Jeg kom til at love, at dette maleri ville være færdigt i sidste uge, men i min sædvanlige langsommelighed lå der en hel del flere timer i arbejdet med at gøre det færdigt, end jeg regnede med. Nu er de sidste mystiske vandløbs-mønstre dog malet op. Har man lyst, kan man sammenligne med skitse-udsnittet, som jeg delte i sidste indlæg.
Ligesom med mit sidst færdiggjorte maleri af de gule tulipaner er vi her havnet i en slags jungle, eller på en savanne, hvor “dyrene” samles ved vandløbet for at drikke. Et usædvanligt og måske lidt surrealistisk motiv for danske breddegrader og i en moderne verden, men ikke desto mindre var det helt virkeligt denne sommer, da jeg sammen med min familie besøgte vores elskede Fosdalen og kildevældet dér.
Som sædvanlig er der flere lag for mig i maleriet. Der er det maleriske i vandets glid over stenene og børnenes “nedsunkethed” i det grønne. Og imens jeg malede, dukkede følelsen af uro op. Alt ånder fred, men virker børnene ikke lidt sårbare i deres uskyldige opslugthed og nydelse af det friske, kolde vand? Er det rovdyr eller pesticid-forgiftning, der lurer på vores børn i sivene? Det var sol og rislende vand, jeg satte afsted for at male, og jeg håber, at det er det, man ser i dette maleri. At der så for det meste følger en lille foruroligende ælling med i mine malerier, kan man vælge til eller fra med sit blik og sin indstilling, tænker jeg. Der er i hvert fald håb og ønsker for mine børn og menneskets fremtid i maleriet!
Motivet og min oplevelse med at male det, minder mig om “Lupiner og akkelejer”, et andet “urskovs-maleri”. Man kan se dem sammen, hvis man klikker på billedet.
