Et vinterligt hængeparti.

Nu skrev jeg, at jeg ville ud og finde forårsmotiver, men først var der lige en bestilling, der skulle gøres færdig (den viser jeg senere), og så er der et hængeparti på mit staffeli. Og det er vinterligt! Så vidt jeg husker, er forlægget fra en januar-dag, hvor vandpytterne var bundfrosne, rimfrosten lå tyk, og solen stod lavt, selv på sit højeste. Så det står i stærk kontrast til det, der foregår uden for vinduerne nu og også om fødderne på staffeliet, hvor jeg er i færd med at ompotte vindueskarms-beboerne, så de også får et slags forår 😉 Nå, jeg vil flytte potterne tilbage til deres karme og komme i gang med anden gennemmaling af dette isnende men lovende maleri (synes jeg;) Jeg håber, at I nyder forårslivet derude!

Read Full Post »

Langsomt, langsomt

Træer vokser ikke ind i himlen i mit atelier, hvor jeg ikke opholder mig så tit for tiden, men langsomt, langsomt toner de alligevel frem. Sådan er det jo med træer, at de tager sig tid. De fleste dage får de en lille portion kærlig opmærksomhed, og således er de nu vokset ikke ind i himlen men ud af lærredet, og første “gennemmaling” er færdig. Så kan jeg starte forfra fra bunden, hvor malingen for længst er tør. Første omgang sled både en pensel og den blå maling op, så jeg har bevilget mig selv en ny af hver til næste omgang. Det bliver luksus. Lærredet er et stort format, så jeg må klistre foto-forlægget på lærredet og flytte det opad efterhånden som jeg metodisk dækker kvadratcentimetrene. Det er den lille firkant midt på lærredet, som I kan se på de to første fotos. Jeg kan ikke have det til at sidde på staffeliet, som jeg plejer, for så skal jeg ned på hug eller op på en stige hver gang, jeg ser på forlægget, og det gør jeg jo hele tiden, især i første omgang, så jeg ville snart have fået gymnastik nok for den dag 🙂

Read Full Post »

Den fattige, brystsyge kunstner i sit utætte atelier :)

Tiden for sommerbrise og insektsummen i min lille, utætte udestue er slut og brændeovnstiden er oprunden. Samtidig er jeg ramt af en vedblivende, udmattende hoste, så jeg føler mig forbunden med ældre tiders hensygnende, armodige kunstnere. For det meste bruger jeg dog morgenen foran computeren et varmere sted, imens jeg venter på at brændeovnen gør sit arbejde. “Kontortiden” bliver brugt på en blanding af jobsøgning og små reklame-forsøg.

Jeg har fået trykt en hel del postkort med et par af mine randrusianske motiver, har skrevet hilsner bag på dem alle og så cyklet ud til motivets “åsted” og fordelt dem i de nærmeste postkasser. Det har været interessant at blive tvunget til at tage stilling til min “målgruppe”. Baseret på udseende af hus, have og accessories beslutter jeg, om postkassen er et postkort værd. Jeg har en tendens til at vælge store villaer, gerne med et lille kunstnerisk twist i haven og med kun to navne på postkassen, ud fra en tanke om, at det skal være et sted med plads på væggene, interesse for smukke ting og med råd til kunst (hvilket familier med små børn og stort, dyrt hus sjældent har). Men jeg er i tvivl, om jeg tager fejl, for måske er det i virkeligheden i en lejlighed, hvor der ikke allerede er fyldt op med loft til gulv-malerier af Kvium, at der er plads og råd og interesse for mine malerier?

Når jeg ikke er på “kontor” eller ude at “stemme dørklokker” maler jeg for tiden et lunende  sommermotiv på et stort lærred, som jeg forhåbentlig snart kan reklamere for her 🙂

Read Full Post »

Når regnen regner oppe på taget, har regnen slet ikke oppedaget…

Efter tre ugers sommerferie er jeg i dag vendt tilbage til et atelier, hvor lyden af regn på taget og fraværet af lys dominerer. Men på staffeliet venter mig dette sommerlyse motiv fra en forsommerlig have med en nysgerrig dreng ved havelågen, og så lysner det alligevel i mit hoved 🙂 Det passer mig rigtigt fint at starte efter ferien med et halvfærdigt projekt, for i denne situation kunne et hvidt lærred godt virke lidt op ad bakke. Så jeg går glad i gang med anden gennemmaling. Jeg tror, at farveholdningen i lupinerne især kommer til at ændre sig meget i anden omgang. Jeg har for en gangs skyld indset, at jeg ikke har indfanget eller kan indfange de rigtige nuancer med de samme tre udgaver af grundfarverne, som jeg altid bruger, så jeg har besluttet mig for at skifte den postkasse-røde ud med en dybere rød at blande med, ligesom jeg har brugt tuben med den ret gennemsigtige gule op, så den får også en lidt stærkere udskiftning. Det kribler i mig for at få “fingre” i de nye nuancer og kombinere det med dette motiv og se, hvad det endelige resultat bliver. Nye lærreder er desuden bestilt, så stien ind i sensommerens maleoplevelser strækker sig foran mig.

Read Full Post »

Løbsk hest i allé

En langsom proces pga. helligdage og børne-lægebesøg osv. men afstemnings-vinderen tager da langsomt form på staffeliet. Jeg forsøger mig med et skilt, som I bad om. For mig bærer “heste-skiltet” den særlige betydning, at jeg i denne allé var vidne til et lille drama, hvor to heste stak af fra deres ejer og med flyvende man og hale galoperede op igennem alleen. Selvom det var synd for ejeren, var jeg bjergtaget af beundring over den ædle og vilde styrke, som de to dyr repræsenterede midt i den kontrollerede række af træer. Skiltet er i lys af denne historie en ironisk, lille kommentar. Som sædvanlig har jeg ikke gennemtænkt alle mulige fortolkninger af mit motiv. Kommentarer er velkomne, for jeg er ikke færdig endnu 😉

Read Full Post »

Forårsudstillinger

Så udstiller jeg snart i riddersalen på Ulstrup Slot sammen med keramiker Jakob Stig Isaksen. Der er fernisering kl. 11 på lørdag og udstillingen er åben til kl. 17. Det samme gælder dagen efter. Jeg vil være der til ferniseringen om lørdagen. Jeg håber, at nogen af jer har tid og lyst til at se mine malerier i så grandiose omgivelser. Jeg er selv spændt på det. Kan I ikke nå det i weekenden, så udstiller jeg fra på mandag den 6. maj i Kulturhuset i Langå. Der er fernisering kl. 17. Og dér bliver malerierne hængende i et par måneder, så der er lidt bedre tid til at se dem her end på slottet, men ikke på så tykke mure 🙂

Min hverdag er lidt fragmenteret for tiden pga. et barn, der skal starte i børnehave og udstillinger, der skal planlægges, men ind imellem får jeg da lidt tid ved lærredet. Jeg eksperimenterer igen med det store men langstrakte format og er gået helt tæt på en smuk grøftekant, som jeg fangede sidste sommer. Normalt maler jeg fra den ene ende af lærredet til den anden, men denne gang startede jeg med at “drysse blomsterne ud”, som man kan se på det første foto, og nu breder græsstråene sig så. Jeg elsker at male 🙂

Read Full Post »

Bæredygtige oliemalerier?

Kan det lade sig gøre? Det spørgsmål er jeg begyndt at stille mig selv mere og mere insisterende, efterhånden som klodens sølle tilstand går op for mig. For hvordan kan jeg male naturens skønhed og samtidig være med til at ødelægge den? Men det er meget nemmere at stille spørgsmålet og formulere selvanklagen, end det er at besvare og forsvare sig, for CO2-fodspor krydser sig selv i uoverskuelige mønstre. Hvordan kortlægger et lille “billedkunst-firma”, hvor belastende produktion af pigmenter og penselhår måtte være og finder bæredygtige alternativer, når det tilsyneladende ikke er et område, som klima-videnskabsfolket har vendt deres mikroskop imod endnu, i hvert fald ikke så vidt jeg kan læse?

Men ikke desto mindre har jeg taget de første spæde skridt og har besluttet mig for at gå over til det lidt dyrere hør-lærred, da det er bedre for klimaet end bomuld/polyester. Jeg har “afhørt” min lærred-snedker lidt og fået at vide, at hans lærred stammer fra europæisk hør, hvilket borger for kontrol med pesticider osv. og træet i rammerne skulle være FCS-mærket, som skulle arbejde for bæredygtigt skovbrug. Så langt så godt. Så er jeg desuden begyndt at kigge på oliemalingen, som faktisk skulle være bedre end plastik/akryl-maling, da den er baseret på linolie. Den type jeg maler med, indeholder ikke andet end olie og pigment, og jeg tilsætter heller ikke noget. Det er en mulighed at sikre sig en CO2-besparende produktion ved simpelthen at lave sin egen tempera-maling, baseret på æg istedet for olie, men det kræver en masse tid og tillæring, som jeg frygter ville fordyre mine malerier alt for meget. Og jeg ville stadig skulle bruge pigment, og hvordan produceres det? Så vidt jeg forstår, fremstilles det kunstigt og bliver altså ikke gravet op af jorden mere, hvilket jeg tror, er positivt for klimaet. Jeg har sporet pigmenterne til tyske farvemøller, men mit tyske er lidt rustent, så jeg er ind til videre gået i stå.

Min del-konklusion må være, at mine malerier faktisk kunne være værre klima-syndere, men der er stadig langt til et egentligt overblik og et flot certifikat (skulle det findes;). Hvis vidende personer læser dette indlæg, tager jeg gerne imod oplysning. Fortsættelse følger…

Read Full Post »