Imens mit næste meget forårsagtige maleri tager form, har jeg syslet videre med mine portrættegningsøvelser, men nu bliver det også de sidste i denne omgang. I skal dog lige se, hvilke ansigter, der er kommet ud af det. Her er først et par punk-åsyn i den artige udgave. Ingen nitter og pighalsbånd.
Og så har vi upstairs-snobben fra det britiske aristokrati.
Er det her de glade 20’ere? Hun ser lidt for mellemfornøjet ud. Måske en tragisk stumfilm-stjerne?
Den her er svær at sætte andre mærkater på end, at det nok bare er min søster på vej til fest:)
Og endelig en lidt skælmsk udgave. Der er manipulation i det blik og det smil. Hvad er det hun vil opnå? Hvis jeg kender min lillesøster ret skal hun nok få det:)