Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Påskeudstilling.

Corona har lært os ikke at regne med arrangementer, før de er i gang, men i går satte jeg mine malerier op på nogle fine, grønne vægge på Fussingø Slot og er dermed meget tæt på at tro på, at påskeudstillingen rent faktisk bliver til noget for mig i år. Det føles stort 🙂 Mine malerier var også forbløffende store i forhold til pladsen. Slottet er bare et lille jagtslot, så rummene er højere end de er brede. Det er første gang, jeg har kunnet hænge et maleri op oven over en dør 🙂 Jeg er til stede ved ferniseringen på søndag. Besøg mig hvis I kan 🙂 Her er et link til ustillingen på facebook.

Read Full Post »

Jeg er begyndt at arbejde i ny og næ på Syddjurs Bibliotek, bla. i Rønde, hvor der viste sig at være en fin bagvæg ledig for tiden. Dér kunne nogle af mine malerier hænge i et par måneder. Det er jo også en måde at præsentere sig på sin nye ny og næ-arbejdsplads 🙂 Der er et bedre lys end i mit udestue-atelier, hvor jeg fornyligt havde en kunstforening-bestyrelse på besøg. Hvad jeg ikke havde tænkt på, var at der jo bliver tidligt mørkt nu til dags, og at der ikke er noget synderlig kunstig belysning i udestuen. Jeg kan ikke male i kunstigt lys, og mit atelier har kun få gange før virket som fremvisningssted og da altid kun i dagslys, så galleri-lamper har aldrig før været nødvendige. Det var de så nu, og jeg måtte stå og lyse på malerierne med en standerlampe, hvilket ikke var så tilfredsstillende, men så har jeg da prøvet det 🙂 Forholdene på Rønde Bibliotek er noget mere autoriserede, så kig endelig ind, hvis I skulle være i området. Der hænger syv malerier ind til den 20. jan. Udenfor betjent åbningstid kan man selv lukke sig ind med sit sundhedskort fra kl. 8 til 22.

Read Full Post »

Forbudt.

Med den overskrift burde jeg nu følge op med en neglebidende True Crime-historie eller noget i den retning, men det følgende er vist kun et lokalt tabu i mit atelier. Normalt er mine malerier færdige, når jeg har sagt, at de er færdige. Det er slet ikke sådan, at jeg oplever mine malerier som perfekte, men jeg når til et punkt, hvor jeg “ikke kan gøre mere for dem” 😉 Det gælder også for de malerier, som jeg ikke er tilfreds med, at på et tidspunkt må jeg indse, at det er sådan de blev. Og det føles forbudt at vende tilbage til et maleri, som jeg har meldt færdig. Hvis man har købt et maleri af mig, kan man regne med at det er, som det skulle og kunne blive, og jeg står ved det. Men nu har jeg simpelthen gjort en undtagelse alligevel! Gys! Maleriet “Hest i allé”, som jeg malede for to år siden, fik jeg aldrig den rigtige “fornemmelse” af. Og som om det kunne mærke det, så gik rammen i det også af led, så det var helt skævt. Alligevel var der noget i det, som jeg ikke bare kunne kassere, så i første omgang gik jeg i gang med at prøve at rette rammen ud selv.

Det lykkedes ikke, så der måtte en hel ny ramme bagpå, og så malede jeg simpelthen om på det. Derfor hedder det nu ikke mere “Hest i allé”. Jeg har nemlig malet hesteskiltet over, som jeg havde sat ind i motivet for at mindes den hest, som løb løbsk i alléen, da jeg var der. Det kom aldrig til at virke naturligt. Og den detaljerede træstamme, som hang som et gardin i vesntre side af motivet malede jeg over med en forlængelse af marken og grøftekanten. Dermed har maleriet godt nok mistet sin spænding eller mærkværdighed, men det er faldet på plads i sig selv og minder mig om skønne, fredfyldte cykelture over solplettet asfalt, i skyggefulde alleer, imellem saftigtgrønne marker og igennem lokkende sving, der gemte nye skatte i form af dufte, lyde og udsigter. I dette tilfælde fører svingene op til Ørum Kirke, der på toppen af bakken, bag træerne, er endemålet eller udgangspunktet for hele fire veje mod hvert sit verdenshjørne. Så her er et både nyt og gammelt og lidt forbudt maleri. Så er det prøvet, men det kommer nu ikke til at gentage sig ofte i mit atelier!

Read Full Post »

I ukendt land.

For tiden arbejder jeg på et større bestillingsarbejde. Selvom man ikke kan sige om mig, at jeg normalt arbejder med afdæmpede farver, så er der alligevel mere gang i hele paletten her, end jeg plejer at have. Det er en af de gode bivirkninger ved bestillinger, at man kan blive skubbet ud af komfort-zonen og ud i spændende, nyt land.

I dette tilfælde havde bestilleren ret konkrete forestillinger, så vi brugte lang tid på at kredse os ind på et motiv, der passede, og jeg har vist været lidt “mimose-agtig”, fordi jeg undervejs blev i tvivl, om jeg nu også var den rette til opgaven, men heldigvis holdt bestilleren fokus. Jeg er halvvejs i arbejdet og er optimistisk. Den smalle, men detaljerede bred giver en god kontrast til de store linjer og farver i “himlene”, og træernes spejlbilleder, der skal glide ud i abstraktion forneden er interessante at eksperimentere med. Lige nu minder de mig om en hel masse røgsignaler 🙂

Nu skal jeg bare lige få tid til at male det sidste og afgørende lag. Jeg er begyndt at afløse som bibliotekar på Syddjurs Bibliotek, så det kræver nogle timer. Samme sted hænger jeg nogle af mine malerier op i den kommende weekend. Mere om det senere.

Read Full Post »

I min tekst om mig selv i “101 kunstnere 2021” flirter jeg med ideen om mig selv som et slags billedbehandlingsprogram. Da jeg skrev det, mente jeg, at mit arbejde med motiver føles ret ubevidst, næsten automatisk. Som om jeg er et program, som man fodrer med sanseindtryk i den ene ende og som spytter Marie-fortolkninger ud i den anden ende. Det er ikke et særligt romantisk kunstner-billede, men jeg tror altså heller ikke, at alle kunstnere er så romantiske. Mange gange er de “bare” håndværkere.

Nå, men dette indlæg skal handle om, at jeg også på en anden måde “smelter sammen med” “billed-maskinerne”, for forlægget til mit nyeste maleri er tydeligvis påvirket af kameraet og fotografen, der har fanget det. Jeg tog billedet for mange år siden på en tur i Tivoli, som efterhånden har lagt motiv til flere af mine malerier. Jeg gik i nattemørket og nød de mange lys, og deres sporadiske belysning af omgivelserne. Prøver man at tage billede af den slags med blitz, ved de fleste, hvor koldt og fuldstændig urealistisk motivet bliver. Derfor tog jeg denne aften billeder uden blitz. Men det stiller nogle krav til fotografens evne til at holde kameraet stille i lang tid, som jeg ikke helt kunne leve op til. Derfor blev konturerne uklare og lysene til striber istedet for pletter. Alligevel er jeg vendt tilbage til dette motiv igen og igen, fordi det føles underordnet for udtrykket, at der er disse urealistiske rystelser. Ja, faktisk virker det som om jeg genkalder mig tivoli-natten lidt bedre på den måde. Derfor har jeg nu vovet at male det, ikke sådan at jeg har sorteret rystelserne fra, som jeg overvejede, men sådan at jeg har forsøgt at få dem med, hvor jeg kunne.

Min bedre halvdels kommentar til værket, var “Når jeg ser på det, overvejer jeg, om det er én, der er ved at få et panik-anfald, eller om det er én, der vakler stiv hjem fra byen.” Jeg er ikke sikker på, at han mente det som udelt ros :), men jeg føler mig underligt tilfreds med ordene. Jeg fryder mig ved det lidt fremmedgørende i maleriet. Hvordan det på én gang skubber beskueren lidt fra sig og siger “Som du kan se, er jeg ikke virkeligheden”, men samtidig trækker det også beskueren til sig og siger “Men nu hvor du ikke ser virkeligheden, ser du så alligevel noget sandt? Hvad oplever du? Hvem står dér i mørket?” Kunne det være set gennem tårer? Er der noget ensomt i motivet, trods de varme farver? Eller er det trætte, lykkelige øjne, der ser, mætte af en dags latter og indtryk? Eller er det et minde, som kun huskes uklart og i fart, måske på vej til at forsvinde? Maleriet bærer forslag eller antydninger i sig, sådan som jeg godt kan lide det 😉

En smule ironisk er det så, at kameraet simpelthen heller ikke vil tage et vellignende billede af det færdige maleri. Ligemeget hvor umage jeg gør mig, så bliver fotoet for lyst, så jeg bliver nødt til kunstigt at dæmpe lyset i et billedbehandlingsprogram, hvilket medfører at noget af gløden i parasollens underside går tabt. Og ligemeget hvor meget jeg dæmper lyset, forbliver den oplyste bygning i venstre, øverste hjørne bleg i forhold til virkelighedens maleri. Så det må blive et maleri, som man skal se på en udstilling, når jeg igen kommer afsted på sådan én 🙂

Read Full Post »

Jeg er med i en bog!

Jeg er blevet inviteret med i en bog, som nu er udkommet. Den hedder “101 kunstnere”, så jeg er bestemt ikke alene i den 🙂 Det er kunsthistoriker og kunstanmelder på Jyllands-posten Tom Jørgensen, der er redaktør, og det er en årbog, der hvert år præsenterer bredden i det danske kunstliv. Således er der også mindre kunstnere fra provinsen med, såsom mig 🙂

Tom Jørgensen skriver på forlaget Frydenlunds hjemmeside “En af hensigterne med 101 kunstnere er at give glimrende kunstnere en platform over for læserne til at vise, hvad de dur til, for et publikum, der er ligeglade med cv’et, men som bare vil se noget god kunst. 101 kunstnere 2021/22 er som de andre årgange skabt med præcis dette formål.”

Jeg har selv skrevet teksten om mig selv, så det er muligt, at det ikke er nyt for dem, der kender mig, men om ikke andet er det interessant at se mine malerier i selskab med denne rigdom af andre kunstværker, og det er første gang, at jeg på den måde ser mit navn og mine malerier på glittet papir. Så det føles lidt stort 🙂

Read Full Post »

Så har endnu et maleri fundet hjem. Maleriet “Den røde spand” har ellers ikke været til salg, fordi det jo faktisk, på trods af sin titel, er et portræt af mine børn. Men da min svigermor fornyligt holdt en af de store fødselsdage, gav det pludselig helt mening, at hun skulle have maleriet af sine børnebørn hjem til sig. Så hendes nærmeste familie, inkl. mig, gik sammen om at skænke hende maleriet, og det bragte heldigvis stor glæde. Der var godt nok ikke en tom væg, der lige stod og ventede, men med lidt logistik fik maleriet en smuk plads over chatollet, med sidelys fra vinduet og som nabo en grønmalet dør i nuancer, der taler smukt sammen med skoven i baggrunden af maleriet. Således er maleriet kommet hjem, og jeg kan stadig se det “live” med jævne mellemrum. En rigtigt god ordning, synes jeg 🙂

Og nu vi er ved portrætter af mine børn, så har jeg blandt andet brugt den sidste tid i atelieret på at øve mig i min yndlingsportræt-form, som er en indirekte vinkel på “ofrene”, hvor de er optagede af noget andet. Igen er det mine børn, der må holde for, for det er jo dem, jeg har flest billeder af. Det er et gammelt foto, som jeg har gået og skævet til flere gange, fordi der er noget mere i det end “bare” et par personer. Der er en koncentration og optagethed, ligesom på maleriet af den røde spand, men bare mere udadvendt og interagerende. Derfor har jeg også kaldt maleriet for “Firhændigt”. Ligesom den røde spand er klaveret repræsentant for “det tredie” i motivet. Og derfor synes jeg faktisk også, at det er passende, at figurerne virker en lille smule yderligt placeret på lærredet, bundet sammen af klaverets tangenter og spejbilleder. De to børn mødes igennem klaveret på en måde, som i hvert fald virker rørende på moderen 🙂

Read Full Post »

Man skal passe på med at ændre for meget på hjemmesider, for vi har det med at vænne os til og indrette os med det kendte, uanset om det er praktisk. Men jeg har altså vovet at ændre lidt på indretningen af min hjemmeside, baseret på at jeg igennem tiden har fået ret mange spørgsmål på, hvilke malerier, der var solgt og ikke. Derfor har jeg fordelt malerierne på to sider: En med solgte malerier og én med malerier til salg. Derudover er der en lille side med eksempler på mine portrætter, fordi de for det meste ville være lidt underlige at sætte til salg men heller ikke som sådan falder i “solgt”-kategorien. Jeg håber, at denne nye opdeling ikke fører til megen fortørnelse og roderi, men måske faktisk er en bedring. Forsiden af hjemmesiden er jo stadig mine blog-indlæg, som de plejer. Der kommer snart et nyt om et maleri-hjem 🙂

Read Full Post »

I det maleri, jeg arbejder på for tiden, er verden delt op imellem himmel og vand. At bo i det danske landskab minder tit om at gå på en tynd snor jord imellem de to elementer. Sidst bragte jeg “klip” med nogle af mine himle, så her kommer også nogle af mit vand. Vand kan ligesom himlen være en flade og et slags baggrundstæppe for resten af motivet, men ligesom himlen har sine indbyggere i skyerne, så har vandet bølgerne og reflektionerne. Tilstedeværelsen af de to gør det straks meget mere besværligt end baggrundstæppe-vandet, men også interessant. Jeg tror, at jeg ubevidst har holdt mig lidt tilbage fra den udfordring tidligere, men f.eks. Bulbjerg har flere gange lokket mig ud i at forholde mig til skumsprøjt og bølgekamme. I nyere tid er jeg blevet lidt mere modig og har ladet mig friste af forvredne spejlbilleder i vand, der bevæger sig. Det er også noget, jeg udforsker i mit nuværende arbejde, som man kan se et udsnit af herunder. Blanke spejlbilleder, der snor sig ud i fremmede Medusa-lignende væsner, når vandets krusninger forstyrrer billederne. Fascinerende at arbejde med. Snart får I himlen med også 🙂

Read Full Post »

Himle

Oftest er himlen en næsten ensfarvet baggrund for træer og andre vækster i mine malerier, men jeg ved, at der er kunstnere, som vier hele deres virke til at studere himlen og vel nok især himlens forunderlige væsener, skyerne. Når de er der, tildeler jeg skyerne samme opmærksomhed som trækroner og opfatter dem vel på samme måde som levende ting, der helst undslipper penslen, ligesom løv. Alligevel har de jo en meget mere flydende overgang til luften (de er jo selv luft), så jeg kan ikke fange dem med en tydelig kontur, som jeg kan med planter. Det kan faktisk være virkeligt frustrerende og give mig følelsen af ikke helt at kunne fokusere, for hvor starter og stopper de, men de kan også belønne indsatsen med majestætisk dybde og højde og overvældende lys og skygge-virkninger. Her er nogle eksempler på himle i mine malerier – de er selvfølgelig mest til stede, når jeg maler vidder, gerne hen over vand eller andre flade steder. I øjeblikket maler jeg på et panorama-maleri, hvor lige præcis vand og himmel, med en truende skyformation er altdominerende i motivet. Derfor dette tilbageskuende blik på himle.

Read Full Post »

Older Posts »