed, hvor der ikke allerede er fyldt op med loft til gulv-malerier af Kvium, at der er plads og råd og interesse for mine malerier?

Når jeg ikke er på “kontor” eller ude at “stemme dørklokker” maler jeg for tiden et lunende  sommermotiv på et stort lærred, som jeg forhåbentlig snart kan reklamere for her 🙂

Read Full Post »

Når regnen regner oppe på taget, har regnen slet ikke oppedaget…

Efter tre ugers sommerferie er jeg i dag vendt tilbage til et atelier, hvor lyden af regn på taget og fraværet af lys dominerer. Men på staffeliet venter mig dette sommerlyse motiv fra en forsommerlig have med en nysgerrig dreng ved havelågen, og så lysner det alligevel i mit hoved 🙂 Det passer mig rigtigt fint at starte efter ferien med et halvfærdigt projekt, for i denne situation kunne et hvidt lærred godt virke lidt op ad bakke. Så jeg går glad i gang med anden gennemmaling. Jeg tror, at farveholdningen i lupinerne især kommer til at ændre sig meget i anden omgang. Jeg har for en gangs skyld indset, at jeg ikke har indfanget eller kan indfange de rigtige nuancer med de samme tre udgaver af grundfarverne, som jeg altid bruger, så jeg har besluttet mig for at skifte den postkasse-røde ud med en dybere rød at blande med, ligesom jeg har brugt tuben med den ret gennemsigtige gule op, så den får også en lidt stærkere udskiftning. Det kribler i mig for at få “fingre” i de nye nuancer og kombinere det med dette motiv og se, hvad det endelige resultat bliver. Nye lærreder er desuden bestilt, så stien ind i sensommerens maleoplevelser strækker sig foran mig.

Read Full Post »

Løbsk hest i allé

En langsom proces pga. helligdage og børne-lægebesøg osv. men afstemnings-vinderen tager da langsomt form på staffeliet. Jeg forsøger mig med et skilt, som I bad om. For mig bærer “heste-skiltet” den særlige betydning, at jeg i denne allé var vidne til et lille drama, hvor to heste stak af fra deres ejer og med flyvende man og hale galoperede op igennem alleen. Selvom det var synd for ejeren, var jeg bjergtaget af beundring over den ædle og vilde styrke, som de to dyr repræsenterede midt i den kontrollerede række af træer. Skiltet er i lys af denne historie en ironisk, lille kommentar. Som sædvanlig har jeg ikke gennemtænkt alle mulige fortolkninger af mit motiv. Kommentarer er velkomne, for jeg er ikke færdig endnu 😉

Read Full Post »

Forårsudstillinger

Så udstiller jeg snart i riddersalen på Ulstrup Slot sammen med keramiker Jakob Stig Isaksen. Der er fernisering kl. 11 på lørdag og udstillingen er åben til kl. 17. Det samme gælder dagen efter. Jeg vil være der til ferniseringen om lørdagen. Jeg håber, at nogen af jer har tid og lyst til at se mine malerier i så grandiose omgivelser. Jeg er selv spændt på det. Kan I ikke nå det i weekenden, så udstiller jeg fra på mandag den 6. maj i Kulturhuset i Langå. Der er fernisering kl. 17. Og dér bliver malerierne hængende i et par måneder, så der er lidt bedre tid til at se dem her end på slottet, men ikke på så tykke mure 🙂

Min hverdag er lidt fragmenteret for tiden pga. et barn, der skal starte i børnehave og udstillinger, der skal planlægges, men ind imellem får jeg da lidt tid ved lærredet. Jeg eksperimenterer igen med det store men langstrakte format og er gået helt tæt på en smuk grøftekant, som jeg fangede sidste sommer. Normalt maler jeg fra den ene ende af lærredet til den anden, men denne gang startede jeg med at “drysse blomsterne ud”, som man kan se på det første foto, og nu breder græsstråene sig så. Jeg elsker at male 🙂

Read Full Post »

Bæredygtige oliemalerier?

Kan det lade sig gøre? Det spørgsmål er jeg begyndt at stille mig selv mere og mere insisterende, efterhånden som klodens sølle tilstand går op for mig. For hvordan kan jeg male naturens skønhed og samtidig være med til at ødelægge den? Men det er meget nemmere at stille spørgsmålet og formulere selvanklagen, end det er at besvare og forsvare sig, for CO2-fodspor krydser sig selv i uoverskuelige mønstre. Hvordan kortlægger et lille “billedkunst-firma”, hvor belastende produktion af pigmenter og penselhår måtte være og finder bæredygtige alternativer, når det tilsyneladende ikke er et område, som klima-videnskabsfolket har vendt deres mikroskop imod endnu, i hvert fald ikke så vidt jeg kan læse?

Men ikke desto mindre har jeg taget de første spæde skridt og har besluttet mig for at gå over til det lidt dyrere hør-lærred, da det er bedre for klimaet end bomuld/polyester. Jeg har “afhørt” min lærred-snedker lidt og fået at vide, at hans lærred stammer fra europæisk hør, hvilket borger for kontrol med pesticider osv. og træet i rammerne skulle være FCS-mærket, som skulle arbejde for bæredygtigt skovbrug. Så langt så godt. Så er jeg desuden begyndt at kigge på oliemalingen, som faktisk skulle være bedre end plastik/akryl-maling, da den er baseret på linolie. Den type jeg maler med, indeholder ikke andet end olie og pigment, og jeg tilsætter heller ikke noget. Det er en mulighed at sikre sig en CO2-besparende produktion ved simpelthen at lave sin egen tempera-maling, baseret på æg istedet for olie, men det kræver en masse tid og tillæring, som jeg frygter ville fordyre mine malerier alt for meget. Og jeg ville stadig skulle bruge pigment, og hvordan produceres det? Så vidt jeg forstår, fremstilles det kunstigt og bliver altså ikke gravet op af jorden mere, hvilket jeg tror, er positivt for klimaet. Jeg har sporet pigmenterne til tyske farvemøller, men mit tyske er lidt rustent, så jeg er ind til videre gået i stå.

Min del-konklusion må være, at mine malerier faktisk kunne være værre klima-syndere, men der er stadig langt til et egentligt overblik og et flot certifikat (skulle det findes;). Hvis vidende personer læser dette indlæg, tager jeg gerne imod oplysning. Fortsættelse følger…

Read Full Post »

Glædelig jul fra atelieret.

Det kan føles lidt trangt i atelieret, når det samtidig er husets juletræs-stue og når jeg så oven i købet maler på et lærred, der kræver plads. Men det går 🙂 Og det føles faktisk ret naturligt at have et grantræ til at prikke mig på skulderen, når nu jeg er ude i naturen på mine lærreder også. Når brændeovnen buldrer og radioen spiller Bing Crosby, så indfinder julestemningen sig på trods af sommermotiver, så jeg vil sende lidt af stemningen videre ud til jer, der læser med: Glædelig jul og godt nytår fra atelieret! Tak for jeres positive opmærksomhed i 2018. Jeg vil gøre mit bedste for, at der også bliver noget at kigge på i 19.

Til information, så slutter min udstilling i Jahanneskirken den 28. dec, hvor malerierne rejser ned mod Gudenåen til gangarealerne i Dansk Revisions hjemsted på Tronholmen. Dér vil de være svære at komme til for offentlige øjne i et par måneder, så hvis nogen ønsker at se dem snart, så smut forbi Johanneskirken i løbet af den næste uge.

Read Full Post »

Under udarbejdelse

Efter at have tilbragt nogle dage som jobsøgende for om muligt at finde en supplerende indtægtskilde, er jeg igen talstærkt (os alle én) tilbage i mit knirkende, utætte atelier. Jeg arbejder sideløbende på to større malerier. Det ene, som er endnu et motiv fra Færøerne, har udstået første gennemmaling og er nu ved at tørre, imens jeg starter på et efterårslærred, nu hvor den tid nærmer sig. I foråret eksperimenterede jeg med mini-malerier, og gjorde mig den erfaring, at det ikke er muligt at male mere effektivt og billigere på den måde. Derimod opdagede jeg, at et kæmpestort maleri godt nok i alt bliver dyrere, men jeg kan male det til en meget bedre kvadratcentimeter-pris. Det vil sige, at køberen får mere lærred for pengene ved at købe et stort maleri (varierende alt efter kompleksiteten i motivet), og samtidig tager mine malerier sig godt ud i stor størrelse. Så nu går jeg efter sofastykkerne! 🙂 I hvert fald i en periode. Og det er befriende at få mere schwung i penslen.

Jeg bliver nogen gange spurgt på udstillinger, hvilke farve-nuancer jeg har brugt til det ene eller andet maleri, og jeg har det med at blive lidt forlegen og svare undvigende, fordi jeg ikke kan huske det. Men hvis nogen af de spørgende /interesserede læser med her, så må jeg hellere sige sandheden, nemlig at jeg til hver en tid kun har én rød, én blå, én gul og én hvid på min arbejdshylde, og det er typisk den nuance, som jeg lige kunne få i butikken den dag, hvor jeg var løbet tør. Jeg er selvfølgelig ikke helt ligeglad med, hvad det er. F.eks. bruger jeg i øjeblikket en lakgul, som jeg fortryder at jeg købte, for selvom den har en fin balance mellem det varme og kolde, så er den umulig at få til at dække mine skitsestreger. Så den køber jeg ikke igen, men jeg køber ikke en ny gul, før den gamle er brugt op 🙂 Derudover bruger jeg i øjeblikket en mørk koboltblå og en lys permanentrød og altid titaniumhvid. Jeg ved ikke noget om, hvad disse navne betyder. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke interesserer mig for det eller ønsker at nørde på dette område, når jeg nu elsker at nørde om så meget andet, men måske kommer det senere i mit liv. Som jeg har det nu, maler jeg med det, jeg har ved hånden. Jeg er helt optaget af motivet og så må materialerne følge med så godt de kan. Jeg snakker tit med tilskuere om, at det alligevel er formen, der er vigtigst i mine malerier, så farverne er måske ikke så vigtige? Jeg kan i hvert fald aldrig huske andet end at jeg maler med rød, gul, blå og hvid, og det er det 🙂

Read Full Post »