Figurstudie 2

Maleriske menneskefigurer er faktisk noget sværere at komme i nærheden af med et kamera end træer og buske, der jo bare står dér, tålmodigt. Så jeg har taget en dygtig fotograf, Anna Ådén, til hjælp, som lægger sine utroligt stemningsfulde billeder ud på sin blog. I vil komme til at se flere studier af hendes fotografier, tror jeg, for hun har de skønneste nordiske, Bauer- og Carl Larssonske motiver lige inden for rækkevidde og fanger dem. Dette simple motiv fik jeg fra hånden i løbet af ganske kort tid for et par uger siden.

Siden da har jeg været på en lille “dannelsesrejse” til Malmö og København, hvor jeg til min fortrydelse opdagede, at de japanske kirsebærtræer på Assistens Kirkegården næsten var afblomstret. Heldigvis er de jyske træer langt bagefter og står stadig i fuldt, malerisk flor. København havde dog meget andet at byde på, som Jylland ikke kan hamle op med, nemlig en stor Hammershøi-udstilling på Statens Museum for Kunst, som gjorde undertegnede maler ganske blød i knæene. Skønne kvindenakker var ikke det eneste, han malede. Også overnaturligt stemningsfulde landskaber, fyldt med intenst fravær, som de beskriver det i den bog, jeg købte på udstillingen. Høje uendelige himle uden farver, og jeg må igen undre mig over, hvad store kunstnere er i stand til, tilsyneladende uden at gøre andet end at hviske med penslen eller vende ryggen sigende til. Der var desuden på udstillingen samlet en del andre fascinerende kunstnere, såsom Whistler.

Endelig er jeg ved at lægge sidste hånd på en bestilling i panorama-format. Et nyt format for mig. Jeg kan desværre ikke lægge dette maleri ud her på bloggen, da det er en morgengave (ikke til nogen af jer, jeg kender, men alligevel:) Men snart vil der forhåbentlig dukke nye malerier op, som skal males til en september-udstilling. For at have nok malerier til udstillingen har jeg dog besluttet mig for, at disse malerier ikke vil være til salg før på udstillingen.

Read Full Post »

Visitkort

Jeg har nu modtaget en lille pakke med hjemmedesignede visitkort, og har dermed udført orlovens første lille PR-opgave (Nu skal de selvfølgelig også bare lige ud i verden:o) Det har givet mig lyst til at lade min gode PR-karma sprede sig som ringe i vandet og her på bloggen reklamere for en kunstner i min omgangskreds, hvis værker jeg beundrer meget for tiden, og som Danmark må være taknemlig for snart at få tilbage i sit kulturliv!

Adholla Rogers (også kendt som Dgecko) færdes mest i Københavns-området, men jeg har været så heldig at se én udstilling med mange store malerier, og ellers følger jeg med i hans produktion over nettet, hvor han er repræsenteret flere steder, bla. http://www.talenthouse.com/adhollarogers. I den periode, jeg har fulgt med, har hans motiver først og fremmest været mennesker. Meget karakterfulde og udtryksfulde, om det så er i kropssprog eller ansigtsudtryk. På samme måde er både farver og former stærke og intense. Faktisk minder hans malerier mig om Klimts fantastiske kunst, selvom Adhollas er varmere og mere udadvendte. 

Adholla vælger de udtryk ud, som giver den mest slagkraftige effekt, noget af det, som jeg også selv prøver, bare med nogle helt andre motiver og stemninger. Jeg bliver umiddelbart glad eller i hvert fald opløftet af hans livskraftige malerier, så det vil jeg gerne dele med jer via dette lille “visitkort” på bloggen.

Read Full Post »

Maries kunstsamling

Mit hjem og atelier er i løbet af det sidste halve år blevet beriget med værker af to vidt forskellige kunstnere, som jeg beundrer.

Min søster Julie Fredborg Jungersen er mesteren bag den fantastiske udsigt over havet og klitterne ved Lild Strand, som jeg nu har fra mit atelier (og fra vores sofa, hvor Søren ofte sidder. Det var nemlig en gave til ham) Med blikket hvilende på den store friske hybenbusk og fortabende sig i horisonten, er det som om man kan dufte strandlugtene og mærke den milde solbrise. Jeg er selv med på maleriet, og derfor erindrer jeg vel sanseindtrykkene særligt klart, men alle må da næsten mærke freden sænke sig foran dette maleri.

Det andet værk er skabt af min gode ven Anders Hoberg, og det er knap så fredfyldt, nærmere forundrende. Jeg er endnu ikke holdt op med at stille spørgsmål og digte svar, når jeg kigger på det. Hvad er det for nogen væsner? Hvad laver de og hvorfor? Jeg er overbevist om, at det sidste væsen har opdaget noget, som får deres kø-vandring til at stå i et helt nyt lys, men hvad? Er det æg, de bærer på maven? Historien ændrer sig alt efter hvilken rækkefølge, man hænger billederne i, men der er altid fyldt med historier. Maleriet hænger over vores fjernsyn og store dvd-samling, som har stort islæt af scifi- og eventyrlige film, så jeg synes at malerierne er kommet i deres rette element. Jeg er meget glad og stolt over vores lille samling og glæder mig til at udvide den.

Det sidste billede viser Julies maleri sammen med det maleri, jeg arbejder på i øjeblikket. Jeg er i gang med anden gennemarbejdning. Måske har det noget af både det ene og andet værk i min samling i sig? Fredfyldt, mystisk natursceneri?

Read Full Post »