Bestil et anderledes portræt.

Her er som lovet et foto af mit senest færdiggjorte maleri, som var en bestilt fødselsdagsgave og derfor først kunne offentliggøres nu. Jeg vil gerne bruge det som eksempel på den slags portrætbestillinger, jeg kan honorere med det bedste resultat. Min erfaring er, at hvis jeg prøver at male efter klassiske portrætfotos, hvor den portrætterede ses lige forfra og kigger ind i kameraet med et stort, selvbevidst smil, så bliver det ikke levende. Det er der flere grunde til, og en af dem er, at personlighed ikke kun udtrykkes igennem ansigtet men igennem krop og holdning og bevægelser og det generelle udtryk, man har, når man er optaget af noget andet end det observerende blik. Derudover er jeg også bare først og fremmest landskabsmaler, så min anbefaling til dem, der kunne tænke sig et portræt-maleri, er at bede mig tage udgangspunkt i fotos, hvor den/de portrætterede er vendt halvt eller helt væk, er optagede af noget andet og måske endda befinder sig i naturen. Ganske som på dette nyeste maleri, som jeg er vældigt godt tilfreds med. Det er et smukt fjordlandskab og et par drenge, der er helt optaget af at se verden og bevæge sig selvforglemmende ud i den. Der er noget eviggyldigt barnligt over dem, og samtidig ligner de efter min overbevisning de konkrete børn, som maleriet skal portrættere. Måske har jeg følt mig ekstra godt tilpas med motivet, fordi børnene er jævnaldrende med mine egne børn, og jeg kender dem, men det er også bare et godt motiv, som jeg er glad for at have malet.

Read Full Post »

Påsketravlhed

For kunstnere og kunsthåndværkere er påsken en travl tid. Måske er det med interessen for kunst som med interessen for boliger, at den folder sig ud med forårets komme, og derfor skal alle større byer og udstillingssteder have en påskeudstilling. I dag har jeg for første gang haft “åbent” i mit atelier som en del af Randers Artweek. Jeg har været spændt på, om jeg overhovedet ville få besøgende i min lille udestue, og om jeg kunne få “formen” til at fungere. Der var the og kaffe parat, postkort til salg, dæmpet musik, ild i brændeovnen og et rent lærred parat på staffeliet, da jeg åbnede. Og faktisk fik jeg besøg. Pænt fordelt over dagen var der rare mennesker, der stak hovedet indenfor og kiggede og snakkede lidt. Jeg kom ikke langt med mit nye lærred, både fordi det var et svært motiv at tegne op, men også fordi jeg skulle samle mine tanker om arbejdet igen efter hvert besøg. Hvis hver dag forløb sådan, ville jeg ikke få malet meget, men for to dage er det mægtigt hyggeligt. I morgen har jeg mand og børn hjemme, så det bliver måske en ny oplevelse.

I går hængte jeg fire malerier op til Påskeudstillingen i Det røde Pakhus i Hobro, hvor der er fernisering på lørdag kl. tolv. Det er nærmest en lille serie af motiver fra den samme dag, en efterårsdag på landet. Serien omfatter de to allerede offentliggjorte malerier af spidslønnen og så to nymalede portrætter af mine børn. Til samme serie hører også et portræt/figurmaleri af min søn og en kat, men det var ikke helt tørt nok til at blive transporteret til Hobro. Jeg har ikke kørekort og rejser derfor med malerierne under armen.

Mit arbejde med de tre portrætter/figurmalerier af børnene har været hårdt arbejde. Billedet af Bjørk viste sig at være nemt at male, modsat normalen med portrætter, men de to af Asger var hårde nødder, som jeg desværre aldrig fik knækket helt, men som dog er hæderlige forsøg nu. Mit ønske var at male et portræt af Asgers figur og holdning og ikke hans ansigt. Jeg synes, at en krop kan udtrykke lige så meget personlighed og historie som et ansigt, så det var det, jeg gik efter at fange. Men eftersom hans ansigt jo også var synligt på forlægget, kunne jeg ikke lade være med at prøve at få det til at ligne så nogenlunde, på trods af at ansigtet var så lillebitte. Nå, men det var jo også tænkt mere som øvelse end salgsmateriale, og øvet fik jeg da. Mit mål var til dels også at øve op til et bestilt figurmaleri, som jeg lige har gjort færdigt og som I får at se her på bloggen, når jeg får lov til at vise det om et par uger 🙂

Read Full Post »

Mini-malerier og Randers Artweek

I den sidste tid har jeg eksperimenteret med at male på meget små lærreder ud fra den tanke, at det kunne bringe mine malerier indenfor rækkevidde af folk, der ikke har en kunst-opsparing. Det har ind til videre resulteret i seks små malerier i to forskellige størrelser. Jeg har forsøgt mig med både mine vante landskabsmotiver og så close-ups af blomster, som vel nok er det mest klassiske miniature-motiv. Vigtigt for mit eksperiment har det været, at jeg som følge af det mindre lærred også skulle bruge tilsvarende mindre tid, dvs. ned til tre timer på hele processen fra valg af motiv til afslutning af pr-arbejdet. Det har jeg ikke levet op til. Jeg kan konstatere: at male et mini-maleri er ikke det samme som at male de tilsvarende kvadratcentimeter på et større lærred. Det tager meget længere tid, medmindre man vil gå helt ubærligt på kompromis med kvaliteten. Og det er selvfølgelig fordi et mini-maleri skal være et helt værk i sig selv og ikke bare en detalje fra et større maleri. Hvis jeg klippede et tilfældigt hjørne af et større maleri, ville jeg heller ikke kunne kalde det for et færdigt værk.

Det har selvfølgelig været lidt nedslående at opdage efter mit vellykkede tidseksperiment med forrige maleri. Alligevel har det været interessant at øve sig i miniature-kunsten (for jeg vil faktisk sige, at det er en hel lille kunstart i sig selv), og jeg synes, at især “Første vintergæk” og “Sct. Hansbål ved Lild Strand”, hvoraf den sidste endda ikke var så tidskrævende, begge blev ret fine. Så jeg kunne sagtens finde på at vende tilbage til eksperimentet efter en pause.

Min foreløbige beholdning af mini-malerier og også andre værker kan ses “live” i mit atelier skærtorsdag og langfredag, hvor jeg som en del af Randers Artweek holder åbent atelier for dem, der skulle have lyst til et kig. Kom endelig forbi!

Mini-malerierne er også til salg her på hjemmesiden for mellem 500 og 700 kr. Se under “Landskaber” eller “Stemninger”.

Read Full Post »

Spidsløn

Jeg måtte lige male det lyserøde træ én gang til. Min svoger har fortalt mig, at det hedder en spidsløn. Kunne man tænke sig at se spidslønnen “live” på lærred, så kommer de to malerier og et par fremtidige værker på udstilling i tre dage på Påskeudstillingen i Det røde Pakhus i Hobro fra den 31. marts kl. 12 indtil anden påskedag kl. 16. Det er gratis at komme ind. Jeg vil være der til åbningen og henimod slutningen den sidste dag.

Jeg har ved dette maleri intensiveret min indsats for at reducere tidsforbruget på maleriet. Jeg har udregnet hvor meget lærred, jeg skal male på et par timer og må helst ikke male videre på den del af lærredet, når timerne er gået. Det betyder, at jeg især i den afsluttende fase, hvor maleriet træder frem som mere end en skitse, må så godt som lægge foto-forlægget fra mig, for ellers fortaber jeg mig simpelthen i at få det til at ligne virkeligheden i alle detaljer, og det tager tid. Så min forsøgsvise effektivisering fører altså til en højere grad af forsimpling/stilisering, men det er jo faktisk også det, jeg stiler imod med mine malerier, og er derfor ikke en slem bivirkning. Jeg synes, at det har givet et fint resultat med dette smukke skovbrynsmotiv, og jeg har holdt mig indenfor den tidsbegrænsning, jeg satte mig (som stadig ikke er meget stram). Hvis jeg bliver ved at øve mig, bliver jeg måske lynmaler en dag 🙂

Read Full Post »

Nyt maleri og økonomiske overvejelser

Efterårstræer holder aldrig op med at overraske og slå mig med beundring. Dette efterår var der pludselig et træ lige så lyserødt som en rose ved min svogers gårdsplads. Det har jeg med stor fornøjelse placeret på et kvadratisk lærred. Jeg maler ellers altid rektangulære malerier, simpelthen fordi det kvadratiske for mig udstråler en stoisk balance, lukket om sig selv. Jeg tiltrækkes mere af skønhed med en anelse ubalance, et twist eller en lille usikkerhed, og det kan bedre udtrykkes i det rektangulære, synes jeg. Men dette motiv er udover farve-dramaet meget tæt på idyl, så det kvadratiske passer fint. Jeg har tænkt mig, at male lidt flere idyl-billeder dette forår og også med flere figurer på.

Maleriet er forholdsvist stort. Det måler 70 cm på hver led, og har taget 37 effektive timer at male. Mit tidsforbrug pr. maleri er én af de ting, som jeg har tænkt mest over, da jeg besluttede mig for at gøre min “malebiks” rentabel. Hvis jeg skal tjene 150 kr. i timen, som det er mit mål, så bliver jeg jo nødt til at begrænse antallet af timer pr. maleri, hvis malerierne ikke skal blive for dyre. Derfor har jeg gjort en del for at vælge motiver og lærredsstørrelser, der ikke ville kræve så mange timer at male. Jeg vil fortsætte mine eksperimenter i den retning, men er så småt begyndt at indse, at så længe jeg maler i min stil, så vil et maleri tage den tid det tager, og dermed bevæge sig op i et prisleje, som folk ikke vil/kan betale. Det fører selvfølgelig til det store spørgsmål, om jeg skal ændre stil eller opgive at tjene penge med penslen. Jeg har endnu ikke fundet et svar på dette spørgsmål, så det må lige stå og svæve her ind til videre 🙂

Read Full Post »

Et nødlandet rumskib

Her er så resultatet af mit julebesøg ved Bulbjerg på en god blæsedag. Den observante tilskuer vil måske råbe “Hov, jamen Bulbjerg er da i den forkerte side af billedet”, men nej, jeg gjorde et lille oprør mod min egen tradition og klatrede ned på Bulbjergs nordøstlige side. Sådan er jeg så nytænkende 😉 Fra den vinkel er det endnu tydeligere, hvordan Bulbjerg er et fremmedlegeme, der enten som et kluntet rumskib er nødlandet skævt i landskabet eller som en mastodontisk ubåd eller hval er på vej op med næsen først. Personligt synes jeg ikke, at Bulbjerg er smuk. Det er havet og de omkringliggende bakker. Men selve Bulbjerg minder for meget om den bunker, der også er bygget på toppen. Malerisk er den dog i al sin vælde og interessant for mig, fordi dens forhold til hav og strand rummer den samme rolige konflikt og stædige sameksistens, som jeg prøver at illustrere, når broer, huse og skilte møder buske, træer og blomster i mine malerier. Med dette maleri af skumhvidt vesterhav og ubevægeligt fuglefjeld afslutter jeg min lille Bulbjerg-serie, men maler selvfølgelig gerne flere på bestilling.

Read Full Post »

Skov på fri fod

Årets sidste “release” bliver et af de efterårsmalerier, som jeg altid vender tilbage til. Det har en god størrelse i et ret aflangt format, som jeg har fået en lille forkærlighed for. Ligesom på aftenmaleriet fra Assistenskirkegården får træerne et isslæt af gotiske søjler, når lærredet har højden til det, og det synes jeg godt om lige nu. I dette maleri kan man jo grunde lidt over det lukkede led, som helt sikkert tjener det udmærkede formål at holde biler ude af skoven, men som samtidig forekommer en lille smule absurd og uformående imod skovens vælde. Om det så skal holde nogen eller noget inde eller ude, så ser det prisgivet ud dér i blad-oceanet, og dog insisterer det. Jeg vidste ikke selv, hvad jeg skulle mene om det, da jeg så det for snart mange år siden ved Kongens ege i Randers, så derfor fotograferede jeg det og har nu malet det.

Maleriet er til salg og kommer fra 2. januar på udstilling sammen med mine andre usolgte malerier og min søster Julie Fredborgs værker i Skovsgaard Hotels restaurant. Her kan de ses i hyggelige omgivelser tre måneder frem, men kan stadig købes igennem mig. Glædelig jul og godt nytår!

Read Full Post »