Her er endnu et af de kig ind i mine maleriers videre liv, som jeg holder så meget af. Dette er et af de malerier, som jeg malede for laaang tid siden, men som jeg alligevel føler, at jeg lige har taget ned af staffeliet. Måske har det noget med motivet og dets farver at gøre. Det ser så klart og morgenagtigt og lidt nyforelsket ud (det sidste er min egen fortolkning:) Eller også er det bare sådan man har det med nogle malerier. Under alle omstændigheder er jeg glad for at se det igen og her bringe en lille tekst fra dets ejer:
“I 2012 købte jeg et billede af Marie, det var en specialbestilling af et privat billede, som skulle være til min mand i morgengave. Billedet har lige siden hængt i hjertet af vores hjem først i stuen i vores lejlighed og siden hen her i vores køkken-alrum. Vi har tit snakket om hvilken ramme, der ville passe til billedet men har aldrig fået en sat på, fordi det virkede så bart på væggen, hvis vi skulle pille det ned og undvære det for en stund. Vi holder utrolig meget af billedet både de minder, der er forbundet med det, men ligeså meget Maries fortolkning og udførelse af det oprindelige billede, hvor hun har skabt et panoramisk perspektiv med nogle smukke blå farver, der vækker glæde og refleksion hver gang vi ser på det, og derfor hænger det også, der hvor vores hverdag udspiller sig og hvor vi færdes mest.”
