Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

I min tekst om mig selv i “101 kunstnere 2021” flirter jeg med ideen om mig selv som et slags billedbehandlingsprogram. Da jeg skrev det, mente jeg, at mit arbejde med motiver føles ret ubevidst, næsten automatisk. Som om jeg er et program, som man fodrer med sanseindtryk i den ene ende og som spytter Marie-fortolkninger ud i den anden ende. Det er ikke et særligt romantisk kunstner-billede, men jeg tror altså heller ikke, at alle kunstnere er så romantiske. Mange gange er de “bare” håndværkere.

Nå, men dette indlæg skal handle om, at jeg også på en anden måde “smelter sammen med” “billed-maskinerne”, for forlægget til mit nyeste maleri er tydeligvis påvirket af kameraet og fotografen, der har fanget det. Jeg tog billedet for mange år siden på en tur i Tivoli, som efterhånden har lagt motiv til flere af mine malerier. Jeg gik i nattemørket og nød de mange lys, og deres sporadiske belysning af omgivelserne. Prøver man at tage billede af den slags med blitz, ved de fleste, hvor koldt og fuldstændig urealistisk motivet bliver. Derfor tog jeg denne aften billeder uden blitz. Men det stiller nogle krav til fotografens evne til at holde kameraet stille i lang tid, som jeg ikke helt kunne leve op til. Derfor blev konturerne uklare og lysene til striber istedet for pletter. Alligevel er jeg vendt tilbage til dette motiv igen og igen, fordi det føles underordnet for udtrykket, at der er disse urealistiske rystelser. Ja, faktisk virker det som om jeg genkalder mig tivoli-natten lidt bedre på den måde. Derfor har jeg nu vovet at male det, ikke sådan at jeg har sorteret rystelserne fra, som jeg overvejede, men sådan at jeg har forsøgt at få dem med, hvor jeg kunne.

Min bedre halvdels kommentar til værket, var “Når jeg ser på det, overvejer jeg, om det er én, der er ved at få et panik-anfald, eller om det er én, der vakler stiv hjem fra byen.” Jeg er ikke sikker på, at han mente det som udelt ros :), men jeg føler mig underligt tilfreds med ordene. Jeg fryder mig ved det lidt fremmedgørende i maleriet. Hvordan det på én gang skubber beskueren lidt fra sig og siger “Som du kan se, er jeg ikke virkeligheden”, men samtidig trækker det også beskueren til sig og siger “Men nu hvor du ikke ser virkeligheden, ser du så alligevel noget sandt? Hvad oplever du? Hvem står dér i mørket?” Kunne det være set gennem tårer? Er der noget ensomt i motivet, trods de varme farver? Eller er det trætte, lykkelige øjne, der ser, mætte af en dags latter og indtryk? Eller er det et minde, som kun huskes uklart og i fart, måske på vej til at forsvinde? Maleriet bærer forslag eller antydninger i sig, sådan som jeg godt kan lide det 😉

En smule ironisk er det så, at kameraet simpelthen heller ikke vil tage et vellignende billede af det færdige maleri. Ligemeget hvor umage jeg gør mig, så bliver fotoet for lyst, så jeg bliver nødt til kunstigt at dæmpe lyset i et billedbehandlingsprogram, hvilket medfører at noget af gløden i parasollens underside går tabt. Og ligemeget hvor meget jeg dæmper lyset, forbliver den oplyste bygning i venstre, øverste hjørne bleg i forhold til virkelighedens maleri. Så det må blive et maleri, som man skal se på en udstilling, når jeg igen kommer afsted på sådan én 🙂

Read Full Post »

Jeg er med i en bog!

Jeg er blevet inviteret med i en bog, som nu er udkommet. Den hedder “101 kunstnere”, så jeg er bestemt ikke alene i den 🙂 Det er kunsthistoriker og kunstanmelder på Jyllands-posten Tom Jørgensen, der er redaktør, og det er en årbog, der hvert år præsenterer bredden i det danske kunstliv. Således er der også mindre kunstnere fra provinsen med, såsom mig 🙂

Tom Jørgensen skriver på forlaget Frydenlunds hjemmeside “En af hensigterne med 101 kunstnere er at give glimrende kunstnere en platform over for læserne til at vise, hvad de dur til, for et publikum, der er ligeglade med cv’et, men som bare vil se noget god kunst. 101 kunstnere 2021/22 er som de andre årgange skabt med præcis dette formål.”

Jeg har selv skrevet teksten om mig selv, så det er muligt, at det ikke er nyt for dem, der kender mig, men om ikke andet er det interessant at se mine malerier i selskab med denne rigdom af andre kunstværker, og det er første gang, at jeg på den måde ser mit navn og mine malerier på glittet papir. Så det føles lidt stort 🙂

Read Full Post »

Så har endnu et maleri fundet hjem. Maleriet “Den røde spand” har ellers ikke været til salg, fordi det jo faktisk, på trods af sin titel, er et portræt af mine børn. Men da min svigermor fornyligt holdt en af de store fødselsdage, gav det pludselig helt mening, at hun skulle have maleriet af sine børnebørn hjem til sig. Så hendes nærmeste familie, inkl. mig, gik sammen om at skænke hende maleriet, og det bragte heldigvis stor glæde. Der var godt nok ikke en tom væg, der lige stod og ventede, men med lidt logistik fik maleriet en smuk plads over chatollet, med sidelys fra vinduet og som nabo en grønmalet dør i nuancer, der taler smukt sammen med skoven i baggrunden af maleriet. Således er maleriet kommet hjem, og jeg kan stadig se det “live” med jævne mellemrum. En rigtigt god ordning, synes jeg 🙂

Og nu vi er ved portrætter af mine børn, så har jeg blandt andet brugt den sidste tid i atelieret på at øve mig i min yndlingsportræt-form, som er en indirekte vinkel på “ofrene”, hvor de er optagede af noget andet. Igen er det mine børn, der må holde for, for det er jo dem, jeg har flest billeder af. Det er et gammelt foto, som jeg har gået og skævet til flere gange, fordi der er noget mere i det end “bare” et par personer. Der er en koncentration og optagethed, ligesom på maleriet af den røde spand, men bare mere udadvendt og interagerende. Derfor har jeg også kaldt maleriet for “Firhændigt”. Ligesom den røde spand er klaveret repræsentant for “det tredie” i motivet. Og derfor synes jeg faktisk også, at det er passende, at figurerne virker en lille smule yderligt placeret på lærredet, bundet sammen af klaverets tangenter og spejbilleder. De to børn mødes igennem klaveret på en måde, som i hvert fald virker rørende på moderen 🙂

Read Full Post »

Man skal passe på med at ændre for meget på hjemmesider, for vi har det med at vænne os til og indrette os med det kendte, uanset om det er praktisk. Men jeg har altså vovet at ændre lidt på indretningen af min hjemmeside, baseret på at jeg igennem tiden har fået ret mange spørgsmål på, hvilke malerier, der var solgt og ikke. Derfor har jeg fordelt malerierne på to sider: En med solgte malerier og én med malerier til salg. Derudover er der en lille side med eksempler på mine portrætter, fordi de for det meste ville være lidt underlige at sætte til salg men heller ikke som sådan falder i “solgt”-kategorien. Jeg håber, at denne nye opdeling ikke fører til megen fortørnelse og roderi, men måske faktisk er en bedring. Forsiden af hjemmesiden er jo stadig mine blog-indlæg, som de plejer. Der kommer snart et nyt om et maleri-hjem 🙂

Read Full Post »

I det maleri, jeg arbejder på for tiden, er verden delt op imellem himmel og vand. At bo i det danske landskab minder tit om at gå på en tynd snor jord imellem de to elementer. Sidst bragte jeg “klip” med nogle af mine himle, så her kommer også nogle af mit vand. Vand kan ligesom himlen være en flade og et slags baggrundstæppe for resten af motivet, men ligesom himlen har sine indbyggere i skyerne, så har vandet bølgerne og reflektionerne. Tilstedeværelsen af de to gør det straks meget mere besværligt end baggrundstæppe-vandet, men også interessant. Jeg tror, at jeg ubevidst har holdt mig lidt tilbage fra den udfordring tidligere, men f.eks. Bulbjerg har flere gange lokket mig ud i at forholde mig til skumsprøjt og bølgekamme. I nyere tid er jeg blevet lidt mere modig og har ladet mig friste af forvredne spejlbilleder i vand, der bevæger sig. Det er også noget, jeg udforsker i mit nuværende arbejde, som man kan se et udsnit af herunder. Blanke spejlbilleder, der snor sig ud i fremmede Medusa-lignende væsner, når vandets krusninger forstyrrer billederne. Fascinerende at arbejde med. Snart får I himlen med også 🙂

Read Full Post »

Himle

Oftest er himlen en næsten ensfarvet baggrund for træer og andre vækster i mine malerier, men jeg ved, at der er kunstnere, som vier hele deres virke til at studere himlen og vel nok især himlens forunderlige væsener, skyerne. Når de er der, tildeler jeg skyerne samme opmærksomhed som trækroner og opfatter dem vel på samme måde som levende ting, der helst undslipper penslen, ligesom løv. Alligevel har de jo en meget mere flydende overgang til luften (de er jo selv luft), så jeg kan ikke fange dem med en tydelig kontur, som jeg kan med planter. Det kan faktisk være virkeligt frustrerende og give mig følelsen af ikke helt at kunne fokusere, for hvor starter og stopper de, men de kan også belønne indsatsen med majestætisk dybde og højde og overvældende lys og skygge-virkninger. Her er nogle eksempler på himle i mine malerier – de er selvfølgelig mest til stede, når jeg maler vidder, gerne hen over vand eller andre flade steder. I øjeblikket maler jeg på et panorama-maleri, hvor lige præcis vand og himmel, med en truende skyformation er altdominerende i motivet. Derfor dette tilbageskuende blik på himle.

Read Full Post »

“Snart lysner kronens bladenet og hvert et løv må briste”. Den tekst har været med mig, imens jeg har malet denne bestilling. Det er jo den diametrale modsætning til vores årstid nu, men paradoksalt nok kan bøgetræernes gulgrønne “flyvende tallerkener” her godt minde en smule om dem, der vil tone frem om en måneds tid. Men at lyset, der falder imellem stammerne og ind over skovvejen har en mere “mæt” og stoflig kvalitet end forårsluftens klare, spidse “vågn-op”, det synes jeg er tydeligt. Så vidt jeg forstår er motivet her fra omegnen af Vejle, men det er også indbegrebet af en arketypisk østjysk bøgeskov. Krydret duftende katedraler med ekko af sommerens fugle og insekter. Jeg tror, at alle vil kunne forestille sig, at det her motiv stammer fra et sted, som de har stået i og kender.

Read Full Post »

Tusmørke i Tivoli

For mange år siden tog min søster og jeg i Tivoli i København, ikke så meget for at køre med rutsjebane som for at vandre rundt i haven og suge motiver til os. Hele dagen og aftenen flanerede vi rundt og tog billeder og kiggede, for Tivoli er jo én stor pittoresk opsats af blomster og lys og vand osv. Det er en inspirationskilde, som jeg stadig “drikker af” i dag, og således har jeg altid kastet interesserede blikke på dette motiv, der på en måde er et mislykket fotografi, hvor kameraet og mine fotograferingsevner ikke har kunnet arbejde med det svigtende dagslys og de voldsomme elektriske lys. Men som det ofte sker, så fremkalder eller afslører den slags “uheld” noget smukt og overnaturligt og ja, jeg vil næsten sige sandt. Pelargoniernes ufokuserede blomsterliv og lysenes alfe-vinger er på en eller anden måde tættere på sandheden om den tivoli-sommeraften, jeg var i dengang, end hvis jeg havde taget et blitz-oplyst og præcist fotografi. Jeg elsker kontrasten mellem den voldsomt røde verden i pavilioner og under parasoller og så den blånende aftenhimmel. Og midt imellem går en “Edvard Hoppersk” kvinde, uigennemskuelig og hverken inde eller ude, på vej mod nogle smukke, klare farvede lys i mørket. Måske kan man genkende min søsters skikkelse fra maleriet “Dukkehus”, der har sin oprindelse på samme hovedstads-tur. Om hun kan forklare, hvad der foregår i de bortvendte skikkelser, ved jeg ikke, men jeg kan da måske bringe et interview med musen her på et tidspunkt 😉

Read Full Post »

Da coronaen brød ud, blev mine forårsudstillinger aflyst, og jeg begyndte at overveje, hvordan en billedkunstner får sine malerier set, når hun og andre ikke må bevæge sig fysisk hen til hinanden.

Jeg har længe været repræsenteret på Maleribasen, hvor man betaler et abbonnement for at udstille, men nu fandt jeg også Kunstsamlingen. De arbejder med et lignende koncept, hvor man betaler et større eller mindre abbonnement, alt efter hvor mange malerier man vil udstille og hvor meget “larm”, der skal være om dem. De har desuden et “trick” på deres hjemmeside, hvor man kan lege med at sætte malerierne ind i (et billede af) ens egen stue, så man kan få en idé, om hvordan det ville se ud hos én selv.

Så fandt jeg også Kunstnernes.com, som minder mere om et fysisk galleri, der modtager kommision af de solgte malerier, dog ikke så meget som de fysiske, hvilket jo nok hænger sammen med, at de heller ikke har så meget arbejde med formidlingen. De tilbyder fragt, hvilket gør tingene lidt nemmere for mig, men det har også betydet, at der nu er lagt fragt på prisen på de af mine malerier her på hjemmesiden, som også er repræsenteret hos dem, så der ikke foregår konkurrence.

Giv mig endelig et tip, hvis nogen af jer kender til andre måder at formidle sin kunst online.

Men nu lever vi jo ikke i fuldstændig karantæne mere, og mine malerier har allerede været lidt ude i verden denne sommer i fysisk form. Fra 1. oktober kan man se dem offline i Randers Sundhedscenter, hvor der så vidt jeg ved er fri adgang.

Read Full Post »

 

Sidste dag på denne weekends udstilling. I modsætning til fredag og lørdag er her ingen mennesker. Heldigvis har jeg malegrej med, så jeg er kommet i gang med et vintermotiv. Jeg havde troet, at foråret bankede på i næste maleri, men en af udstillingens gæster, der udtrykte særlig begejstring for vinter og vinter-kunst inspirerede mig til alligevel at tage hul på et vinterligt “På vej væk”- motiv. Selvom jeg ikke selv synes, at jeg mestrer den Hammershøjske, vinterlige palet, så er der åbenbart nogen, der “tror på mig” 😉 så jeg vil øve mig lidt mere.

Read Full Post »

Older Posts »