Dekadence i baghaven.

Da jeg oprindeligt spurgte min kæreste til råds om dette motiv og forklarede ham, hvordan det mindede mig om “Alien”-filmene, når et rumvæsen bryder frem af sin værtskrop, så så han en anelse duperet på mig og sagde, at han mere og mere mistænkte mig for i virkeligheden at male verdens undergang. Og ja, måske ikke verdens undergang, men civilisationens undergang. I den forestilling mødes det skræmmende med det fascinerende for mig.

De ambivalente følelser er jeg selvfølgelig ikke ene om. Jeg deler dem for eksempel med en stor gruppe kunstnere, som beskæftigede sig med verden omkring år 1900, og som mente, at civilisationen nu havde nået en grad af svælgende modenhed, hvor den ville tippe over i forrådnelse. Og i denne proces så de en dekadent skønhed. Det beskrev de med meget voldsommere virkemidler end mit lavmælte portræt af en havestol i svigermors baghave gør. Men det er første gang, jeg for alvor ser det dekadente i et af mine malerier. Om det er maleriet eller mine øjnes skyld, ved jeg ikke.

Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg, at det er et meget velmalet værk, som her er til salg, hvad end man så vil lægge i motivet. Det har taget tid at male, også fordi det er blevet afbrudt af ferie og andre projekter, men det har hele vejen været en behagelig leg at male. Klik på billedet for pris og størrelse.