Anemoneleg

Min forestilling om at kombinere landskab og portræt har sat en ny frugt. Mit nyeste maleri er en bestilling, der rummer både nyudsprungen bøgeskov med bæk og anemonehav og samtidig viser bestillernes tre børn opslugt af skovens mylder. Det er ikke detaljerede portrætter, men alligevel er det ikke hvilke som helst børn. Man møder dem, som de er i verden og ikke optaget af beskueren. Det kan jeg altså godt lide. Det kræver selvfølgelig en bestiller, der er godt forberedt med gode foto-forlæg, sådan som det var tilfældet her, men det lønner sig 🙂

Jeg var spændt på, om skovens mylder ville overvælde min malerpensel, og første gennemmaling blev da også en rodet affære, men i anden omgang fik jeg styr på dybden og rytmen i det. Mest stolt er jeg dog næsten af, at bestillerne kaldte samarbejdet for “en god proces”, på trods af at der sneg sig en sommerferie ind. En bestilling vil altid i større eller mindre grad være et samarbejde med bestilleren. I dette tilfælde var det i høj grad et samarbejde, synes jeg, og det er rart at få at vide, at jeg kan finde ud af andet end sidde i et elfenbenstårn 🙂 Jeg vil gerne lade andre komme indenfor i mine malerier.

Read Full Post »

Dekadence i baghaven.

Da jeg oprindeligt spurgte min kæreste til råds om dette motiv og forklarede ham, hvordan det mindede mig om “Alien”-filmene, når et rumvæsen bryder frem af sin værtskrop, så så han en anelse duperet på mig og sagde, at han mere og mere mistænkte mig for i virkeligheden at male verdens undergang. Og ja, måske ikke verdens undergang, men civilisationens undergang. I den forestilling mødes det skræmmende med det fascinerende for mig.

De ambivalente følelser er jeg selvfølgelig ikke ene om. Jeg deler dem for eksempel med en stor gruppe kunstnere, som beskæftigede sig med verden omkring år 1900, og som mente, at civilisationen nu havde nået en grad af svælgende modenhed, hvor den ville tippe over i forrådnelse. Og i denne proces så de en dekadent skønhed. Det beskrev de med meget voldsommere virkemidler end mit lavmælte portræt af en havestol i svigermors baghave gør. Men det er første gang, jeg for alvor ser det dekadente i et af mine malerier. Om det er maleriet eller mine øjnes skyld, ved jeg ikke.

Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg, at det er et meget velmalet værk, som her er til salg, hvad end man så vil lægge i motivet. Det har taget tid at male, også fordi det er blevet afbrudt af ferie og andre projekter, men det har hele vejen været en behagelig leg at male. Klik på billedet for pris og størrelse.

Read Full Post »

Når himlen er blå

Normalt føler jeg mig ikke beslægtet med guldaldermalerne, men når den lokale natur insisterer i den grad, som den har gjort i denne forsommer, så må jeg overgive mig for en kort bemærkning. I dette nye maleri går jeg helt Lundbye og maler tre soppende køer, som jeg og børnene bemærkede på en længere cykeltur i Vorup Enge for et par uger siden. Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet få lyden af de andre køer med. Mange af dem møvede usynligt rundt inde i sivskoven og gnuflede og sjaskede og nød livet, tror jeg.

Når Lundbye og hans fæller i N.L. Høyens ånd malede nationalsindede landskaber og stolt skildrede de danske kostalde, så var der også en vis krigerisk tone som baggrund for det. Når jeg maler dette motiv, så mindes jeg utallige familie-cykelture i Danmark og føler også en stor kærlighed til det danske lanskab, hvor fladt og udramatisk det end er i forhold til de alper, som jeg lige har malet. Jeg synes, at dette landskab er så imødekommende og fredeligt og omfavnende, som noget kan være, fyldt med mild eftertænksomhed og drømme og fortællinger. Det er ikke ude på krig eller ” det er mit og ikke dit”-tankegang. Selvfølgelig er alt ikke så simpelt, for køer kan også blive uvenner, og der er sikkert hegn på markerne i baggrunden og mikroplast i vandet, men gid, at dette billede må inspirere en privilegeret og gavmild følelse hos mange!

Størrelse og pris kan ses ved at klikke på billedet.

Read Full Post »

Sol, syrener og skilt

Dugfrisk fra atelier kommer dette maleri af sol, syrener og skilt. Syrenerne er blomstret af, men det er ikke lang tid siden, jeg fotograferede dette motiv. Jeg synes, at det udstråler den sol og mildhed i skyggen, som vi har været begavet med.

Jeg faldt over motivet på en sti, der går igennem mit lille parcelhuskvarter. En slags hovedfærdselsåre for umotoriseret bevægelse imellem forstaden Vorup og Randers bymidte. Denne sti krydser et gammelt jernbanespor, som ikke længere kan bruges, men ved de overgroede skinner står der stadig et levn fra en tid, hvor man skulle kigge sig for, før man krydsede sporet. Det ser ikke ud til at forgå så let, og syrenerne synes da også at tilgive og favne dets tilstedeværelse. De forbifarende bemærker ikke skiltet mere, men min lille dreng standser sin cykel og lader et imaginært tog suse forbi, når vi står under skiltet.

Jeg har tidligere kombineret syrener og jernbanen i et maleri, så de to må jo leve godt sammen. I modsætning til det nye maler, hvor vi er rykket så tæt på, så både syrenbusken og brændenældernes blade træder mere detaljeret i karakter, så fokuserer det tidligere maleri på karakteren af en hel skråning af frodige buske, der møder betonbro og skinner. Jeg har forresten fornyligt bemærket, at graffitien stadig står på broen og nej, der står ikke Marie på virkelighedens bro, men Mario. Gad vide, om vi nogensinde får at se, hvad der står på maleriets bro? 😉

Størrelser og priser kan ses under menu-punktet “Stemninger” eller ved at klikke på billederne.

Read Full Post »

Sommer i atelieret

En smule ironisk virker det at stå her i sommervarmen og male sneklædte alpetoppe, men indtil for et par uger siden var det min “skæbne”, og nu er det monumentale maleri så tørret og klar til sit fremtidige liv på køberens væg. Alle der kigger ind i mit udestue-atelier i denne tid, bliver overrasket over, hvor stort maleriet egentlig er, så jeg har her forsøgt at illustrere det ved at stille mig ved siden af det på dette foto. Det endelige reslutat af maleriet kan ses under menu-punktet “Landskaber”.

Imens “sneen” hang til tørre, har jeg i motivverdenen tilnærmet mig sommeren en smule ved at male et maleri af blomstrende mirabelletræer. Mirabelletræer er på én gang fristende og afskrækkende at male, fordi blomsterne er så små og næsten gennemsigtige, at et mirabelletræ på én gang synes meget malerisk at kunne lette og opløse sig som en røgsky, men samtidig gør det dem også næsten farveløse og grålige, når man skal forsøge at ramme deres karakter på et lærred. Jeg er dog meget godt tilfreds med resultatet her.

Motivet er fra min tid som indbygger i Fredensgade (Randers), der var beriget med en meget smuk park som baggård. Jeg har før malet både rosenbuske og forsythia fra dette sted. Men har ikke før haft mod på mirabelle-billederne. Typisk for Randers ligger parken op af en stejl bakke, og den er derfor opdelt i plateauer, der næsten minder om den måde, man anlægger rismarker på. Man bevæger sig fra plateau til plateau ved hjælp af trapper med smukke, blå gelændre, som lige kigger frem i hjørnet af dette maleri, der ellers vender blikket ned ad bakken imod et baghus, der omtrent drukner i vegetation.

I løbet af maleprocessen har jeg hele tiden haft Ib Spang Olsens illustrationer i baghovedet. Vores stil minder vist ikke om hinanden, men jeg tror, at han har malet en del baggårdsmotiver. Den måde linjerne i hus og vinduer sejler en lille smule mere, end jeg plejer at tillade, leder nok også mine tanker hen på hans barnlige men dog kontrollerede streg. Der er noget barndommens gade over dette maleri, synes jeg.

Read Full Post »

Hvad forestiller dette maleri?

Når man som jeg finder sine motiver imellem både nye og gamle fotografier, så kan der opstå den situation, at man glemmer, hvor og hvornår billedet er taget. Det ændrer heldigvis ikke på det maleriske ved et motiv, og nogle gange kan det gøre både maleprocessen og besigtigelsen til et interessant vedvarende spørgsmål. Det tror jeg på en måde, at de er i forvejen, men det bliver tydeligere, når man hele tiden står og spørger sig selv: “Er det her forårs- eller efterårsløv? Er det formiddag eller eftermiddag? Er det her Domkirken i København eller et andet sted i den by (for så meget kan jeg huske:)

Dette maleri er blevet til i en lang, fragmenteret proces fra påske og indtil nu, og jeg tror faktisk, at jeg kunne blive ved med at male på det i endnu længere tid og hygge mig med det. Det er et varieret og udfordrende motiv, der ikke rigtigt vil afslutte sig, men nu er jeg tilfreds med det, og så vil jeg stoppe imens legen er god. Sammen med Tusmørke i allé og  Vej i efterårsskov danner det en lille, utilsigtet serie af gotisk langstrakte malerier. Klik på maleriet for at se størrelse og pris!

Read Full Post »

Bestil et anderledes portræt.

Her er som lovet et foto af mit senest færdiggjorte maleri, som var en bestilt fødselsdagsgave og derfor først kunne offentliggøres nu. Jeg vil gerne bruge det som eksempel på den slags portrætbestillinger, jeg kan honorere med det bedste resultat. Min erfaring er, at hvis jeg prøver at male efter klassiske portrætfotos, hvor den portrætterede ses lige forfra og kigger ind i kameraet med et stort, selvbevidst smil, så bliver det ikke levende. Det er der flere grunde til, og en af dem er, at personlighed ikke kun udtrykkes igennem ansigtet men igennem krop og holdning og bevægelser og det generelle udtryk, man har, når man er optaget af noget andet end det observerende blik. Derudover er jeg også bare først og fremmest landskabsmaler, så min anbefaling til dem, der kunne tænke sig et portræt-maleri, er at bede mig tage udgangspunkt i fotos, hvor den/de portrætterede er vendt halvt eller helt væk, er optagede af noget andet og måske endda befinder sig i naturen. Ganske som på dette nyeste maleri, som jeg er vældigt godt tilfreds med. Det er et smukt fjordlandskab og et par drenge, der er helt optaget af at se verden og bevæge sig selvforglemmende ud i den. Der er noget eviggyldigt barnligt over dem, og samtidig ligner de efter min overbevisning de konkrete børn, som maleriet skal portrættere. Måske har jeg følt mig ekstra godt tilpas med motivet, fordi børnene er jævnaldrende med mine egne børn, og jeg kender dem, men det er også bare et godt motiv, som jeg er glad for at have malet.

Read Full Post »