Vestjyde i Randers

Jeg er egentlig i gang med to store bestilte sommermotiver, men i pauserne, hvor jeg venter på lærred eller på at noget tørrer, har jeg været i det nostalgiske efterårshjørne og malet et gammelt motiv fra min tid i Randers C. Som den vestjyde jeg er, vil min fascination af min “nye” hjemby Randers nok aldrig stoppe. Det er som om det går over mine sansers “forstand”, hvordan noget kan være så frodigt. Det slog mig igen, da jeg faldt over dette gamle foto fra min første tid i Randers, hvor jeg boede tæt på en stejl gade ved navn Vester Altanvej. Henover denne gade tårner der sig et anlæg, hvor stier hårnåle-svinger sig op imellem bugnende løvtræer. Maleriet forestiller dette sted en efterårsdag splittet imellem tåge og sol.

Maleriet er desuden et eksempel på, hvordan et foto eller et maleri ikke er et objektivt billede. Jeg faldt over forlægget i en kasse med lidt falmede fotos udskrevet på en gammel printer, så jeg besluttede mig for at printe fotografiet igen på en nyere printer, men det nye print havde ikke helt den samme charme som det slidte gamle print. Så maleriet forestiller altså ikke kun en tåget efterårsdag men også “et bestemt gammelt print” af en tåget efterårsdag 🙂

Som det ofte sker med malerier, som er “pausearbejde”, så har jeg lagt mange timer i dette maleri, og prisen er derefter. Til gengæld er detaljerne i bladene ret fine, hvis jeg selv skal sige det 😉 og er udført med langsom kærlighed til både motivets skønhed og malingens lækre formbarhed. Klik på billedet for at se størrelse og pris.

Read Full Post »

Klipper, vand og skyer

Et maleri med færøsk motiv slutter sig til rækken. Jeg plejer ikke at være i tvivl om, at man kan se, hvad mine malerier forestiller, men i dette tilfælde er jeg faktisk lidt usikker på det. Forgrundens klippeplateau med store vandpytter møder brat baggrundens fjord på en måde, så man måske kan blive i tvivl om størrelsesforholdet og tænke, at vandpytten også er en fjord? Jeg var bevidst om motivets dobbeltydighed, da jeg valgte det, men jeg sprang alligevel ud i det, fordi kombinationen af udsigt til dramatiske skyformationers hvil på en fjeldtop og så forgrundens krakelerede og vandgennemstrømmede sten rammer mine minder fra Færøerne så godt. Jeg befandt mig nu oftest nede i højde med fjorden, men som jeg tidligere har fortalt, så husker jeg både, hvordan skyerne kunne lægge sig storslået til hvile på landskabet, og hvordan klipperne syntes at være en stor svamp, der fik vredet vand af sig i konstant piblende bevægelse. Og som udtryk for det synes jeg, at maleriet er lykkedes ret godt, og så er det måske lidt underordnet, om størrelselsforholdene virker mystificerende. Disse to sidste færøske motiver har været præget af vilde skyer og vinterlige nuancer. Hvis jeg vender tilbage til øerne som motiv, vil jeg nok fokusere mere på det grønne igen.

Størrelse og pris finder du ved at klikke på billedet. Prisen er mere “skæv” end den plejer, fordi jeg er begyndt at lægge prisen på lærredet oveni timelønnen istedet for en mere tåget oprunding af timelønnen. Man kan faktisk vælge lærreder i forskellig kvalitet og med tiden mere eller mindre klimavenlige udgaver, og det skal priserne på de enkelte malerier jo også afspejle. Derfor 🙂

Read Full Post »

En himmelfalden parkbænk

Efterår efterår efterår. Det har altid været mit yndlingsmotiv, og jeg har udfordret mig selv i år ved at male så meget sommer, men nu er det fortryllende efterår her igen, så jeg har lov til at male det, synes jeg 🙂 Jeg har malet dette motiv før, da jeg malede mini-malerier, men jeg blev ikke mæt af det, så nu har det været under penslen igen på et noget større lærred. Der er noget med det vandfald af lysende efterårsløv, der som en malstrøm tumler ned mod skovbunden og over den måbende, lamslåede parkbænk, som jeg nok faktisk aldrig bliver færdig med at drikke ind med øjnene. Hvordan noget kan være så voldsomt og brændende og samtidig så fredeligt og i ro med sig selv, det er næsten ufatteligt. Er der ikke noget helligåndsagtigt, brændende tornebusk over dette motiv? Jeg er spændt på, om det når at blive tørt nok til udstillingen i Johanneskirken i Vorup, Randers, som jeg ferniserer efter 10-gudstjenesten på søndag.

Når jeg nu sidder og kigger på fotos af mini-maleriet og det store maleri, så ser jeg, at mørket har fået mere plads på den nyeste udgave af motivet og dermed er kontrasten mellem lys og mørke også stærkere. Det lille maleri er mildt og det store mere eksplosivt. Det lille er solgt. Ind til videre eksploderer det store i mit atelier 🙂

Read Full Post »

De færøske pyramider

Så fik det store færøske landskab sin anden-behandling og er således blevet færdigt. På grund af nogle store flader har jeg kunnet male dette maleri lige så hurtigt som det sidste færøske landskab, og dermed koster det ikke mere, selvom det er større. Det giver mig en fornemmelse af, at jeg er på vej i den rigtige retning med at male større. Især landskaber med større linjer og flader vil kunne males til lavere priser, fordi der ikke er så mange snørkler at forholde sig til som i f.eks. et løv. Man mister selvfølgelig også noget bevægelse og detaljerigdom, når man vælger det brede landskab, men alt har jo fordele og ulemper. Jeg er i hvert fald glad for dette majestætiske syn.

Fotoforlægget er taget ved Funningur. Der er flere ting, som jeg nyder ved motivet. Himlens dramatiske lys og vidde, bjergenes pyramide-formede skyden-sig-frem foran hinanden og vejene og åernes grålige snoen-sig igennem det grønne landskab. Det har været en fornøjelse at male!

Medmindre det bliver solgt, vil det være at se på min kommende udstilling i Johanneskirken i Vorup, Randers. Her udstiller jeg fra den 28. oktober.

For størrelse og pris klik på billedet.

Read Full Post »

Flydende klipper

Til ferniseringen af min søsters og min udstilling i Kulturhuset i Arden i lørdags funderede vi i vores velkomstord lidt over forskellen på vores motivkredse. Julies motiver stammer fra alle hjørner af Europa, og mine finder jeg i min svigermors have og lignende steder. Det er vist ikke unormalt at mindre søskende bliver mere berejste end de tryghedselskende ældre søskende. Ikke destomindre er jeg blevet grebet af at male klippelandskaber. For et år siden malede jeg et færøsk motiv til en bestiller, og i den sammenhæng valgte jeg et motiv fra, som jeg ikke kunne give helt slip på alligevel. Så ganske uopfordret kommer det her med alle mine barndomsminder fra mit halve år på altid våde Færøerne. Som jeg husker det, var der altid en våd lugt, og det rislede altid fra jorden under mig. Når man så ud over landskabet, piblede og fossede vandet frem overalt, som om klipperne var en stor svamp, som nogen trykkede på. Så selvom der jo er noget massivt og urokkeligt over et færøsk landskab som dette, så oplever jeg det faktisk som konstant smeltende, eroderende, søgende mod det allestedsnærværende vandspejl. Barndomsminder er utroligt sanselige og helt absorberede, så de er svære at formidle videre, men måske skinner de igennem i dette maleri. Det er ikke sidste gang, jeg maler Færøerne.

For mål og pris, klik på billedet.

Read Full Post »

Anemoneleg

Min forestilling om at kombinere landskab og portræt har sat en ny frugt. Mit nyeste maleri er en bestilling, der rummer både nyudsprungen bøgeskov med bæk og anemonehav og samtidig viser bestillernes tre børn opslugt af skovens mylder. Det er ikke detaljerede portrætter, men alligevel er det ikke hvilke som helst børn. Man møder dem, som de er i verden og ikke optaget af beskueren. Det kan jeg altså godt lide. Det kræver selvfølgelig en bestiller, der er godt forberedt med gode foto-forlæg, sådan som det var tilfældet her, men det lønner sig 🙂

Jeg var spændt på, om skovens mylder ville overvælde min malerpensel, og første gennemmaling blev da også en rodet affære, men i anden omgang fik jeg styr på dybden og rytmen i det. Mest stolt er jeg dog næsten af, at bestillerne kaldte samarbejdet for “en god proces”, på trods af at der sneg sig en sommerferie ind. En bestilling vil altid i større eller mindre grad være et samarbejde med bestilleren. I dette tilfælde var det i høj grad et samarbejde, synes jeg, og det er rart at få at vide, at jeg kan finde ud af andet end sidde i et elfenbenstårn 🙂 Jeg vil gerne lade andre komme indenfor i mine malerier.

Read Full Post »

Dekadence i baghaven.

Da jeg oprindeligt spurgte min kæreste til råds om dette motiv og forklarede ham, hvordan det mindede mig om “Alien”-filmene, når et rumvæsen bryder frem af sin værtskrop, så så han en anelse duperet på mig og sagde, at han mere og mere mistænkte mig for i virkeligheden at male verdens undergang. Og ja, måske ikke verdens undergang, men civilisationens undergang. I den forestilling mødes det skræmmende med det fascinerende for mig.

De ambivalente følelser er jeg selvfølgelig ikke ene om. Jeg deler dem for eksempel med en stor gruppe kunstnere, som beskæftigede sig med verden omkring år 1900, og som mente, at civilisationen nu havde nået en grad af svælgende modenhed, hvor den ville tippe over i forrådnelse. Og i denne proces så de en dekadent skønhed. Det beskrev de med meget voldsommere virkemidler end mit lavmælte portræt af en havestol i svigermors baghave gør. Men det er første gang, jeg for alvor ser det dekadente i et af mine malerier. Om det er maleriet eller mine øjnes skyld, ved jeg ikke.

Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg, at det er et meget velmalet værk, som her er til salg, hvad end man så vil lægge i motivet. Det har taget tid at male, også fordi det er blevet afbrudt af ferie og andre projekter, men det har hele vejen været en behagelig leg at male. Klik på billedet for pris og størrelse.

Read Full Post »