Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Tilværelsen foran et staffeli kan faktisk godt være en prøvelse for skelettet, så i forsommeren begyndte jeg at frekventere en kiropraktor i en forstad til Randers ved navn Neder Hornbæk. Det er ganske tydeligt en gammel landsby i sin egen ret med gamle huse, små gader og en smuk kirke. For at komme dertil skal jeg cykle over Engene omkring Gudenåen og lige dér hvor Engene bliver til landsby ligger en forfalden bondegård, som jeg forelskede mig i ved første blik. Måske minder den mig om mit barndoms landskab imellem fjord og hav? Det flade landskab med de frønnede telefonpæle, som vist ikke har kontakt med nogen længere, kampestenen og ikke mindst gårdens tag, der er så tæt på kollaps, at det ikke længere ligner et tag men et skællet dyr. Et øjeblik glemmer jeg de frodige østjyske løvtræer bag mig og føler mig hjemme i tegnet på menneskeliv, der går i knæ og bliver et med naturen, sådan som det er tvunget til i Nordvestjylland. Man må bøje sig eller knække.

Måske er mit detaljerede studie af det bølgende tag for meget. Jeg er blevet spurgt, om jeg tror, at nogen vil have den slags forfald til at hænge, og jeg kan godt se, at der er noget dissekerende over mit arbejde med det “sårede” tag… men jeg må vel bare vedkende mig, at der sammen med min hang til det klassisk “skønne” også findes en trang til at studere det sårede og fejlbarlige “skønne”, sådan i al stilfærdighed. Af og til kan det vel tippe over, så det bliver til noget, som man ikke vil hænge til pynt. Det må jo komme an på smag. Men faktisk er det rigtigt grimme i dette motiv så småt, at det kun kan skimtes i det fjerne, nemlig motorvejen. Et “close-up” af den gemmer jeg til et senere maleri 😉

Da jeg sidst cyklede forbi “min gård” så den sådan ud, så maleriet er allerede “forældet” 🙂

Read Full Post »

Med cirka dobbelt så mange stemmer som sølvvinderen (Hvidtjørnen) blev det denne grønne alle, jeg skal i gang med at male i dag. Jeg er kommet lidt sent i gang, fordi jeg liiiige glemte, at datteren skulle have kager med i børnehave, så de skulle liiiige bages først. Jeg skal også lige overveje, om jeg kan presse et vejskilt ind i maleriet, for det var der to stemmer på, men som det er nu, kan jeg ikke se det for mig. Jeg vil dog have det med i mit baghovede. Så lad os se, om der ikke toner noget frem på et lærred i løbet af ugen. Jeg havde dog også en rigtigt god foto-session med børnene i den blomstrende have i går, så det kan være, at jeg vil jonglere med flere lærreder. Ind til videre vil jeg sige mange, mange tak for at at I ville lege med. Det var rigtigt sjovt for mig at prøve noget demokrati og høre nogle stemmer! Jeg skal nok lægge work-in-progress-billeder på, så følg med 🙂

Read Full Post »

Hvor kom det fra?

Sådan har jeg det med dette maleri. Motivet minder ikke om andet, jeg har malet. En flok mænd i en båd. Men imellem alle mine egne foto-forlæg, har dette hastigt udrevne avisudklip fra en artikel om unge på Færøerne, ligget i årevis og insisteret på ikke at blive smidt ud. Det har bevaret sin maleriske tillokkelse på trods af mange års gulnen af avispapiret. Så nu gav jeg efter, og hvor har jeg nydt at male det. Se lige tyngden og fleksibiliteten i den bølge, bådens fascinerende, skrøbelige styrke og skyggernes bævende skarphed. Selvom jeg ikke er fotograf og ikke vil komme til at fange sådan et motiv, så får jeg alligevel lyst til at sejle ud og tage billeder, for vand har nogle lækre former, især når man er i eller på det, tror jeg.

Klik på billedet for at se mål og pris.

Read Full Post »

Her er så resultatet af mit julebesøg ved Bulbjerg på en god blæsedag. Den observante tilskuer vil måske råbe “Hov, jamen Bulbjerg er da i den forkerte side af billedet”, men nej, jeg gjorde et lille oprør mod min egen tradition og klatrede ned på Bulbjergs nordøstlige side. Sådan er jeg så nytænkende 😉 Fra den vinkel er det endnu tydeligere, hvordan Bulbjerg er et fremmedlegeme, der enten som et kluntet rumskib er nødlandet skævt i landskabet eller som en mastodontisk ubåd eller hval er på vej op med næsen først. Personligt synes jeg ikke, at Bulbjerg er smuk. Det er havet og de omkringliggende bakker. Men selve Bulbjerg minder for meget om den bunker, der også er bygget på toppen. Malerisk er den dog i al sin vælde og interessant for mig, fordi dens forhold til hav og strand rummer den samme rolige konflikt og stædige sameksistens, som jeg prøver at illustrere, når broer, huse og skilte møder buske, træer og blomster i mine malerier. Med dette maleri af skumhvidt vesterhav og ubevægeligt fuglefjeld afslutter jeg min lille Bulbjerg-serie, men maler selvfølgelig gerne flere på bestilling.

Read Full Post »

Skiltemalerier

For en uge siden var jeg graffitimaler, men i denne uge er jeg blevet skiltemaler. Det er bestemt ikke store skilte, jeg maler, men på en eller anden måde dominerer de alligevel de to malerier, jeg offentliggør her. Det ene maleri er fra København, en tusmørkestund på Assistens-kirkegården for et par år siden. Imens jeg malede dette maleri hørte jeg en serie korte radioprogrammer ved navn “Cocktailtimen”, der beskrev kendte cocktails og deres historie. Så for mig er dette kølige, ubevægelige og dog alligevel på sin vis opråbs-agtige billede smeltet sammen med forestillingen om læskende drikke og gluk gluk-lyde fra flasker.

Det andet maleri er en mere vovet variation over et guldregn-motiv, som jeg allerede har malet én gang. Denne gang har jeg bare bevæget mig rundt om træet, så en anden baggrund trænger sig på og udfordrer guldregntræet, der dog også viser kløer i form af sorte stammer. Forlægget findes på et trangt gadehjørne i Randers, hvorfra guldregnen forsøger at overtage byen.

Begge malerier er til salg. Klik på malerierne for at se størrelse og pris.

Read Full Post »

Graffiti-malerier

Mange ville nok undre sig, hvis de hørte, at jeg var begyndt at lave graffiti. Og det er da også rigtigt, at jeg mistede modet overfor den kunstretning for snart tredive år siden, da jeg fik skældud for at lave en blyantstegning af en klokke på den hvidpudsede mur ved siden af skoleklokken. Men der findes jo mange måder at tage revanche på, og én af dem er åbenbart at indarbejde det i sine oliemalerier tredive år senere 🙂

Jeg har malet to forårs-motiver fra Randers. Det ene er fra en lille blindtarms-sidegade til Søren Møllers Gade, hvor et  purungt kastanjetræ bliver peget i den rigtige retning af en husgavl. I ly af træets krone lister afvaskede graffiti-tegn sig ud over det på én gang ærefrygtindgydende og inviterende lærred, som sådan en gavl jo da er.

Det andet motiv er Hvidemøllerbroen over banen, hvor Danmarks eksotiske blomst syrenen læner sig insisterende op af betonen. Og nej, det er ikke mit personlige “tag”, jeg har sat på broen her. Sådan så broen rent faktisk ud, da jeg kom forbi den med mit kamera, og jeg har glemt, hvordan ordet sluttede, så jeg kan ligesom jer kun gætte mig ud over kanten på maleriet.

Disse malerier er til salg og vil blive udstillet på Skovsgaard Hotel imellem januar og marts. Klik på billederne og se oplysninger om størrelse og pris.

Read Full Post »

Bulbjerg og hø

20170920_125400“Jeg kan ikke li’ høet, mor” og “Marie, er det med vilje, at himlen former sig efter Bulbjerg? Det kan jeg ikke helt vænne mig til”. Det er de to talende fjerdedele af min families reaktioner på mit nyeste Bulbjerg-maleri. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den et-årige ville sige, hvis hun blev spurgt, men hun nøjes med at sidde under staffeliet og sige motorlyde. Ak, en kunstners kår er trange og anerkendelsen sparsom 🙂

Ikke desto mindre præsenterer jeg her et Bulbjerg-motiv på lidt længere afstand end de forrige, og i et format, der tenderer det panoramiske. Og ja, der er en hel del hø, også kaldet marehalm, på dette maleri, og jeg har faktisk nydt at male det. Der er noget ved det gyldne mod det blå hav, der bare ligger godt i mine øjne og på penslen. Men mærkelige, måske urovækkende skygger og mønstre er der i det. Og ja, himlen former sig ganske unaturligt efter landskabet. Hvis det skulle være rigtigt virkningsfuldt, skulle jeg jo dyrke og fremhæve det på en helt anden måde ligesom Van Gogh, men alligevel får en eller anden fornemmelse mig til at lade det stå på denne antydende måde.

Dette maleri er blevet en lille glæde for mig, fordi det i begyndelsen tegnede til at blive et noget tandløst indslag i min serie, og det sætter da heller ikke emner til debat med sine blanke blå flader, men hvor er Bulbjerg nu også malerisk i skarp sol, ja, jeg fristes til at tænke skarp septembersol.

Read Full Post »

Older Posts »