Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Nye malerier’ Category

Folk lader græsset gro rundt omkring i Danmark, og det er jeg glad for (selvom jeg føler med allergikere). Selvfølgelig er jeg glad på dyrelivets vegne, men også fordi blomstrende græs er smukt, simpelthen. Jeg opdagede det vist første gang på mit maleri af lupiner og akkelejer i min have, hvor græsset også sniger sig med. Jeg fik det bekræftet i mit nyeste maleri (med valmuemarken) og nu igen i dette mark-motiv. Det var ellers den blomstrende tjørn, jeg tog billedet af, og jeg synes også stadig, at den er hovedpersonen. Men hvis den er elverdronningen, så er græsset floret af elverpiger omkring den. Tjørnen virker på en eller anden måde som et lidt beskedent træ, der sjældent bliver besunget, men det blomstrer smukt, sætter flotte bær og har noget stærkt og robust over sig. Dette specifikke træ minder mig lidt om min hjemstavn ved Vesterhavet, hvor træerne gror vandret, så selvom det er fanget på en cykletur i det frodige opland til Randers, så får jeg en svag duft af saltvand og klitter i mine indre næsebor. Og så er der hegnet. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om det prøver at sige mig/os noget? Er det en slags skråskrift? En ujævn hjerterytme? Måske bare et hegn.

Read Full Post »

For et år siden var jeg på besøg hos en veninde og hendes familie i Gl. Harlev. Jeg gav en hjælpende hånd med at bygge en skater-rampe i deres have, hvilket vist er første gang for mig 🙂 Udsigten fra rampen har været inspirationen til mit nyeste maleri. Det er faktisk to forlæg, som jeg har “smeltet” sammen, hvilket kan fornemmes i det skiftende lys, men skiftende lys er jo ikke usædvanligt i den danske sommer.

Motivet bevæger sig fra ordnede forhold på den dyrkede mark på bakkedraget over valmuemarkens mere komplekse mønstre i midten af maleriet til forgrundens ustyrlige rod af brændenælder, græs og burresnerrer. Især burresnerren er jeg stolt over at have fået med. Jeg bemærkede den slet ikke, da jeg valgte motivet, fordi den er så almindeligt et ukrudt, at øjnene nærmest ignorerer den og ubevidst “luger” den væk, men når jeg så sætter mine øjne i male-tilstand, så tvinger jeg dem til at se ordentligt efter, og pludselig tonede altså disse lange klisterstængler med deres stjerneagtige bladkranse frem. At male en grøftekant er som at rydde op i gavebånd efter en børnefødselsdag. I starten hiver og griber man bare lidt på må og få ind i den filtrede masse, men så pludselig får man fat i en ende, og langsomt får man en form for overblik eller forståelse for rodets logik, hvis jeg må sætte så modsætningsfulde ord sammen 🙂

Da jeg skulle fotografere maleriet for lidt siden, opdagede jeg til min ærgrelse at blændrammen har trukket sig skæv i sommervarmen, og jeg venter derfor med at sætte dette maleri til salg. Jeg har et ældre maleri i samme størrelse, som har gjort det samme, uden at jeg har været i stand til at rette op på det, så jeg må nok få nogen til at spænde dem på nye rammer. Jeg gør opmærksom på det, når de er klar til at komme ud i verden 🙂

Read Full Post »

Fletværk

Alt i naturen bugner og brister og baner sig vej udenfor mit atelier, men på mit lærred har der været bidende frost i disse maj-dage. Det kunne have været en motiverende faktor i min hast med at få maleriet færdigt, men det er nu mest, fordi jeg håber, at det kan nå at tørre inden en kommende udstilling. Derfor har jeg de sidste dage malet så intenst og længe ad gangen, at min krop er begyndt at værke.

Dette har været et svært maleri at male. Det er sjældent, at jeg overvejer at opgive, når jeg først er i gang, men sådan har det været med dette. Jeg valgte dog at insistere og tro på, at jeg kunne lære noget af det. Da jeg på en løbetur for et par måneder siden så og fotograferede dette motiv, oplevede jeg det umiddelbart som et smukt og indlysende motiv, så jeg havde rigtigt appetit på det, da jeg gik i gang. Men hvad jeg ikke havde tænkt på, var at det simpelthen ikke er alle naturfænomener, der lader sig oversætte så nemt til min stil. Og rimfrost er åbenbart én af dem. Den fine, fine kant af iskrystaller, som havde sat sig på alt denne vintermorgen, viste sig uopnåelig for min forenklende pensel. Det føltes som om jeg strakte mig og strakte mig, men simpelthen havde fundet et emne, som mit kunstneriske “sprog” ikke havde “ord” for. Eller som om jeg gjorde kur til nogen, der ikke ville værdige mig et blik.

Alligevel er jeg glad for, at jeg har malet dette motiv. Først og fremmest har jeg fået endnu mere respekt for naturens kunstneriske evner, og jeg har fået et indblik i frosts former og farver, som både Smilla og Disneys Elsa ville nikke anerkendende til. Samtidig er jeg blevet mindet om, at alt ikke bare kan males ved hjælp af arbejdsomhed, som jeg nogle gange bilder mig ind. Og endelig føler jeg, at maleriet i sidste ende er blevet et hæderligt forsøg, der måske fortjener et koldt strejf af genkendelse i “den kurtiseredes” øjne, og i hvert fald har smukke og dekorative kvaliteter, om det så ligner forlægget eller ej. Jeg har i hvert fald fundet en undskyldning for rigtigt at dyrke mosaikken, og motivets indhold er en klassisk “Marie”, som min far sagde. Natur og civilisation i et stivnet favntag eller kvælertag. Som sædvanlig er det fundet få hundrede meter herfra ved det lokale vandværk.

Read Full Post »

Udråbstegn!

Endelig! Kan jeg signere dette noget anderledes værk fra min hånd. Det er usædvanligt, både fordi jeg vist aldrig har malet industri-områder før, og fordi farverne bevæger sig indenfor en så begrænset blå palette. Motivet er som titlen antyder, Randers Havn, og er set fra fjordsiden og op mod Gudenåen en sensommer-eftermiddag. Skorstenen er byen Randers’ uofficielle vartegn, fordi det er det første, man kan se af byen, på afstand. Den tilhører byens fjernvarme-anlæg.

Jeg har cirklet om dette motiv nogen tid, før jeg valgte at male det, for det er bare … så vildt. Det er som om det tager de to elementer, som jeg ofte bygger mine malerier op om, nemlig de organiske former og de mere firkantede civilisationstegn, og så lige drejer volumenknappen adskillige streger op på dem begge. Det menneskeskabte bygningsværk er så tungt og ufortyndet til stede og alligevel er det jo faktisk kun et tyndt dige imellem himmel og hav, der folder hele sin ubændige vælde ud over og under det. Det virker dommedagsagtigt og idyllisk på én gang. Derfor havde jeg lidt svært ved at se, hvem der mon kunne finde på at hænge det op i sin stue.

Jeg er glad for, at jeg så besluttede mig for at male det alligevel og endda skrue op på endnu en knap, nemlig størrelsen. Når man beslutter sig for at spille Wagner, bliver man nødt til at gøre det med overbevisning. Jeg har i mine tanker om maleriet flirtet lidt med ideen om Hammershøj-arven i den blå-grå, monokrome farveholdning og i at han også var forbi havnemotivet i sine malerier. Men nu hvor det er færdigt, synes jeg, at der er for mange “udråbstegn” i det her maleri til at jeg kan lægge det i en tradition efter ham, antydningens mester. Hvad udråbstegnene i maleriet så handler om, er jeg som sædvanlig usikker på. Er det naturen eller civilisationen, der er truende, og måske er det slet ikke truende men i harmoni?

Read Full Post »

Syrener i morgensol

Første maleri i 2021 bliver i det lidt specielle panel-format og er en pendant til close-up-maleriet af syrener, som jeg gjorde færdigt før ferien. Jeg synes, at motiv og format klæder hinanden overraskende godt. Motivet er fra denne sommer og er fanget på vej hjem fra aflevering af min søn i skole, dvs. ved otte-tiden. I denne mørkegrå tid kan det gøre mig nærmest grædefærdig at se, hvor lyst og lunt og duftende og summende det kan være på et fortov en sommermorgen. Men det ville nu også være mærkeligt, hvis det var sådan året rundt. Jeg er taknemmelig for, at der er husejere, der lader deres haver stå som frodige, maleriske vildnis til glæde for forbipasserende malere 🙂

Read Full Post »

Del og helhed

Imens jeg maler, opdager jeg tit paralleller til noget, jeg har malet tidligere, hvilket nok afspejler, at jeg ikke er en maler eller et menneske, der er vildt proaktiv, omstillingsparat og vækstende, men istedet godt kan lide at dvæle ved og cirkle omkring de samme fascinerende fænomener. Når jeg spiller klaver, er det de samme ti smukke stykker, jeg spiller igen og igen, både på grund af perfektionisme og manglende evner/tid men også fordi jeg aldrig bliver træt af at gå på opdagelse i dem og genkende dem. Selvom jeg bruger meget mere tid på at male end at spille, så finder jeg på samme måde de samme temaer i forskellig form, når jeg ser tilbage på mine malerier. Gad vide om ikke selv de mest nytænkende og ekspanderende kunstnere kan se sådan en rød tråd, når de ser tilbage, om de vil eller ej?

Nå, men mit nyeste “panel-maleri” minder mig i hvert fald om to malerier, jeg malede til Kommunikationscenter Thisted (tror jeg nok det hedder:) især når man sætter det ved siden af det næste panel, som jeg har malet første omgang på. Del og helhed kan man måske kalde temaet 🙂 For her er jeg gået i gang med en hel syren-busk. På den måde føler jeg næsten ikke, at jeg kan melde dette detalje-maleri helt færdigt, før jeg har malet helheds-maleriet også. Det er dog meningen, at det skal kunne fungere som et værk for sig selv, og som man nok kan se, har jeg siden skitse-stadiet arbejdet meget på balancen i detaljegraden i forhold til afstandsvirkning. Jeg synes, at jeg har famlet lidt i forhold til det, også fordi jeg har arbejdet mere ukoncentreret med børn omkring mig i atelieret, så jeg ved ikke, om der dukker en trang op til at runde det af på en ny måde, når det andet maleri bliver færdigt i det nye år. Men som værk i sig selv er det i hvert fald færdigt nu. Og dermed ønsker jeg glædelig jul og godt nytår fra mit atelier!

Read Full Post »

Drikkende børn

Jeg kom til at love, at dette maleri ville være færdigt i sidste uge, men i min sædvanlige langsommelighed lå der en hel del flere timer i arbejdet med at gøre det færdigt, end jeg regnede med. Nu er de sidste mystiske vandløbs-mønstre dog malet op. Har man lyst, kan man sammenligne med skitse-udsnittet, som jeg delte i sidste indlæg.

Ligesom med mit sidst færdiggjorte maleri af de gule tulipaner er vi her havnet i en slags jungle, eller på en savanne, hvor “dyrene” samles ved vandløbet for at drikke. Et usædvanligt og måske lidt surrealistisk motiv for danske breddegrader og i en moderne verden, men ikke desto mindre var det helt virkeligt denne sommer, da jeg sammen med min familie besøgte vores elskede Fosdalen og kildevældet dér.

Som sædvanlig er der flere lag for mig i maleriet. Der er det maleriske i vandets glid over stenene og børnenes “nedsunkethed” i det grønne. Og imens jeg malede, dukkede følelsen af uro op. Alt ånder fred, men virker børnene ikke lidt sårbare i deres uskyldige opslugthed og nydelse af det friske, kolde vand? Er det rovdyr eller pesticid-forgiftning, der lurer på vores børn i sivene? Det var sol og rislende vand, jeg satte afsted for at male, og jeg håber, at det er det, man ser i dette maleri. At der så for det meste følger en lille foruroligende ælling med i mine malerier, kan man vælge til eller fra med sit blik og sin indstilling, tænker jeg. Der er i hvert fald håb og ønsker for mine børn og menneskets fremtid i maleriet!

Motivet og min oplevelse med at male det, minder mig om “Lupiner og akkelejer”, et andet “urskovs-maleri”. Man kan se dem sammen, hvis man klikker på billedet.

Read Full Post »

Parcel-urskoven.

“Er der en tiger, dér i midten?” blev jeg spurgt, da jeg arbejdede på de sidste strøg af dette maleri. Lige i det øjeblik svarede jeg benægtende, fordi jeg var helt forblændet af min viden om, at forlægget er fundet i min parcelhus-have, hvor jeg aldrig har set vildere dyr end pænt store huskatte. Men nu hvor spørgsmålet har bundfældet sig lidt, ville jeg ønske, at jeg havde svaret med et “Det kan da godt være”, for tanken om, at urskovs-væsner lurer ud på beskueren fra de dunkle hjørner i dette maleri, er da ret fortryllende. Jeg har altid ønsket mig, at jeg i mine malerier kunne “fange” et par elverpiger eller nisser og alt det andet liv, som vi mennesker har mistet evnen til at se i naturen. Så hvorfor ikke en tiger i bøgehækken?

Da min far her i efterårsferien så dette maleri, mindede han mig om en billedbog fra min barndom, med billeder af den franske maler Henri Rousseau. Han malede “almindelige” landskaber og optrin, så de virkede foruroligende, mystiske og eksotiske. En fredelig park fik karakter af jungle, og hos ham er der lige præcis flere eksempler på rovdyr i græsset. Som barn gjorde billederne mig urolig, men med alderen har den slags betydningstung uforklarlighed fascineret mig mere og mere, så jeg i dag meget gerne ville kunne fremkalde noget af den samme årvågne men slumrende tilstedeværelse af “noget” i mine malerier.

Motivet er malet på et ret stort lærred, så det er ikke helt umuligt, at en huskat i naturlig størrelse ville kunne springe ud af det en dag, når den mener, at det er på tide 😉

Read Full Post »

Et andet af sensommerens projekter har været denne “dobbelt-bestilling”, begge i størrelsen 50×40 cm. Det startede med en studentergave. En niche jeg ikke har arbejdet indenfor før. Jeg håber, at flere kunne finde på at give malerier i den anledning, for jeg synes, at det giver god mening. I denne sammenhæng er motivet bestillerens solnedgangsminde fra en djurslandsk strandeng. Jeg har prøvet at fange noget af “eng-havets” nuancer og variation. Jeg er også godt tilfreds med de rygvendte figurers kropssprog, som virker helt fokuseret på udsigten og øjeblikket.

Samtidig opstod ideen til og ønsket om et maleri af selvsamme studine som barn. Det er nok ikke et usædvanligt tidspunkt for forældre at se lidt tilbage og ønske sig nogle konkrete minder at fæstne øjet på. Derfor kom også dette maleri af en madpakketur i Hestehaveskoven på Djurs til verden. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, at portrætter er svære. Det er ret “nemt” at få det til at ligne et menneske, men at få det til at ligne lige præcis det ene menneske er kun nogle få kunstnere forundt at mestre. Den grundlæggende ambition var dog vist nok knap så meget et nøjagtigt portræt som et billede af en skøn situation. En leende pige sidder i den vågnende forårs-skovbund og skal til at spise sin madpakke med udsigt til den blå bugt, og pigen har i hvert fald en vis lighed med en bestemt pige, så missionen er fuldført, selvom jeg kunne blive ved med at nørkle mikroskopiske detaljer, indtil det hele var en stor mudderpøl 😉

Read Full Post »

Bulbjerg revisited

Et af de små projekter, som jeg har arbejdet med i den sidste tid, er dette lille Bulbjerg-landskab. Det er en bestilling, som bunder i et bestemt minde, så det var vigtigt at få stumpen af Skarreklit med ude i bølgerne. Da jeg alligevel var på de kanter sammen med mine børn, greb jeg derfor chancen for at tage til Bulbjerg og knipse nogle nye fotos fra dette yndede motiv. I modsætning til andres fotos, fra nettet eller hvor de kan komme fra, så er mine egne fotos jo “tænkt” med det samme indre øje, som senere skal male det. Det indre øje skal selvfølgelig også udfordres af og til, men jeg nyder da, når jeg selv får mulighed for at vælge min vinkel og mit perspektiv som her, hvor jeg var klatret op i de ret stejle klitter, så de kunne være med i forgrunden af maleriet. Hver gang mit blik falder på maleriet (som dog nu er draget bort til sine bestillere), så tænker jeg på “To the lighthouse” af Virginia Woolf. Hun maler med ord, og jeg føler mig beslægtet med hende.

Read Full Post »

Older Posts »