Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Nye malerier’ Category

Sporarbejde.

På dette nye maleri kan man næsten se mit hus, men også kun næsten, for det gemmer sig lidt i skyggerne i de fjerne hus-silhouetter. Det er selvfølgelig ikke mit parcelhus, jeg har sigtet efter på maleriet, men det isnende vintersolskin og banelegemet, der borer sig ind i et stivnet landskab. Faktisk er det den samme bane, der laver forsvindingsnumre i “På vej væk 2”, bare et andet sted på baneforløbet og på en helt anden årstid.

Det her må kaldes mit coronatids-værk. Jeg gik i gang med det midt i marts og har malet på det i spredt fægtning imellem udfærdigelse af bestillinger og pasning af børn. Jeg sluttede af med at opdage, at jeg havde lagt skinnerne en smule forkert, så jeg måtte male dem delvist over, vente på at det tørrede og male dem igen, før det var færdigt. Så det har taget mig noget tid, og har fulgt mig i en lidt “nedfrosset” periode, men nu er der “tøvejr”, og mit næste maleri bliver en stor forårseksplosion af lyserøde candyfloss-trækroner. Fra den ene yderlighed til den anden, men begge dele er lige smukke og maleriske! Det er da lige til at blive glad af 🙂

Read Full Post »

Tidsrejse

Mit nyeste maleri er nu blevet givet som fødselsdagsgave til sin ejer, så jeg kan godt offentliggøre det her på hjemmesiden uden at afsløre noget. Selvom jeg altid tager mange fotos af det samme motiv, når jeg er ude at fotografere, så jeg egentlig har mulighed for at male mange malerier på samme “fotosession”, så er det faktisk sjældent jeg gør det. Men denne gang har jeg på opfordring bevæget mig tilbage til en gammel succes, nemlig mit lille maleri af det dramatiske vejr over Bulbjerg og Lild Strand, som jeg malede for ti år siden, også på bestilling. Jeg har ikke brugt det samme forlæg, men har valgt et andet udsigtspunkt, hvor den bølgende marehalm i forgrunden er mere dominerende. Nu hvor jeg tager det første maleri frem og sætter det ind her ved siden af det nye, så overrasker det mig at se, hvor stor forskel der er, altså ikke kun pga. en anden vinkel osv. men også fordi jeg bare har ændret mig. Hverken til det bedre eller værre, bare ændret. Er det ikke som om man godt kan se, at det første maleri er malet af en ti år yngre person, der endnu ikke har fået familie? Kontraster og schwung dominerer og har på det andet bevæget sig over i nuancer og mildhed (så meget som der kan være i vild vesterhavsblæst). Men selvfølgelig kommer forskellen også af, at det første maleri er mere “nede” i marehalmen, hvor det andet distancerer sig mere. Marehalmen “pisker” i det første og “bølger” i det andet. Jeg er lige stolt af begge. Tænk at have malet så længe, at der ligefrem er en udvikling at se. Gad vide hvordan jeg maler om ti år?

Read Full Post »

Stilhed

Siden jeg skrev sidst, har stilheden lagt sig, ikke kun her på min blog men også over landet. Da jeg skrev sidst, havde jeg lige lukket en udstilling, hvor folk endnu kunne finde på at give hånd. Blot få dage senere var jeg ikke længere alene i mit atelier, men havde selskab af et par hjemmegående børn, der byggede togbaner rundt om staffeliet og spurgte om hjælp til skoleopgaver. Men udenfor sænkede stilheden sig, sådan oplevede jeg det i hvert fald, og på mit lærred faldt sneen tyst og blev til sidst til et af de vinterlandskaber, hvor naturen synes at holde vejret, ligesom samfundet gør det lige for tiden.

Maleriet af den snedækkede have med et par børn og deres far på slædetur er en fødselsdagsgave-bestilling og forestiller derfor en konkret familie i en bestemt have. Men jeg synes alligevel, at de snetyngede træer, den skarpe, lave sol og familien, der har “udstoppet” sig for at kunne nyde snemorskaben uden forfrysninger, er så genkendelige, at motivet er ret almengyldigt. Det er faktisk sat sammen af to forskellige motiver, fordi persongruppen er hentet fra et andet landskab end haven. Jeg har defor måttet holde tungen lige i munden, især med hensyn til lys og skyggefald, som ikke stemte helt overens imellem de to forlæg. En forfriskende udfordring, som jeg nok ikke ville have kastet mig ud i, hvis det ikke havde været for bestillingsopgaven.

Her i påsken var det meningen, at jeg skulle have udstillet på Fussingø Slots påskeudstilling, men det bliver så til næste år. På samme måde ryger en anden forårsudstilling nok også. Så stilheden har som sagt lagt sig. Heldigvis ikke i naturen, som pibler, risler, pipper og suser af virkelyst, så jeg vil snart begive mig ud og finde motiver, som måske kan finde ud i verden, når den begynder at larme lidt igen.

Read Full Post »

Selvlysende asfalt

Så blev tredie afsnit i “På vej væk”-føljetonen færdigt. Jeg kan vist aldrig få nok af det sugende, dragende perspektiv, når en vej forsvinder ud i horisonten, og så selvfølgelig efterårets glød og lange skygger. Motivet her er fundet på Østre Kirkegård i Randers og falder på den måde godt på plads i mit randrusianske tema for udstillingen i Helligåndshuset den kommende weekend.

Østre Kirkegård er et stort parkagtigt område med gamle træer i al deres østjyske vælde. De mosbegroede asfaltstier, der er mere eller mindre brudt op af invaderende rødder, fascinerede mig på denne gåtur med et selvlysende skær. Jeg tog flere billeder den dag, som måske dukker op som motiver, men nu tror jeg lige, at jeg tager en pause med efterårsfarverne til ære for forårets komme.

Read Full Post »

Hvis Randers var en nation kunne dette nye maleri være et forsøg på et slags national-maleri. Det forestiller Den Blå Bro, også kendt som cykelbroen, hvor der i modsætning til den anden blå bro i Randers ikke kører tog længere. Alle randrusianere kender denne bro, for den er ikke til at overse med sin skrallebang-farve, midt i Randers, på tværs af Gudenåen. For beboere af Gudenåens sydside er den desuden en transport-livsnerve imellem hjem og banegård, butikker, arbejdspladser og Randers Regnskov, eftersom man her på én gang nemt og hurtigt kan nå sit mål og samtidig kan gå og cykle imellem græssende køer, trækfugle og stilfærdige lystfiskere.

Jeg kæmpede i maleprocessen uden held for at ramme den smukke blå nuance, men alligevel synes jeg, at kontrasten mellem broens farve og stramme form og efterårstræernes gule løv og organiske former er smuk og klar. Og så er jeg jo glad for skyggerne, der vrider sig på asfalt-stien i forgrunden og får det hele til at sejle og segne lidt, som om motivet i al sin stålsikre styrke alligevel er ved at falde og flyde væk med løvets fald og åens strøm.

Foto-forlægget er taget fra Randers-siden, dvs. fra Justesens Plæne, som om sommeren er byens fest-plæne med solbadning, udklædte skoleelever og friluftskoncerter. Der er stadig lidt fest og spræl i dette maleris farver, men på vej væk ind i efteråret, ned ad åen og over i parcelhuskvarteret (hvor jeg bor 😉 ) er det alligevel, så dermed har jeg nu malet andet værk i en serie, jeg vist må kalde “På vej væk”. Det næste i rækken er skitseret.

Read Full Post »

JuleaftenFor nogen tid siden spurgte Ugebladet “Hjemmet”, om jeg ville stå for forsiden til deres julenummer. Jeg havde cirka en uge til at gøre det, og det skulle være noget med en julemand og i sådan en slags 50’er reklame-stil. Efter at have brugt en dag på research på rensdyr og et par febrilske skitser smed jeg håndklædet i ringen og meldte tilbage, at jeg ikke kunne udføre opgaven på tilfredsstillende vis til tiden. Efterfølgende kunne jeg dog ikke undgå at tænke over, hvordan jeg ville have løst opgaven, hvis jeg havde haft friere tøjler. Jeg fandt et gammelt, sløret foto af min søster, der tænder træet med et koncentreret, lidt højtideligt udtryk og en intens, varm glød i farverne og besluttede mig for at prøve. Forlægget er lidt rodet, så jeg har måttet skære fra og tildigte lidt, hvilket medførte flere fejlslagne forsøg og overmalinger end jeg plejer, og det slørede forlæg betød også, at jeg måtte opgive, at få det til at ligne min søster, men hovedpointen var nu også at ramme en stemning af den familie-indadvendte, varme, traditionstunge lysfest, som er et slags overlevelsesritual her i norden. Om den var gået ind som Hjemmets forside, er jeg ikke sikker på. Min mand foreslog, at det kunne blive en reklame for Tordenskjold-tændstikker, så reklame-stilen er der da 😉 Hermed vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul!

Read Full Post »

På vej væk

Dobbelt-ironi må det hedde, når jeg i sidste indlæg ironisk kalder mig selv for brystsyg kunstner, for nogle uger senere at opdage, at jeg rent faktisk lider af ikke tuberkulose (dog) men lungebetændelse. Eftersom jeg heldigvis lever i en tid, hvor penicillin er opdaget og stadig virker mod meget, så er jeg i så meget bedring nu, at jeg langt om længe har kunnet lægge sidste hånd på et stort lærred, der har ventet længe. Det er et typisk motiv for mig, for det er fundet sådan cirka i min baghave, hvor en gammel banestrækning langsomt lader sig overmande af buskads. Måske er det fordi maleriet er så stort, men når jeg står foran det, er det som om jeg nærmest kan sanse sommeren. Det solbeskinnede har muligvis ikke fået tildelt så mange kvadratcentimeter af lærredet, men den blændende eng  og heden fra solen på trækronerne slår mig, og så er lettelsen ved den liflige, milde skygge på banestrækningen mindst lige så kær en sommer-sansning som solen. Igen er det også et meget randrusiansk motiv, fordi der få hundrede meter i blikkets retning drøner en firesporet hovedvej, men den østjyske frodighed mener ikke, at det er noget at tage hensyn til. Jeg har altid været fascineret af den sønderjyske maler Otto Frello. Især hans maleri “Det sorte rum” er altid med mig i mit hoved, og dette maleri minder mig lidt om stemningen derfra.

Read Full Post »

Den røde spand

Nyeste maleri er et eksempel på, at jeg godt kan lide at bevæge mig på grænsen imellem portræt og landskab. I dette tilfælde er jeg måske tættere på portræt, fordi der er ansigt på det ene barn. Det gør det sværere og mere tidskrævende og ikke nødvendigvis bedre med et ansigt, men i dette tilfælde valgte jeg at tage det med, fordi det ikke stirrer ind i kameraet men er et af flere tegn på børnenes selvforglemmende koncentration om spanden og vandet. På den måde bliver det mere til et billede af en stemning, et øjeblik og en tilstand, hvor kropssprog og natur og lys og opmærksomhed cirkler om vandets fascinerende fald.

Motivet er mine egne børn, da vi i sommerferien sidste år besøgte Fosdalen og pjaskede med vand i den lille bæk. Jeg har i sagens natur været svært glad for at arbejde med motivet og ville ønske, at mit kamera ydede originalen lidt mere retfærdighed, for jeg synes ikke at originalen er helt så gullig, men det er hvad mine ringe fotograf-evner formår. Da maleriet på trods af egentlig at være et stemningsbillede ikke kan komme udenom at forestille mine børn, så går jeg ikke ud fra, at det kan have interesse for nogen at købe det, men jeg kan oplyse, at et maleri af denne størrelse og med den grad af detalje (og ansigt) ville komme op omkring de 6000 kr. i pris, hvilket er mere end mine rene landskaber. Portræt-islættet gør det mere arbejdstime-tungt, men menneskelig tilstedeværelse i motivet giver også et fokus og en “involvering” af beskueren i maleriet, hvilket har sin egen styrke.

Read Full Post »

Sommer-projektet – et stort maleri med lupiner, akelejer og en nysgerrig dreng – er endelig gjort færdigt, og jeg er ganske fornøjet med det. Maleriet er nok et eksempel på, at et projekt kan løbe lidt af med én, hvis arbejdet med det bliver for spredt og usammenhængende. Man fortaber sig i detaljer og glemmer at holde øje med det samlede tidsforbrug, men pyt, nu er det her. Et vidnesbyrd om en smuk og afvekslende sommer, som nu lakker mod enden. For mig er der reminiscenser fra 1800-tallet over drengen på motivet, sådan lidt “Vil han klare Pynten” (Michael Ancher) eller “Mon han dog ikke skulde komme?” (Christen Dalsgaard), men her med en lettere undertone.

Noget af det, som har gjort denne maleproces langsom i omdrejningerne er, at der er gået så lang tid mellem første og andet lag, at jeg på en måde skulle opdage motivet igen. Så jeg skulle starte mere forfra, end når jeg lige har malet det hele én gang. Jeg har herunder indsat en detalje fra maleriet, da jeg var i gang med anden gennemmaling. Til højre for den grå træstamme har jeg malet andet lag, hvorimod stammen og løvet til venstre endnu står i ét lag. Her skinner lærred og skitsestreger endnu igennem, og farven er ikke så dyb, men til gengæld har den en lys gennemsigtighed, som går tabt ved andet lag. Jeg har tidligere varslet, at jeg ville tage en ny rød i brug til lupinerne i dette maleri, men det viste sig ikke at være nødvendigt, for i anden omgang bliver farven stærkere og mørkere af sig selv. Til gengæld blev den tiloversblevne klat mørkerød maling brugt i de mørke akelejer, så intet går til spilde her i firmaet 😉

Read Full Post »

Sidste penselstrøg er sat på maleriet af det kollektivt valgte motiv fra alleen ved Ørum kirke. Normalt ville jeg lade en bestiller komme med mindre sidste-øjebliks rettelser, men eftersom I er så mange, der har bestemt motivet, at jeg ville risikere at skulle male det hele om på sytten forskellige måder, så er dette det endelige resultat 😉

Jeg ser styrker og svagheder i det. F.eks. tog jeg en beslutning om at lade en af allé-træernes stammer fylde en væsentlig del af maleriets venstre side, både fordi jeg tænkte, at det kunne give dybde og en fornemmelse af at stå i og ikke foran alleen, og også fordi jeg ikke har prøvet at gå så meget i detaljer med bark før. Hvor meget jeg end holder af Hammershøj, så ved jeg ikke, om jeg nogensinde kommer til at nyde at male grå, og jeg er faktisk stadig lidt i tvivl, om mit træ-stamme-eksperiment er gået til held, men det har helt sikkert en betydning for dybden. Lyspletterne på vejen og de sanselige indtryk fra alleen rammer mig til gengæld helt rent, når jeg ser på maleriet, så det er jeg glad for, og skiltet er et fint, måske lidt for lille, men så stort som det kunne blive, ironisk spørgsmål til motivet, som jeg godt kan lide det 🙂

Maleriet vil altid minde mig om to ting: De løbske heste, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, og så historien om, at der i middelalderen på denne bakke lå en hel by, som forsvandt med pesten. Og se nu træerne og markerne ovenpå “gravene”. Historievinden løfter lidt i nakkehåret.

Read Full Post »

Older Posts »