Sporarbejde.

På dette nye maleri kan man næsten se mit hus, men også kun næsten, for det gemmer sig lidt i skyggerne i de fjerne hus-silhouetter. Det er selvfølgelig ikke mit parcelhus, jeg har sigtet efter på maleriet, men det isnende vintersolskin og banelegemet, der borer sig ind i et stivnet landskab. Faktisk er det den samme bane, der laver forsvindingsnumre i “På vej væk 2”, bare et andet sted på baneforløbet og på en helt anden årstid.

Det her må kaldes mit coronatids-værk. Jeg gik i gang med det midt i marts og har malet på det i spredt fægtning imellem udfærdigelse af bestillinger og pasning af børn. Jeg sluttede af med at opdage, at jeg havde lagt skinnerne en smule forkert, så jeg måtte male dem delvist over, vente på at det tørrede og male dem igen, før det var færdigt. Så det har taget mig noget tid, og har fulgt mig i en lidt “nedfrosset” periode, men nu er der “tøvejr”, og mit næste maleri bliver en stor forårseksplosion af lyserøde candyfloss-trækroner. Fra den ene yderlighed til den anden, men begge dele er lige smukke og maleriske! Det er da lige til at blive glad af 🙂

Read Full Post »

Tidsrejse

Mit nyeste maleri er nu blevet givet som fødselsdagsgave til sin ejer, så jeg kan godt offentliggøre det her på hjemmesiden uden at afsløre noget. Selvom jeg altid tager mange fotos af det samme motiv, når jeg er ude at fotografere, så jeg egentlig har mulighed for at male mange malerier på samme “fotosession”, så er det faktisk sjældent jeg gør det. Men denne gang har jeg på opfordring bevæget mig tilbage til en gammel succes, nemlig mit lille maleri af det dramatiske vejr over Bulbjerg og Lild Strand, som jeg malede for ti år siden, også på bestilling. Jeg har ikke brugt det samme forlæg, men har valgt et andet udsigtspunkt, hvor den bølgende marehalm i forgrunden er mere dominerende. Nu hvor jeg tager det første maleri frem og sætter det ind her ved siden af det nye, så overrasker det mig at se, hvor stor forskel der er, altså ikke kun pga. en anden vinkel osv. men også fordi jeg bare har ændret mig. Hverken til det bedre eller værre, bare ændret. Er det ikke som om man godt kan se, at det første maleri er malet af en ti år yngre person, der endnu ikke har fået familie? Kontraster og schwung dominerer og har på det andet bevæget sig over i nuancer og mildhed (så meget som der kan være i vild vesterhavsblæst). Men selvfølgelig kommer forskellen også af, at det første maleri er mere “nede” i marehalmen, hvor det andet distancerer sig mere. Marehalmen “pisker” i det første og “bølger” i det andet. Jeg er lige stolt af begge. Tænk at have malet så længe, at der ligefrem er en udvikling at se. Gad vide hvordan jeg maler om ti år?

Read Full Post »

Stilhed

Siden jeg skrev sidst, har stilheden lagt sig, ikke kun her på min blog men også over landet. Da jeg skrev sidst, havde jeg lige lukket en udstilling, hvor folk endnu kunne finde på at give hånd. Blot få dage senere var jeg ikke længere alene i mit atelier, men havde selskab af et par hjemmegående børn, der byggede togbaner rundt om staffeliet og spurgte om hjælp til skoleopgaver. Men udenfor sænkede stilheden sig, sådan oplevede jeg det i hvert fald, og på mit lærred faldt sneen tyst og blev til sidst til et af de vinterlandskaber, hvor naturen synes at holde vejret, ligesom samfundet gør det lige for tiden.

Maleriet af den snedækkede have med et par børn og deres far på slædetur er en fødselsdagsgave-bestilling og forestiller derfor en konkret familie i en bestemt have. Men jeg synes alligevel, at de snetyngede træer, den skarpe, lave sol og familien, der har “udstoppet” sig for at kunne nyde snemorskaben uden forfrysninger, er så genkendelige, at motivet er ret almengyldigt. Det er faktisk sat sammen af to forskellige motiver, fordi persongruppen er hentet fra et andet landskab end haven. Jeg har defor måttet holde tungen lige i munden, især med hensyn til lys og skyggefald, som ikke stemte helt overens imellem de to forlæg. En forfriskende udfordring, som jeg nok ikke ville have kastet mig ud i, hvis det ikke havde været for bestillingsopgaven.

Her i påsken var det meningen, at jeg skulle have udstillet på Fussingø Slots påskeudstilling, men det bliver så til næste år. På samme måde ryger en anden forårsudstilling nok også. Så stilheden har som sagt lagt sig. Heldigvis ikke i naturen, som pibler, risler, pipper og suser af virkelyst, så jeg vil snart begive mig ud og finde motiver, som måske kan finde ud i verden, når den begynder at larme lidt igen.

Read Full Post »

Selvlysende asfalt

Så blev tredie afsnit i “På vej væk”-føljetonen færdigt. Jeg kan vist aldrig få nok af det sugende, dragende perspektiv, når en vej forsvinder ud i horisonten, og så selvfølgelig efterårets glød og lange skygger. Motivet her er fundet på Østre Kirkegård i Randers og falder på den måde godt på plads i mit randrusianske tema for udstillingen i Helligåndshuset den kommende weekend.

Østre Kirkegård er et stort parkagtigt område med gamle træer i al deres østjyske vælde. De mosbegroede asfaltstier, der er mere eller mindre brudt op af invaderende rødder, fascinerede mig på denne gåtur med et selvlysende skær. Jeg tog flere billeder den dag, som måske dukker op som motiver, men nu tror jeg lige, at jeg tager en pause med efterårsfarverne til ære for forårets komme.

Read Full Post »

Randrusiansk vartegn på lærred.

Hvis Randers var en nation kunne dette nye maleri være et forsøg på et slags national-maleri. Det forestiller Den Blå Bro, også kendt som cykelbroen, hvor der i modsætning til den anden blå bro i Randers ikke kører tog længere. Alle randrusianere kender denne bro, for den er ikke til at overse med sin skrallebang-farve, midt i Randers, på tværs af Gudenåen. For beboere af Gudenåens sydside er den desuden en transport-livsnerve imellem hjem og banegård, butikker, arbejdspladser og Randers Regnskov, eftersom man her på én gang nemt og hurtigt kan nå sit mål og samtidig kan gå og cykle imellem græssende køer, trækfugle og stilfærdige lystfiskere.

Jeg kæmpede i maleprocessen uden held for at ramme den smukke blå nuance, men alligevel synes jeg, at kontrasten mellem broens farve og stramme form og efterårstræernes gule løv og organiske former er smuk og klar. Og så er jeg jo glad for skyggerne, der vrider sig på asfalt-stien i forgrunden og får det hele til at sejle og segne lidt, som om motivet i al sin stålsikre styrke alligevel er ved at falde og flyde væk med løvets fald og åens strøm.

Foto-forlægget er taget fra Randers-siden, dvs. fra Justesens Plæne, som om sommeren er byens fest-plæne med solbadning, udklædte skoleelever og friluftskoncerter. Der er stadig lidt fest og spræl i dette maleris farver, men på vej væk ind i efteråret, ned ad åen og over i parcelhuskvarteret (hvor jeg bor 😉 ) er det alligevel, så dermed har jeg nu malet andet værk i en serie, jeg vist må kalde “På vej væk”. Det næste i rækken er skitseret.

Read Full Post »

Lysfest-maleri

For nogen tid siden spurgte Ugebladet “Hjemmet”, om jeg ville stå for forsiden til deres julenummer. Jeg havde cirka en uge til at gøre det, og det skulle være noget med en julemand og i sådan en slags 50’er reklame-stil. Efter at have brugt en dag på research på rensdyr og et par febrilske skitser smed jeg håndklædet i ringen og meldte tilbage, at jeg ikke kunne udføre opgaven på tilfredsstillende vis til tiden. Efterfølgende kunne jeg dog ikke undgå at tænke over, hvordan jeg ville have løst opgaven, hvis jeg havde haft friere tøjler. Jeg fandt et gammelt, sløret foto af min søster, der tænder træet med et koncentreret, lidt højtideligt udtryk og en intens, varm glød i farverne og besluttede mig for at prøve. Forlægget er lidt rodet, så jeg har måttet skære fra og tildigte lidt, hvilket medførte flere fejlslagne forsøg og overmalinger end jeg plejer, og det slørede forlæg betød også, at jeg måtte opgive, at få det til at ligne min søster, men hovedpointen var nu også at ramme en stemning af den familie-indadvendte, varme, traditionstunge lysfest, som er et slags overlevelsesritual her i norden. Om den var gået ind som Hjemmets forside, er jeg ikke sikker på. Min mand foreslog, at det kunne blive en reklame for Tordenskjold-tændstikker, så reklame-stilen er der da 😉 Hermed vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul!

Read Full Post »

På vej væk

Dobbelt-ironi må det hedde, når jeg i sidste indlæg ironisk kalder mig selv for brystsyg kunstner, for nogle uger senere at opdage, at jeg rent faktisk lider af ikke tuberkulose (dog) men lungebetændelse. Eftersom jeg heldigvis lever i en tid, hvor penicillin er opdaget og stadig virker mod meget, så er jeg i så meget bedring nu, at jeg langt om længe har kunnet lægge sidste hånd på et stort lærred, der har ventet længe. Det er et typisk motiv for mig, for det er fundet sådan cirka i min baghave, hvor en gammel banestrækning langsomt lader sig overmande af buskads. Måske er det fordi maleriet er så stort, men når jeg står foran det, er det som om jeg nærmest kan sanse sommeren. Det solbeskinnede har muligvis ikke fået tildelt så mange kvadratcentimeter af lærredet, men den blændende eng  og heden fra solen på trækronerne slår mig, og så er lettelsen ved den liflige, milde skygge på banestrækningen mindst lige så kær en sommer-sansning som solen. Igen er det også et meget randrusiansk motiv, fordi der få hundrede meter i blikkets retning drøner en firesporet hovedvej, men den østjyske frodighed mener ikke, at det er noget at tage hensyn til. Jeg har altid været fascineret af den sønderjyske maler Otto Frello. Især hans maleri “Det sorte rum” er altid med mig i mit hoved, og dette maleri minder mig lidt om stemningen derfra.

Read Full Post »