Maleriernes hjem 3

For et års tid siden fik jeg dette foto og disse ord fra Peter, efter at det bestilte maleri af en solopgang ved Nissum Bredning var nået frem til hans stue:

“Vi elsker dit maleri og ser på det hele tiden – det hænger i stuen på endevæggen. Den har været tom, siden vi flyttede ind i 2010, fordi vi hele tiden har ventet på netop det rigtige at hænge der. Det gør der nu!

Fantastisk, hvordan farverne skifter. Om morgenen, før det bliver lyst, og i skumringen og aftenen er farverne mørke og varme. I dagslyset stråler maleriet i de lyseste farver. Hvor er du en dygtig kunster!

Tak Marie for at have bragt Limfjorden ind i vores stue!”

Jeg bliver faktisk helt genert ved at dele så rosende ord om mig selv, men jeg synes også at ordene beskriver så smukt, hvad et maleri kan gøre i et rum. Siden er Peter, familie og maleri faktisk flyttet til Limfjorden, så fjorden er i hans stue som både maleri og udsigt 🙂

Read Full Post »

Den fattige, brystsyge kunstner i sit utætte atelier :)

Tiden for sommerbrise og insektsummen i min lille, utætte udestue er slut og brændeovnstiden er oprunden. Samtidig er jeg ramt af en vedblivende, udmattende hoste, så jeg føler mig forbunden med ældre tiders hensygnende, armodige kunstnere. For det meste bruger jeg dog morgenen foran computeren et varmere sted, imens jeg venter på at brændeovnen gør sit arbejde. “Kontortiden” bliver brugt på en blanding af jobsøgning og små reklame-forsøg.

Jeg har fået trykt en hel del postkort med et par af mine randrusianske motiver, har skrevet hilsner bag på dem alle og så cyklet ud til motivets “åsted” og fordelt dem i de nærmeste postkasser. Det har været interessant at blive tvunget til at tage stilling til min “målgruppe”. Baseret på udseende af hus, have og accessories beslutter jeg, om postkassen er et postkort værd. Jeg har en tendens til at vælge store villaer, gerne med et lille kunstnerisk twist i haven og med kun to navne på postkassen, ud fra en tanke om, at det skal være et sted med plads på væggene, interesse for smukke ting og med råd til kunst (hvilket familier med små børn og stort, dyrt hus sjældent har). Men jeg er i tvivl, om jeg tager fejl, for måske er det i virkeligheden i en lejlighed, hvor der ikke allerede er fyldt op med loft til gulv-malerier af Kvium, at der er plads og råd og interesse for mine malerier?

Når jeg ikke er på “kontor” eller ude at “stemme dørklokker” maler jeg for tiden et lunende  sommermotiv på et stort lærred, som jeg forhåbentlig snart kan reklamere for her 🙂

Read Full Post »

Damen med de små hænder

For det meste tager jeg selv fotos af mine motiver, men nogle gange bliver jeg også optaget af billeder fra nettet. Når mine yndlingsskuespillere spiller med i smukke film, er det en fristelse at male efter alle de lækre still-billeder, der findes fra filmen. Men ofte ligger de jo ikke ligefrem i en super opløsning derude, og så skulle man jo nok bare lade dem ligge. Men jeg har åbenbart lidt stædighed i mig, for jeg printer dem ud i mini-størrelse (hvor de dog stadig er pixelerede), og så går jeg ellers i gang med sammenknebne øjne og fotografiet helt oppe under næsen. Resultatet er et groft, pixeleret maleri, hvilket nogle gange kan være en fin effekt og andre gange kan være knap så vellykket. For eksempel passer den svære portrætkunst nok ikke så godt til den kornede effekt.

Men jeg har lige opdaget, at hvis man formindsker portrættet ned til størrelsen på det foto jeg malede efter, så ligner det mere. Formindske, forstørre, formindske…

Modellen her er forresten den smukke Rosamund Pike i rollen som den tankefulde Jane Bennet (Stolthed og fordom – 2005). Ikke min yndlingsfilm men helt klart en yndlingsskuespillerinde. Når maleriet har fået det mærkværdige navn “Damen med de små hænder”, så skyldes det, at min udgave af den kære Jane i begyndelsen af dette maleris skabelseshistorie virkelig havde endnu mere uforholdsmæssigt små hænder, end hun har i virkeligheden, og deraf fik hun i folkemunde (min familie) sit kælenavn. Det kunne selvølgelig også være blevet til “Damen med det kollosale hoved”, men det ville folkemunde altså ikke.

 

 

Her til sidst vil jeg lige dele et billede af en af mine ganske nye malerier “Plads” i sit nye hjem. Dér ser det ud til at have det godt.

 

Read Full Post »

Gammelt guld

Der er blevet sagt pæne ord om mit maleri “Udsigt fra Bulbjerg mod Lild Strand”, men faktisk er det ikke første gang, jeg har brugt Bulbjerg som motiv. Jeg har malet hele tre malerier i et slags sæt, set fra stranden mod Bulbjerg fra tre vinkler. Tre malerier, som jeg holder meget af, men som ikke har været repræsenteret på min hjemmeside før nu pga. manglende fotos. I weekenden besøgte jeg min faster langt borte og fik endelig taget billeder. De er nemlig bestilt af hende og hænger derfor på hendes vægge. Jeg kan huske, at det var en spændende opgave at skulle male flere malerier fra det samme sted. Det gav mulighed for at dække flere aspekter af stemning og farver og former ved Bulbjerg, og samtidig skulle malerierne jo helst udgøre et hele. Den slags kunne jeg godt finde på igen, tror jeg.

Og så er der dukket et andet maleri af ældre dato op igen, og det har jeg endda fået mulighed for at sætte til salg. Det er et motiv fra skoven ved Tømmerby Å, hvor flere af mine yndlingsmalerier kommer fra. De har en kvalitet af mystisk men også hyggelig troldeskov, som jeg forbinder meget med noget centralt ved mine malerier. Klik på billedet herunder for detaljer

Read Full Post »