Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Udstilling’ Category

Kun en begrænset skare “får lov” at se min nyeste udstilling, men jeg tillader mig at skrive lidt om den alligevel. Her i juni og sikkert også det meste af juli hænger mine malerier til udstilling på intet mindre end rådhusets vægge. Og det er rådhuset i Randers, der her er tale om 😉 Her har en kunstforening et udstillingsområde udenfor en stor mødesal til rådighed, og jeg er blevet bedt om at udstille i denne tid, hvor rådhuset igen “vækkes til live” efter corona. Jeg hængte mine malerier op her til formiddag og mærkede i hvert fald embedsmandslivet summe omkring mig. Det er dog også de eneste, der ind til videre kan se på værkerne, fordi rådhusets døre endnu en tid er lukkede for besøgende, medmindre man har en aftale. Men embedsmænd og sekretærer skal da også have farver i deres arbejdsliv, og malerierne og jeg er glade for at blive “luftet” lidt.

Read Full Post »

I årets første spæde forårs-weekend den 6.-8. marts udstiller jeg mine malerier i Helligåndshuset i hjertet af Randers. Der er bindingsværk, brosten og smalle købstadsgader, så det er en lyst, og midt i det har jeg lejet mig ind i et rum i den gamle hospitalsbygning til Randers Kloster. Helt præcist Erik Menveds Plads 1. Det er bare mig og mine malerier, så der er ingen entré eller falbelader eller forventninger. Man kan bare kigge ind imellem 12 og 18 om fredagen eller imellem 10 og 15 lørdag eller søndag. Der er åbne caféer tæt omkring, så kunst og kaffe kan kombineres. Alle er velkomne!

Read Full Post »

En dør lukkes og en anden åbner sig for mine malerier. I går klokken fem lukkede den smukke forårsudstilling på Ulstrup Slot, og i dag klokken fem åbner udstillingen ved Langå Kunstforening i de noget mere moderne omgivelser 🙂 Det historiske vingesus fortager sig, men nymodens bekvemmeligheder som galleriskinner og radiator-varme vinder frem. Stole og vinduer findes dog begge steder, og heldigvis befinder mine malerier sig vist godt med både gamle og nye. Malerierne bliver hængende i Langå Kulturhus indtil den 14. juni og kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid.

Read Full Post »

Skiftedag

Når man ikke har kørekort, er det rart at have lokale udstillinger, så man selv kan hente sine malerier, når de skal videre til næste sted. Jeg må indrømme, at jeg i frisk trav over det store lyskryds ved Randers-broen med denne vogn foran mig, følte mig lidt malplaceret. Det er ikke den slags forbipasserende, man ser oftest i Randers. På Christiania ville det nok være et mere dagligdags syn. Men jeg har nu ingen planer om at flytte. Provinsen trænger til nogen, der træder lidt ved siden af, og selvom jeg bestemt ikke er den bedste til at gøre det, så insisterer jeg af og til. Det kan godt være, at jeg krummer lidt tæer i skjul af vinterstøvlerne, men jeg ranker demonstrativt ryggen.

Når jeg sådan flytter rundt, så er det fordi mine malerier nu har endt et par måneders ophold på gangene ved Dansk Revision og skal videre til andre fornemme kvarterer, denne gang ved Rotary i Hadsten. Til Hadsten traver vi dog ikke, men har kørelejlighed. Lokalerne ved Rotary er ikke normalt åbne for offentligheden, men det er muligt at lave en aftale gennem mig, hvis nogen har lyst til at se udstillingen. Den strækker sig indtil maj.

Read Full Post »

Det kan føles lidt trangt i atelieret, når det samtidig er husets juletræs-stue og når jeg så oven i købet maler på et lærred, der kræver plads. Men det går 🙂 Og det føles faktisk ret naturligt at have et grantræ til at prikke mig på skulderen, når nu jeg er ude i naturen på mine lærreder også. Når brændeovnen buldrer og radioen spiller Bing Crosby, så indfinder julestemningen sig på trods af sommermotiver, så jeg vil sende lidt af stemningen videre ud til jer, der læser med: Glædelig jul og godt nytår fra atelieret! Tak for jeres positive opmærksomhed i 2018. Jeg vil gøre mit bedste for, at der også bliver noget at kigge på i 19.

Til information, så slutter min udstilling i Jahanneskirken den 28. dec, hvor malerierne rejser ned mod Gudenåen til gangarealerne i Dansk Revisions hjemsted på Tronholmen. Dér vil de være svære at komme til for offentlige øjne i et par måneder, så hvis nogen ønsker at se dem snart, så smut forbi Johanneskirken i løbet af den næste uge.

Read Full Post »

Så fik det store færøske landskab sin anden-behandling og er således blevet færdigt. På grund af nogle store flader har jeg kunnet male dette maleri lige så hurtigt som det sidste færøske landskab, og dermed koster det ikke mere, selvom det er større. Det giver mig en fornemmelse af, at jeg er på vej i den rigtige retning med at male større. Især landskaber med større linjer og flader vil kunne males til lavere priser, fordi der ikke er så mange snørkler at forholde sig til som i f.eks. et løv. Man mister selvfølgelig også noget bevægelse og detaljerigdom, når man vælger det brede landskab, men alt har jo fordele og ulemper. Jeg er i hvert fald glad for dette majestætiske syn.

Fotoforlægget er taget ved Funningur. Der er flere ting, som jeg nyder ved motivet. Himlens dramatiske lys og vidde, bjergenes pyramide-formede skyden-sig-frem foran hinanden og vejene og åernes grålige snoen-sig igennem det grønne landskab. Det har været en fornøjelse at male!

Medmindre det bliver solgt, vil det være at se på min kommende udstilling i Johanneskirken i Vorup, Randers. Her udstiller jeg fra den 28. oktober.

For størrelse og pris klik på billedet.

Read Full Post »

I forgårs hængte jeg malerier op i Sløjfen, kulturhuset i Hadsten. Det første hus, jeg kender til, der blev bygget i den industrielle stil, som mange byer nu dyrker. Jeg sætter især pris på den stil, når den som i Hadsten er plantet i en underskøn natur med et brag. Da jeg stod foran de kæmpe beton-vægge, ønskede jeg, at jeg havde ti imponerende alpe-malerier med, for pludselig så mine malerier mindre ud end sædvanligt. Men nu har jeg jo hverken lastbil eller kørekort, så det giver praktisk mening, at jeg ikke maler større. Og da jeg først fik fordelt malerierne på væggene blev jeg nu også ganske godt tilfreds.

Når man så går rundt dér og hænger malerier op i et hus med bibliotekslånere og musikskolebørn, så bliver man uvægerligt kigget på og snakket med. Mange fortæller, at de selv maler eller har malet, såsom kvinden, der sagde, at hun nu var holdt op med at male, for lærrederne stod jo bare dér og hobede sig op, og så gav det ikke mening for hende mere. Det fik mig til at tænke på alle de mennesker, der bare i Danmark står og maler til “skrivebordsskuffen”, og mine lærreder druknede for mit indre blik i en malstrøm af andre lærreder. Senere kom en mand forbi og roste mine malerier for dybde og perspektiv, men sagde samtidig, at han kviede sig ved at købe den slags, fordi man ikke kan sælge det videre til samme pris, og at anerkendte kunstnere jo sælger deres malerier billigere. “Malerier som de her skal man kun købe, fordi man kan lide dem,” sagde han. Og det kan jeg kun give ham ret i!

Jeg har mange gange tænkt, at jeg ikke føler mig som kunstner men som håndværker. Jeg maler ikke til kunsthistorien eller pengeskabe. Jeg er ikke anderledes end en skrædder. De fleste vesterlændinge bruger tusindvis af kroner på tøj hvert år. Nogen køber kvalitetstøj og bruger det i flere år, før det bliver slidt op. Mine malerier er kvalitetstøj til vægge. De koster det samme som en pose kvalitetstøj, og de udstråler køberens æstetiske og personlige smag i mange år, indtil de er slidte eller giver plads til andet, og er de ikke gået i stykker, kan man sælge dem videre til en lavere pris. Jeg har ikke forestillinger og ambitioner om andet end det. Selvfølgelig ligger der budskaber og historier gemt i malerierne, men ikke mere end i gennemtænkt tøj. Så folk kan vel lige så godt bruge tusinder af kroner på at købe et maleri, de kan lide, som de kan bruge tusinder af kroner på at købe dekorative ting til deres kroppe? Dermed ikke sagt, at jeg ikke er bevidst om at malerier kan virke for dyre, især når Ikea og åbenbart også anerkendte kunstnere kan male dem billigere. Jeg er bevidst om det hav af mere eller mindre velmalede malerier, som mine malerier forsøger at holde hovedet oven vande i, men deres svømmevinger er ikke punkteret endnu 🙂

Mit “yndlingspublikum” var en teenage-pige, der sagde et stille “wauw” og længe stod foran et maleri, imens hun sugede i en milkshake, så smilede hun genert til mig og gik tilbage til sin veninde.

Således kan en ophængning af malerier være en stor og tankevækkende oplevelse for sådan en lidt isoleret håndværker som mig 🙂

Read Full Post »

Older Posts »