Maleriernes hjem 7

Nogle malerier finder deres match og flytter hjemmefra meget hurtigt. Sådan var det for “Spidsløn” her. Jane skriver om det:

“Jeg købte billedet i 2018. Jeg så et foto af billedet på facebook og forelskede mig med det samme. Og reagerede hurtigt, da jeg måtte sikre mig at det ikke gik til anden side. Billedet var ikke engang tørt endnu! Det hænger i min stue og jeg kigger på det dagligt. Jeg er tosset med de røde og grønne farver og er glad for naturen. Jeg går stadig på “opdagelse” i billedet og ser former og figurer for mig.”

 

Read Full Post »

Maleriernes hjem 6

Selvom mine forældre altid har haft skiftende udstillinger af mine og min søsters “forhåndenværende” værker på væggene, så købte de faktisk også for et par år siden et maleri af mig. Om dette maleri har min far følgende rammende ord:

“Billedet stammer fra 2017 og motivet er hentet fra Niels Ebbesens gade i Ålborg. Det hænger i vores gang, så det er det første man ser når man kommer ind. Det som fanger øjet er selvfølgelig skiltet med parkering forbudt. Det kilder dejligt i maven! Alle nyankomne får selvfølgelig besked på at parkering i vores gang er strengt forbudt – og det gælder især for busser😊 Undtagelsesvist kan man parkere en barnevogn på udvalgte pladser. Maleriet passer godt til vores have, hvor al civilisation lige så stille er ved at blive overtaget af naturens overflod. Et motiv jeg genkender i de fleste af Maries billeder. Men der går næsten altid “marie” i naturen, så den stiliseres og skaber en indre mening, som jeg tror vi alle længes efter.”

Read Full Post »

Maleriernes hjem 5

Nyeste udflytter fra mit “maleri-kollektiv” er “Løvspring”, som fornyligt af hjælpsommer hænder blev bragt til Sjælland og fandt hjem i en kontekst, som jeg slet ikke havde forudset, men som giver den skønneste mening. Her er hvad den nye ejer skrev efter ankomsten:

“Sidste kapitel i rejseberetningen om Løvsprings adoption. Det er nu hængt op og bliver dagligt nydt af mig og min familie.

På magisk vis fortolker det udsigten – mod Søjlepladsen på Musicon her i Roskilde: Træerne er de gamle cementsøjler, der har givet pladsen sit navn, den lyse skovbund er selve pladsen og det solgule hjørne øverst til højre er Rockmuseet. På den måde udgør billedet et ekstra vindue, der omdigter min udsigt i et skovtema…og bringer mig tilbage til de store skove omkring Sorø, hvor jeg er vokset op. Og så elsker ungerne pigen i den røde kjole!”

Read Full Post »

Maleriernes hjem 4

Serien om mine maleriers nye hjem fortsætter, og her skriver et par søde, ålborgensiske mæcener:

“I vores stue hænger to af Maries malerier. Det ene har vi haft i et års tid, og vi glæder os hver dag over at have det hængende over vores sofa. Det andet maleri er forholdsvis nyt, og nu kan vi hver dag dobbeltglæde os over to malerier, der passer utroligt godt sammen, og giver liv og personlighed til vores stue.

Sol ved Kongens Ege 2 faldt vi pladask for på en udstilling i Riddersalen på Ulstrup Slot. De grønne farver i maleriet er med til at forlænge haven ind i stuen og omvendt, og så er der et fantastisk lys i maleriet, som spiller godt sammen med lyset udefra.

På vej væk 3 så vi på Maries blog, og vi kunne ikke rigtigt komme fra det igen, og listede os til Randers, og så det en smuk forårsdag i april – med god afstand og afsprittede hænder. Det hænger på en endevæg, og det føles næsten som om, man kan gå ud af stuen af den smukke allé. De varme efterårsfarver og dybden i maleriet passer utroligt godt ind i den ende af stuen.

Lys, varme, bevægelse – og en stor glæde over at være så heldig at have de her to malerier hængende er de ord, der falder os ind, når vi sammenfatter fornemmelsen af Maries malerier i vores hjem.”

Read Full Post »

Maleriernes hjem 3

For et års tid siden fik jeg dette foto og disse ord fra Peter, efter at det bestilte maleri af en solopgang ved Nissum Bredning var nået frem til hans stue:

“Vi elsker dit maleri og ser på det hele tiden – det hænger i stuen på endevæggen. Den har været tom, siden vi flyttede ind i 2010, fordi vi hele tiden har ventet på netop det rigtige at hænge der. Det gør der nu!

Fantastisk, hvordan farverne skifter. Om morgenen, før det bliver lyst, og i skumringen og aftenen er farverne mørke og varme. I dagslyset stråler maleriet i de lyseste farver. Hvor er du en dygtig kunster!

Tak Marie for at have bragt Limfjorden ind i vores stue!”

Jeg bliver faktisk helt genert ved at dele så rosende ord om mig selv, men jeg synes også at ordene beskriver så smukt, hvad et maleri kan gøre i et rum. Siden er Peter, familie og maleri faktisk flyttet til Limfjorden, så fjorden er i hans stue som både maleri og udsigt 🙂

Read Full Post »

Maleriernes hjem 2

Andet afsnit i min serie om maleriernes nye hjem kommer fra Mette, der købte maleriet “Langs cykelstien” sidste sommer:

“Vi stiftede bekendtskab med Maries kunst gennem den lokale kunstforening, hvor Marie udstillede nogle fantastiske værker. Vi var især vilde med den måde, hun maler naturen og træernes løv på og var ikke meget i tvivl om, at vi ville købe værket på billedet, som gør enhver i godt humør med de friske og stærke farver. Det bor nu i hyggekrogen på vores kontor, hvor vi ønskede noget ekstra “pang”. Vi er meget glade for vores maleri og glædes over det hver eneste dag.”

Read Full Post »

Maleriernes hjem 1

Jeg vil lancere en “serie” her på min blog og min facebook-side, med billeder og historier af varierende længde fra de solgte maleriers liv. Som den første har en af mine trofaste mæcener Rikke skrevet om sine malerier:

“For år tilbage, søgte jeg på nettet efter et maleri i grønne farver, og fandt et af Maries malerier. Jeg fandt Maries blog, og skrev til hende, at jeg var vild med hendes malerier, og ærgrede mig over, at nogle af dem jeg bedst kunne lide var solgt.
En dag fik jeg en mail fra Marie, et af de malerier jeg havde nævnt, var blevet tilovers hos ejeren, og hun ville gerne sælge det til en favorabel pris, – og jeg ville gerne købe det, meeen….
Det var meget stort, og jeg kunne ikke finde pladsen til det, før min mand sagde; at det ville passe perfekt over spabadet på badeværelset! Sådan gik det til, at Maries maleri “Skovsø inspireret af Asferg Mose” hænger på mit badeværelse, til stor glæde for os der bor her, og til forundring for nye gæster i vores hjem.

Jeg er den heldige ejer af 2 af Maries malerier. Jeg er netop blevet 50 år, og var ikke i tvivl om, at jeg ønskede mig et maleri af Marie. Hun har malet et gammelt motiv fra et fotografi af min mand og vores piger, som er taget på vores ældste datters 5 års fødselsdag nytårsaften 2001, pigerne sidder i en slæde, som var mit eksamensprojekt, da jeg blev sløjdlærer. Familien har hun sat ind med en baggrund af vores vinterklædte have, udsigten fra vores køkkenvindue. Min fødselsdag blev Corona ramt, og vi stod i Maries have, med god afstand og håndsprit, da jeg fik mit livs bedste gave. Hold da op hvor er jeg glad for det!!! Det hænger over vores pejs, et centralt sted i huset, og jeg glæder mig hver gang jeg kigger på det. Når vi en gang sidder på plejehjemmet, så vil det få hæderspladsen.”

 

Read Full Post »

Damen med de små hænder

For det meste tager jeg selv fotos af mine motiver, men nogle gange bliver jeg også optaget af billeder fra nettet. Når mine yndlingsskuespillere spiller med i smukke film, er det en fristelse at male efter alle de lækre still-billeder, der findes fra filmen. Men ofte ligger de jo ikke ligefrem i en super opløsning derude, og så skulle man jo nok bare lade dem ligge. Men jeg har åbenbart lidt stædighed i mig, for jeg printer dem ud i mini-størrelse (hvor de dog stadig er pixelerede), og så går jeg ellers i gang med sammenknebne øjne og fotografiet helt oppe under næsen. Resultatet er et groft, pixeleret maleri, hvilket nogle gange kan være en fin effekt og andre gange kan være knap så vellykket. For eksempel passer den svære portrætkunst nok ikke så godt til den kornede effekt.

Men jeg har lige opdaget, at hvis man formindsker portrættet ned til størrelsen på det foto jeg malede efter, så ligner det mere. Formindske, forstørre, formindske…

Modellen her er forresten den smukke Rosamund Pike i rollen som den tankefulde Jane Bennet (Stolthed og fordom – 2005). Ikke min yndlingsfilm men helt klart en yndlingsskuespillerinde. Når maleriet har fået det mærkværdige navn “Damen med de små hænder”, så skyldes det, at min udgave af den kære Jane i begyndelsen af dette maleris skabelseshistorie virkelig havde endnu mere uforholdsmæssigt små hænder, end hun har i virkeligheden, og deraf fik hun i folkemunde (min familie) sit kælenavn. Det kunne selvølgelig også være blevet til “Damen med det kollosale hoved”, men det ville folkemunde altså ikke.

 

 

Her til sidst vil jeg lige dele et billede af en af mine ganske nye malerier “Plads” i sit nye hjem. Dér ser det ud til at have det godt.

 

Read Full Post »

International Fredborg-kunst

Jeg lovede vist et billede af vinterens malerier, og her er et af dem i sine hjemlige omgivelser i Kina. Det er vist den længste rejse, noget af min kunst har været på. Det blev malet på bestilling fra en veninde, som lige var flyttet til Kina med sin lille familie, og jeg fik meget frie hænder. Jeg vidste dog, at det gerne måtte være noget med det møde mellem natur og civilisation, som jeg er så fascineret af. Derefter gik jeg på opdagelse i min by og fandt dette solskinshjørne i en aalborgensisk gågade med et noget så oldnordisk civilisationstegn som en telefonboks. Selvom det altså er et ærkedansk motiv, tror jeg måske, at jeg har ladet mig smitte af tanken om, at det skulle hænge under østlige himmelstrøg, for jeg synes, at klatreplanten godt kunne se lidt ornamental og asiatisk ud. Dejligt maleri at male og sjovt at se, at det nu har tilbagelagt sin lange rejse og indtaget sin plads på den anden side af jorden. Jeg regner med snart at lægge et større billede af maleriet på bloggen under landskaber.

Jeg har faktisk også engang solgt og sendt et lille maleri af en fyrreskov ved Tømmerby Å til en hollænder og må gå ud fra, at det nu hænger et sted derude. Jeg kendte ikke køberen, der simpelthen havde søgt efter kunst fra Tømmerby, hvor hans forfædre stammede fra, og på den måde havde fundet mine malerier. En herlig oplevelse. Måske skulle jeg til at opsøge udvandrede danskere med malerier af deres slægtsgårde. Det ville måske være lukrativt. Jeg ved, at nogle kunstnere for cirka 150 år siden vandrede rundt og tilbød bøndergårde at portrættere deres gårde for en god betaling. Jeg har altid været lidt tiltrukket af vagabondlivet om sommeren. Det kunne måske være en idé.

Read Full Post »