Jeg bliver vist aldrig træt af at male japanske kirsebærtræer. De overbeviser mig hvert år, når de igen folder sig ud. De er ikke til at få øjnene eller penslen fra.
Dette træ står på mine børns skolevej, og træets vælde kombineret med den lille trappe, der bugter sig op i et frodigt mørke bag træet, tiltrækker mine øjne og min fantasi hvert år. Her står det i en morgensols-udgave med skyggefald på murene. Jeg har taget utroligt mange billeder af maleriet, fordi de hele tiden bliver mere orange i tonen end originalen, som i mine øjne er mere kraftigt lyserød, men det ligger ikke indenfor mine evner at få frem på et foto, åbenbart 🙂 Klik på billedet for størrelse og pris.
Jeg har før malet by-træer. Deres naboskab med menneskelige bygningsværker er fascinerende. På den ene side kan de virke trængte, og på den anden side som om de drager fordel af murenes beskyttelse og faktisk i sidste ende vil overleve de smuldrende mursten.
Marie Fredborgs Malerier 
Skriv et svar