Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Maleriernes hjem’ Category

Andet afsnit i min serie om maleriernes nye hjem kommer fra Mette, der købte maleriet “Langs cykelstien” sidste sommer:

“Vi stiftede bekendtskab med Maries kunst gennem den lokale kunstforening, hvor Marie udstillede nogle fantastiske værker. Vi var især vilde med den måde, hun maler naturen og træernes løv på og var ikke meget i tvivl om, at vi ville købe værket på billedet, som gør enhver i godt humør med de friske og stærke farver. Det bor nu i hyggekrogen på vores kontor, hvor vi ønskede noget ekstra “pang”. Vi er meget glade for vores maleri og glædes over det hver eneste dag.”

Read Full Post »

Jeg vil lancere en “serie” her på min blog og min facebook-side, med billeder og historier af varierende længde fra de solgte maleriers liv. Som den første har en af mine trofaste mæcener Rikke skrevet om sine malerier:

“For år tilbage, søgte jeg på nettet efter et maleri i grønne farver, og fandt et af Maries malerier. Jeg fandt Maries blog, og skrev til hende, at jeg var vild med hendes malerier, og ærgrede mig over, at nogle af dem jeg bedst kunne lide var solgt.
En dag fik jeg en mail fra Marie, et af de malerier jeg havde nævnt, var blevet tilovers hos ejeren, og hun ville gerne sælge det til en favorabel pris, – og jeg ville gerne købe det, meeen….
Det var meget stort, og jeg kunne ikke finde pladsen til det, før min mand sagde; at det ville passe perfekt over spabadet på badeværelset! Sådan gik det til, at Maries maleri “Skovsø inspireret af Asferg Mose” hænger på mit badeværelse, til stor glæde for os der bor her, og til forundring for nye gæster i vores hjem.

Jeg er den heldige ejer af 2 af Maries malerier. Jeg er netop blevet 50 år, og var ikke i tvivl om, at jeg ønskede mig et maleri af Marie. Hun har malet et gammelt motiv fra et fotografi af min mand og vores piger, som er taget på vores ældste datters 5 års fødselsdag nytårsaften 2001, pigerne sidder i en slæde, som var mit eksamensprojekt, da jeg blev sløjdlærer. Familien har hun sat ind med en baggrund af vores vinterklædte have, udsigten fra vores køkkenvindue. Min fødselsdag blev Corona ramt, og vi stod i Maries have, med god afstand og håndsprit, da jeg fik mit livs bedste gave. Hold da op hvor er jeg glad for det!!! Det hænger over vores pejs, et centralt sted i huset, og jeg glæder mig hver gang jeg kigger på det. Når vi en gang sidder på plejehjemmet, så vil det få hæderspladsen.”

 

Read Full Post »

For det meste tager jeg selv fotos af mine motiver, men nogle gange bliver jeg også optaget af billeder fra nettet. Når mine yndlingsskuespillere spiller med i smukke film, er det en fristelse at male efter alle de lækre still-billeder, der findes fra filmen. Men ofte ligger de jo ikke ligefrem i en super opløsning derude, og så skulle man jo nok bare lade dem ligge. Men jeg har åbenbart lidt stædighed i mig, for jeg printer dem ud i mini-størrelse (hvor de dog stadig er pixelerede), og så går jeg ellers i gang med sammenknebne øjne og fotografiet helt oppe under næsen. Resultatet er et groft, pixeleret maleri, hvilket nogle gange kan være en fin effekt og andre gange kan være knap så vellykket. For eksempel passer den svære portrætkunst nok ikke så godt til den kornede effekt.

Men jeg har lige opdaget, at hvis man formindsker portrættet ned til størrelsen på det foto jeg malede efter, så ligner det mere. Formindske, forstørre, formindske…

Modellen her er forresten den smukke Rosamund Pike i rollen som den tankefulde Jane Bennet (Stolthed og fordom – 2005). Ikke min yndlingsfilm men helt klart en yndlingsskuespillerinde. Når maleriet har fået det mærkværdige navn “Damen med de små hænder”, så skyldes det, at min udgave af den kære Jane i begyndelsen af dette maleris skabelseshistorie virkelig havde endnu mere uforholdsmæssigt små hænder, end hun har i virkeligheden, og deraf fik hun i folkemunde (min familie) sit kælenavn. Det kunne selvølgelig også være blevet til “Damen med det kollosale hoved”, men det ville folkemunde altså ikke.

 

 

Her til sidst vil jeg lige dele et billede af en af mine ganske nye malerier “Plads” i sit nye hjem. Dér ser det ud til at have det godt.

 

Read Full Post »

Jeg lovede vist et billede af vinterens malerier, og her er et af dem i sine hjemlige omgivelser i Kina. Det er vist den længste rejse, noget af min kunst har været på. Det blev malet på bestilling fra en veninde, som lige var flyttet til Kina med sin lille familie, og jeg fik meget frie hænder. Jeg vidste dog, at det gerne måtte være noget med det møde mellem natur og civilisation, som jeg er så fascineret af. Derefter gik jeg på opdagelse i min by og fandt dette solskinshjørne i en aalborgensisk gågade med et noget så oldnordisk civilisationstegn som en telefonboks. Selvom det altså er et ærkedansk motiv, tror jeg måske, at jeg har ladet mig smitte af tanken om, at det skulle hænge under østlige himmelstrøg, for jeg synes, at klatreplanten godt kunne se lidt ornamental og asiatisk ud. Dejligt maleri at male og sjovt at se, at det nu har tilbagelagt sin lange rejse og indtaget sin plads på den anden side af jorden. Jeg regner med snart at lægge et større billede af maleriet på bloggen under landskaber.

Jeg har faktisk også engang solgt og sendt et lille maleri af en fyrreskov ved Tømmerby Å til en hollænder og må gå ud fra, at det nu hænger et sted derude. Jeg kendte ikke køberen, der simpelthen havde søgt efter kunst fra Tømmerby, hvor hans forfædre stammede fra, og på den måde havde fundet mine malerier. En herlig oplevelse. Måske skulle jeg til at opsøge udvandrede danskere med malerier af deres slægtsgårde. Det ville måske være lukrativt. Jeg ved, at nogle kunstnere for cirka 150 år siden vandrede rundt og tilbød bøndergårde at portrættere deres gårde for en god betaling. Jeg har altid været lidt tiltrukket af vagabondlivet om sommeren. Det kunne måske være en idé.

Read Full Post »

« Newer Posts