Maleriske menneskefigurer er faktisk noget sværere at komme i nærheden af med et kamera end træer og buske, der jo bare står dér, tålmodigt. Så jeg har taget en dygtig fotograf, Anna Ådén, til hjælp, som lægger sine utroligt stemningsfulde billeder ud på sin blog. I vil komme til at se flere studier af hendes fotografier, tror jeg, for hun har de skønneste nordiske, Bauer- og Carl Larssonske motiver lige inden for rækkevidde og fanger dem. Dette simple motiv fik jeg fra hånden i løbet af ganske kort tid for et par uger siden.
Siden da har jeg været på en lille “dannelsesrejse” til Malmö og København, hvor jeg til min fortrydelse opdagede, at de japanske kirsebærtræer på Assistens Kirkegården næsten var afblomstret. Heldigvis er de jyske træer langt bagefter og står stadig i fuldt, malerisk flor. København havde dog meget andet at byde på, som Jylland ikke kan hamle op med, nemlig en stor Hammershøi-udstilling på Statens Museum for Kunst, som gjorde undertegnede maler ganske blød i knæene. Skønne kvindenakker var ikke det eneste, han malede. Også overnaturligt stemningsfulde landskaber, fyldt med intenst fravær, som de beskriver det i den bog, jeg købte på udstillingen. Høje uendelige himle uden farver, og jeg må igen undre mig over, hvad store kunstnere er i stand til, tilsyneladende uden at gøre andet end at hviske med penslen eller vende ryggen sigende til. Der var desuden på udstillingen samlet en del andre fascinerende kunstnere, såsom Whistler.
Endelig er jeg ved at lægge sidste hånd på en bestilling i panorama-format. Et nyt format for mig. Jeg kan desværre ikke lægge dette maleri ud her på bloggen, da det er en morgengave (ikke til nogen af jer, jeg kender, men alligevel:) Men snart vil der forhåbentlig dukke nye malerier op, som skal males til en september-udstilling. For at have nok malerier til udstillingen har jeg dog besluttet mig for, at disse malerier ikke vil være til salg før på udstillingen.
