Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Køb af malerier’ Category

Meget naturligt er der nogle af mine købere, der ønsker at se et eller flere af mine værker hjemme på deres egne vægge, før de binder sig til et køb. Der er ikke rigtigt noget, der kan erstatte sådan et “hjemmebesøg” fra mine malerier, men eftersom det jo giver en del bøvl eller udgifter (mest for køberen:) kan jeg alligevel anbefale at gemme nogle af mine malerier på sin computer og så gå ind i WallApp. Her kan man uploade et billede af sin egen væg, taget lige forfra, og så sætte mine malerier ind på væggen, for at få et indtryk af, hvordan de kunne se ud på det sted. For at få størrelsesforholdene rigtige vil det være en god idé at placere et mål på f.eks. en meter et synligt sted helt inde ved væggen, før man tager billedet af sin væg, for så har man noget at måle maleriet op imod, når man sætter det ind. Ellers ville man kunne forstørre et maleri på 30×40 til at fylde en hel væg, hvilket ville give et lidt forskruet indtryk 😉 Under alle omstændigheder vil det ikke kunne afsløre, hvordan lys og lysets påvirkning af farverne i forskelligt vejr og tidspunkter på døgnet vil opføre sig på lige præcis den væg, men det kan dog pege i en retning. Jeg har overvejet, om jeg kunne integrere app’en på min hjemmeside, men jeg har ikke den tekniske snilde til at gøre det, så det bliver ved dette tip 🙂

Read Full Post »